Døgnafsnit for Børn og Unge
Reberbansgade 15, 9000 Aalborg
Sygeplejerske til det Børne- og Ungepalliative Team i Region Nordjylland med tværgående funktion
Vores erfarne palliationssygeplejerske er gået på efterløn, og vi søger derfor en ny sygeplejerske til teamet.Det Børne og Unge palliative team Region Nordjylland er en del af en landsdækkende indsats. Børne & Ungepalliations sygeplejersken indgår i det Børne & Ungepalliative team med udekørende funktion.
Målsætningen i Børne & Ungepalliative team er at give mulighed for, at det syge barn /den unge kan være mest muligt i eget hjem, også i den sidste tid, når og hvis det er familiens ønske. Desuden at lindre, lette og øge livskvaliteten for de ramte børn og deres familier. Anbefalinger for palliative indsatser til børn, unge og deres familier.
Vi søger dig der, som sygeplejerske, har en solid erfaring inden for pædiatrien, og som kan se dig selv i en tværgående stilling. For at opnå erfaring og kompetencer inden for palliation, vil det første år af din ansættelse kun være i palliationen. Herefter vil din primære funktion være i det Børnepalliative Team, og du vil samtidig skulle varetage en tværgående funktion i en af afdelingens vagtbærende afsnit.
Det er vigtigt at du har lyst til
- At indgå i det tværfaglige samarbejde (læge, sygeplejersker, psykologer, socialrådgiver og fysioterapeut) om patienter og pårørende.
- Koordinere terminalforløb i samarbejde med personale, familie og tværfaglige medarbejdere i både primær og sekundær sektor.
- Koordinere planlægningsmøder på hospital, i kommunen og /eller i hjemmet.
- Støtte personale i primær og sekundær sektor i lindrende indsats.
- Konsulentfunktion for kommunale og regionale institutioner med henblik på pallierende behandling af børn i længerevarende kritiske sygdomsforløb.
- Foretage udgående plejebesøg i hjemmene/institutioner med henblik på at kortlægge behov, monitorere og koordinere indsatsen.
- Indgå i nationalt netværk for Børnepalliation.
- Videreudvikling af det børnepalliative team i samarbejde med de andre teammedlemmer.
- At forestå formidlings- og undervisningsopgaver i lindrende behandling i den palliative indsats.
- Tilstedeværelse i hjemmet i barnets sidste timer.
Vi ønsker en ansøger med
- Du er uddannet sygeplejerske med solid pædiatrisk erfaring (gerne minimum 5 års erfaring fra pædiatrisk område). Herunder gerne erfaring inden for onkologi eller neurologi.
- Du har erfaring med og lyst til at arbejde tværfagligt.
- Du har erfaring med og lyst til at supervisere, rådgive og undervise såvel egen som andre faggrupper.
- Du er selvstændig og ansvarsfuld.
- Du tager initiativ og ser muligheder frem for begrænsninger.
- Du er positiv og tillidsvækkende af natur.
- Du har gode kommunikative evner.
- Kørekort samt anvendelse af egen bil kræves.
Vi tilbyder
- En spændende stilling, hvor der vil være rig mulighed for at påvirke og medvirke til den forebyggende, tværfaglige og sygeplejefaglige indsats samt deltage i udviklingen i den børnepalliative indsats.
- Tværfagligt samarbejde og sparring med vægt på høj faglighed og udvikling.
- Mulighed for supervision.
Praktik
Vi afholder samtaler onsdag den 24. september 2025.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Bemærk: I 2026 flytter Aalborg Universitetshospital ud i Hospitalsbyen i Aalborg Øst (Læs mere: Byg hospitalsbyen). Du vil derfor blive ansat med tjenestested på Nord-matriklen på adressen Reberbansgade 15, 9000 Aalborg til og med d. 2. maj 2026 og tjenestested i Hospitalsbyen på adressen Hospitalsbyen 1, 9260 Gistrup pr. d. 3. maj 2026.
Forud for ansættelse indhentes børneattest. Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Ledende oversygeplejerske Stine Højbjerg Lassen, stine.lassen@rn.dk eller 97 66 34 29
Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.
Fakta
- Arbejdssted
Aalborg Universitetshospital -
Kontaktperson
Stine Højbjerg Lassen
stine.lassen@rn.dk
9766 3429 - Adresse
Reberbansgade 15, 9000 Aalborg - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2025 - Regionens jobnr.
21415 - Quick-nr.
480154 - Indrykningsdato
18-08-2025 -
Ansøgningsfrist
17-09-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aalborg Universitetshospital - Adresse
Reberbansgade 15, 9000 Aalborg -
Kontaktperson
Stine Højbjerg Lassen
stine.lassen@rn.dk
9766 3429 - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2025 - Regionens jobnr.
21415 - Quick-nr.
480154 - Indrykningsdato
18-08-2025 -
Ansøgningsfrist
17-09-2025
Andre job fra Region Nordjylland der minder om dette
-
Kirurgisk sengeafsnit 107 søger ny sygeplejerske kollega - er det dig?
Regionshospital Nordjylland | Bispensgade 37, 9800 Hjørring
SygeplejerskeOpslået
13-08-2025Ansøgningsfrist
27-08-2025 -
Op-koordinator til Sterilenheden
Aalborg Universitetshospital | Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
SygeplejerskeOpslået
08-08-2025Ansøgningsfrist
07-09-2025 -
Sygeplejerske til EKKO-tekniker-funktion i Hjertemedicinsk Ambulatorium, samt tværgående funktion i Hjertemedicinsk Ambulatorium og Akut Sengeafsnit, Aalborg Universitetshospital, Thisted
Aalborg Universitetshospital | Højtoftevej 2, 7700 Thisted
SygeplejerskeOpslået
09-07-2025Ansøgningsfrist
18-08-2025 -
Ambulant sygeplejerske til Ambulatorium for Psykoser
Psykiatrien - Region Nordjylland | Brandevej 5, 9220 Aalborg Øst
SygeplejerskeOpslået
07-07-2025Ansøgningsfrist
18-08-2025 -
Aktivitetsmedarbejder til vekslende og spændende arbejdsopgaver i psykiatrisk sengeafsnit
Psykiatrien - Region Nordjylland | Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg
SygeplejerskeOpslået
07-08-2025Ansøgningsfrist
22-08-2025