Region Syddanmark

Region Syddanmark

Beriderbakken 4, 7100 Vejle

Overlæge til intensiv, Vejle Sygehus

Vi søger en overlæge til ansættelse pr. 1. november 2025 eller efter aftale.

Ønsker du et meningsfyldt arbejde på en arbejdsplads, der priser sig af gode relationer, et stærkt tværfagligt fællesskab og sundt uddannelsesmiljø? Så har vi jobbet til DIG!

Vi er en velorganiseret afdeling, som søger overlæge med høj faglighed og arbejdsglæde.

Vi ønsker at forstærke vores intensiv afsnit med en overlæge med interesse for intensiv terapi og akutområdet. 

Intensiv afsnit er med 6 behandlingspladser og godt 400 patienter til indlæggelse om året. Patienterne er overvejende medicinske patienter med infektiøse, respiratoriske og kardiologiske problemstillinger. Hertil kommer kirurgiske patienter fra organkirurgi, urologi samt ØNH-kirurgi. Vi er i øjeblikket 3 speciallæger med hovedfunktion og interesse for intensiv medicin.
Vejle Sygehus er et specialistsygehus, hvor dagarbejdet på Anæstesiologisk Afdeling præges af veltilrettelagte elektive operationsprogrammer med ofte ældre og komorbide patienter, hvor kun en lille andel kommer i kontakt med intensiv afsnit. Fra urologi og ØNH-specialerne kommer der dog ofte akutte patienter, der får behov for intensiv terapi.
Intensivafsnittet er det afsnit, hvor der er mest akut aktivitet, og vi ønsker en kollega, der foruden intensiv terapi, også kan bidrage til akutområdet, både fagligt og organisatorisk. 

Simulation spiller en stor rolle, både i vores egen afdeling, men også hos samarbejdspartnere fra andre afdelinger, hvor vi til stadighed træner akutte situationer i forskellige scenarier. Det vil derfor være en fordel, om du har erfaring med simulation. 

Vi er en arbejdsplads med højt til loftet, og vi starter og slutter dagen med et smil. Alle inddrages for at vi kommer i mål inden for det brede opgaveområde, vi håndterer. Ved at fokusere på uddannelse og forskning styrker vi fagligheden og læringen for alle ansatte i afdelingen, så vi både nu og i fremtiden lever op til de nyeste standarder og leverer excellente patientforløb.

Hos os vil du uanset erfaringsniveau få plads til din videre udvikling som overlæge. 
Vi værdsætter og anerkender dedikation og foretagsomhed og giver plads til at pleje individuelle interesser. Har du særlige evner vil de blive anvendt i afdelingens drift. Da vi er et overvejende kirurgisk elektivt sygehus med omkring 14.000 anæstesier årligt, skal du være forberedt på at skulle dække anæstesiopgaver foruden intensiv terapi. Da alle speciallæger deltager i vagt, er det ligeledes påkrævet med en bred tilgang til opgaverne. 

Hvem er du?
Som kommende kollega forventer vi, at du:
•    sætter patienten først
•    har gode samarbejds- og kommunikative evner og bidrager til vores gode arbejds- og uddannelsesmiljø
•    engagerer dig i enten faglig udvikling, forskning, kvalitetssikring eller uddannelse
•    deltager aktivt i videreudviklingen af vores afdeling

Er du interesseret
Vil du høre mere om stillingen er du meget velkommen til at kontakte:
Ledende overlæge for intensiv Louise Blichfeldt-Eckhardt, tlf. 79 40 62 12, e-mail: louise.blichfeldt-eckhardt@rsyd.dk
Cheflæge Jacob Greisen, tlf. 79 40 62 05 eller 30 22 14 10, e-mail: jacob.raben.greisen@rsyd.dk
Chefsygeplejerske Susanne Bøgeholt Kloster, tlf. 79 40 62 06 eller 20 77 44 16, e-mail: susanne.boegeholt.kloster@rsyd.dk

Se funktionsbeskrivelse for stillingen her.

Vagtplanlægning:
Stillingen er med vagtfunktion i tilstedeværelsesvagt. Det tilstræbes, at weekendarbejde ikke overstiger 2 weekender pr. 8. uge.

Ansættelsesvilkår
Løn – og ansættelsesforhold i henhold til aftale indgået mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger.
Ansættelsen er betinget af en ren børneattest.

Faglig bedømmelse
Den faglige bedømmelse sker med udgangspunkt i de 7 læge-kompetencer: medicinsk ekspert, samarbejder, leder/administrator, sundhedsfremmer, akademiker og professionel.
Ansøgningen vedlægges kopi af speciallægeautorisation og curriculum vitae.
Ansøgere som opfylder 5 års anciennitet som speciallæge, bedes anvende dette skema til overlægebedømmelse.

Ansættelse og ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist den 11.09.2025, og vi forventer at afholde samtaler den 17.09.2025.
Tiltrædelse pr. 1. november eller efter aftale.

I din ansøgning bedes du anføre mindst to referencer, som ansættelsesudvalget må kontakte, hvis vi beslutter os for at ansætte dig.

Søg venligst via funktionsknappen – vi glæder os til at høre fra dig.

Om Anæstesiologisk Afdeling, Vejle-Middelfart
Anæstesiologisk Afdeling, Vejle-Middelfart er en afdeling, hvor vi prioriterer velorganiserede patientforløb og høj kvalitet i patientbehandlingen. Vi er en del af Sygehus Lillebælt.
Vi er 18 speciallæger og 9 uddannelsessøgende læger.
62 anæstesisygeplejersker, aktuelt ingen vakancer.
Vi dækker anæstesi til følgende specialer: Ortopædkirurgi, organ-, plastik- og mammakirurgi, urologi, øre-næse-hals-sygdomme, øjensygdomme samt ECT.
Vi varetager samlet ca. 14.000 anæstesier årligt. Den største andel af de kirurgiske procedurer er elektive med 20 lejer i dagtid. 
Vi yder intensiv terapi på vores intensive afsnit, som omfatter 6 behandlingspladser.

Læs mere om Vejle Sygehus og afdelingen her.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus
  • Kontaktperson
    Jacob Greisen
    jacob.raben.greisen@rsyd.dk
  • Adresse
    Beriderbakken 4, 7100 Vejle
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2025
  • Regionens jobnr.
    233287
  • Quick-nr.
    480101
  • Indrykningsdato
    15-08-2025
  • Ansøgningsfrist
    11-09-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus
  • Adresse
    Beriderbakken 4, 7100 Vejle
  • Kontaktperson
    Jacob Greisen
    jacob.raben.greisen@rsyd.dk
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2025
  • Regionens jobnr.
    233287
  • Quick-nr.
    480101
  • Indrykningsdato
    15-08-2025
  • Ansøgningsfrist
    11-09-2025
På baggrund af dette job