Region Hovedstaden
Nordstjernevej 41, 2600 Glostrup
Social- og sundhedsassistenter til en stilling i blandede vagter på akut psykiatrisk modtageafsnit D3, Psykiatrisk Center Glostrup
Bliver din arbejdsglæde større ved at se din og kollegernes indsats gøre en positiv forskel for vores patienter? Så skal du søge en stilling hos os.
Om akut modtageafsnit D3
Afsnit D3 (tidligere 172) er et lukket akut modtageafsnit, som modtager patienter med behov for hurtig og intensiv sygepleje, observation og behandling. Vi har plads til 16 patienter, som vi modtager hele døgnet, ofte med udfordrende og komplekse somatiske og psykiatriske problemstillinger. Vores optageområde består af 8 kommuner på Københavns Vestegn, samt en bydel af København.
Behandlingen og sygeplejen er tilrettelagt ud fra en recovery-orienteret tilgang. Vi inddrager patienten og dennes pårørende for at skabe et individuelt, trygt og godt indlæggelsesforløb. Vi arbejder med at inddrage Safewards og kognitiv adfærdsterapi i behandlingen.
Din rolle og dine arbejdsopgaver
Som social- og sundhedsassistent hos os bliver din kerneopgave relationsarbejde, hvor du skal være i stand til at etablere og afslutte gode relationer over kort tid.
Det bliver blandt andet din opgave at:
-
tilrettelægge patientens behandlings- og plejeforløb i samarbejde med afsnittets læger, øvrige medarbejdere, patienten og patientens pårørende
-
samarbejde tæt med dine kolleger, arbejde med beroligende metoder og deeskalerende teknikker
-
arbejde aktivt med tilbud om aktiviteter, som er individuelt tilrettelagt i samarbejde med patienten og med hensyn til patientens behov for forudsigelighed og struktur.
Du vil også blive inddraget i og få indflydelse på udvikling og forbedring af nye og eksisterende tiltag i afsnittet.
Vi tilbyder
Gode kolleger. Du bliver del af en helstøbt og alsidig personalegruppe, som er rigtig gode til at indlemme nye mennesker i fællesskabet. Vi spænder vidt i både alder og erfaring, men fælles for os alle er, at vi er engagerede i vores arbejde med en udsat patientgruppe.
Trygt arbejdsmiljø. Vi arbejder målrettet med at nedbringe tvang med stort fokus på tryghed og sikkerhed for personale og patienter. Vi tager vedligeholdelsestræning alvorligt og insisterer på, at alle medarbejdere deltager.
Dygtig vagtplanlægger. I samarbejde med oversygeplejersken og dig gør vores vagtplanlægger sit allerbedste for at lægge en vagtplan for dig og afsnittet, som tilgodeser din work/life balance og afsnittets behov.
Vores forventninger til dig
- Du er autoriseret social- og sundhedsassistent med interesse for den akutte psykiatri. Har du erfaring fra det psykiatriske speciale, er det en fordel.
- Du er dygtig til at skabe relationer, både med patienter, pårørende og professionelle samarbejdspartnere. Flere af vores patienter er gengangere, og her er der mulighed for at skabe en dybere relation. Du kommunikerer på en empatisk, respektfuld og tillidsskabende facon.
- Du prioriterer din faglige udvikling. Du tager initiativ til egen læring og reflekterer over egen praksis. Hos os bliver du skarp til at genkende og observere psykiatriske såvel som somatiske symptomer. Du kommer til at identificere problemstillinger hos den enkelte patient, prioritere akutte behov og igangsætte sygeplejefaglige planer og behandling.
- Du trives i en afvekslende hverdag. Vi modtager patienter i alle døgnets timer, og vi ved ikke på forhånd, hvor komplekse deres patientforløb vil være.
Ansættelsesforhold
Stillingen er på fuld tid, i blandede vagter og med weekendarbejde hver anden weekend.
Vi ønsker, at du starter pr. 1. november 2025.
Du ansættes i henhold til overenskomst for social- og sundhedspersonale. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og FOA.
Ønsker du at vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen eller afsnittet er du meget velkommen til at ringe til oversygeplejerske Julius Skovbæk Koch på 29 24 60 94, julius.skovbaek.koch@regionh.dk. Vi byder også gerne på en kop kaffe og en rundvisning på afsnittet.
Du kan læse mere om Psykiatrisk Center Glostrup på vores hjemmeside og blive klogere på Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på job-i-psykiatrien.
Søg stillingen
Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis med det samme, men senest den 4. september 2025.
Vi forventer at afholde samtaler den 11. og 12. september 2025.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Glostrup -
Kontaktperson
Julius Skovbaek
julius.skovbaek.koch@regionh.dk - Adresse
Nordstjernevej 41, 2600 Glostrup - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2025 - Regionens jobnr.
263807 - Quick-nr.
480118 - Indrykningsdato
15-08-2025 -
Ansøgningsfrist
04-09-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Glostrup - Adresse
Nordstjernevej 41, 2600 Glostrup -
Kontaktperson
Julius Skovbaek
julius.skovbaek.koch@regionh.dk - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2025 - Regionens jobnr.
263807 - Quick-nr.
480118 - Indrykningsdato
15-08-2025 -
Ansøgningsfrist
04-09-2025
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Sygeplejerske til Psykiatrisk Center Ballerup
Psykiatrisk Center Ballerup | Maglevænget 17, 2750 Ballerup
SygeplejerskeOpslået
29-07-2025Ansøgningsfrist
18-08-2025 -
Sygeplejerske søges til sengeafsnit i Afdeling for Transplantation og Sygdomme i Fordøjelsessystemet
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
SygeplejerskeOpslået
17-07-2025Ansøgningsfrist
22-08-2025 -
Afdeling for Transplantation og Sygdomme i Fordøjelsessystemet søger en sygeplejerske til Klinik for IBD
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
SygeplejerskeOpslået
17-07-2025Ansøgningsfrist
22-08-2025 -
Opvågningssygeplejerske med få vagter i weekender og på helligdage
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
SygeplejerskeOpslået
17-06-2025Ansøgningsfrist
18-08-2025 -
Er du klar til at forme fremtidens psykiatriske sygepleje? Bliv klinisk sygeplejespecialist i retspsykiatrien på Sct. Hans!
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde | Lindegårdsparken 1, 4000 Roskilde
Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialuddannelseOpslået
04-08-2025Ansøgningsfrist
25-08-2025