Region Hovedstaden
Kongevejen 256, 2830 Virum
Barselsvikariat: Psykolog til spændende stilling inden for det specialiserede børne- og ungeområde
Har du lyst til at gøre en forskel for børn og unge med erhvervet hjerneskade, og har du interesse inden for det børneneuropsykologiske felt? Så er denne stilling som psykolog på Hjerneskadecenter Virum måske noget for dig.
Da en af vores dygtige psykologer skal på barsel, søger vi lige nu en børneneuropsykolog eller en psykolog med interesse for det neuropsykologiske felt til et barselsvikariat (6. mdr. med mulighed for forlængelse). Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer, som ønskes besat pr. 1. november 2025.
Om Hjerneskadecenter Virum
Hjerneskadecenter Virum er Region H’s specialiserede rehabiliteringscenter, der tilbyder individuelt tilrettelagt neurorehabilitering til børn og unge efter en erhvervet hjerneskade (i alderen 0-25 år). Med afsæt i et højt børneneuropsykologisk fagligt niveau foregår både udredning og rehabilitering tværfagligt. Centret udgøres af en bred tværfaglig behandlerstab (fysioterapeuter, ergoterapeuter, logopæder, speciallærere og pædagoger) samt administrativt personale og køkkenleder. Rehabiliteringen planlægges og udføres i teams med en psykolog tilknyttet hvert team. Udover den daglige intensive rehabilitering, der foregår alle hverdage i huset, løser vi også konsulentopgaver for kommunerne og som VISO-leverandør i form af supervision, rådgivning og vejledning samt undervisningsopgaver.
Dine primære opgaver vil være:
- Yde supervision, rådgivning og vejledning.
- Samtaler med børn og unge med erhvervede hjerneskader samt deres forældre og søskende.
- Udfærdige børneneuropsykologiske undersøgelser.
- Udarbejde og formidle udrednings- og statusrapporter.
- Samarbejde med kommuner og eksterne samarbejdspartnere.
Din profil:
- Vi forestiller os, at du har din autorisation eller er godt på vej – og har, eller ønsker, at udvikle dine neurofaglige kompetencer.
- Måske mangler du ansættelse inden for det neurofaglige speciale som en del af din specialistuddannelse? Så er dette stillingen for dig.
- Du trives med at arbejde selvstændigt, og derudover er du tværfagligt minded og kan mødelede både proces- og resultatorienteret.
- Du er udadvendt, ansvarlig og empatisk af natur og har nemt ved at samarbejde.
- Du besidder en vis psykisk robusthed.
- Du har gode formidlingsevner både mundtligt og skriftligt og er opmærksom på kommunikationens betydning.
Vi tilbyder
- Et godt kollegialt netværk både tværfagligt og i psykologgruppen, som består af seks psykologer i alt.
- Grundig introduktion og supervision.
- Et alsidigt og fagligt udfordrende arbejdsliv i et tværfagligt miljø med mulighed for at følge børn og familier over tid, og hvor der er fokus på at skabe gode individuelt tilrettelagte forløb.
- Kollegaer med et højt fagligt engagement og vidensniveau, som gerne lærer fra sig.
- Indflydelse og selvstændighed i opgaveløsningen.
- En arbejdsplads med en uformel omgangsform, hvor plads til humor værdsættes højt.
- En fantastisk frokostordning ved centrets egen køkkenleder.
Yderligere oplysninger
Du har mulighed for at få uddybet stillingsannoncen ved henvendelse til souschef og psykolog Marie-Louise Smidt Proschowsky tlf.: 23 63 86 79, eller psykolog Lone Fjeldborg tlf.: 51 30 58 61.
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst og efter reglerne om ny løn.
Vi indhenter straffe- og børneattest, og ansættelse sker med forbehold for oplysningerne i attesterne. Ved tilbud om ansættelse indhentes ydermere referencer.
Stillingen søges elektronisk.
Ansøgningsfrist:
Ansøgningsfristen er d. 16. september kl. 8.00 og samtaler forventes afholdt d. 19. september.
Du kan læse mere om Hjerneskadecenter Virum på www.hjerneskadecentervirum.dk
Hjerneskadecenter Virum tilbyder professionel og målrettet neurorehabilitering til børn og unge, der er blevet hjerneskadede efter en ulykke eller sygdom. Rehabiliteringen foregår på alle hverdage. Vores personalegruppe er tværfagligt sammensat af psykologer, pædagoger, audiologopæder, speciallærere, ergoterapeuter, fysioterapeuter, køkken- og administrationsmedarbejdere. Vi tager kontinuerligt nye børn ind i både intensive og lokalbaserede rehabiliteringsforløb.
Fakta
- Arbejdssted
Den Sociale Virksomhed -
Kontaktperson
Marie-Louise Smidt Proschowsky
marie-louise.smidt.proschowsky@regionh.dk
23638679 - Adresse
Kongevejen 256, 2830 Virum - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2025 - Regionens jobnr.
263824 - Quick-nr.
480170 - Indrykningsdato
19-08-2025 -
Ansøgningsfrist
16-09-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Den Sociale Virksomhed - Adresse
Kongevejen 256, 2830 Virum -
Kontaktperson
Marie-Louise Smidt Proschowsky
marie-louise.smidt.proschowsky@regionh.dk
23638679 - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2025 - Regionens jobnr.
263824 - Quick-nr.
480170 - Indrykningsdato
19-08-2025 -
Ansøgningsfrist
16-09-2025