Region Hovedstaden
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
En 1-årigt introduktionsstilling i intern medicin ved Afdeling for Infektionssygdomme og Afdeling for hormon- og nyresygdomme (01.12.2025 - 31.11.2026)
Afdeling for Infektionssygdomme, Hjertecentret, Rigshospitalet
Vagtforhold: 7-skiftet bunden vagt, 2-holdsdrift hverdage, døgnvagt weekend og helligdage.
Afdelingen varetager patienter med svære infektionsmedicinske sygdomme, herunder HIV og hepatitis, COVID-19, infektioner i CNS, tropesygdomme, immundefekter og cystisk fibrose samt visse patienter med tuberkulose. Enheden har særlige rådgivende forpligtelser over for Udenrigsministeriet, Røde Kors m.fl
Afdelingen har tilsynsforpligtelse for infektionsmedicin for Rigshospitalet og tilknyttede institutioner. Ambulatoriet varetager især HIV- og hepatitisbehandling og er herudover et efterbehandlingsambulatorium for afdelingen og infektions- og tropemedicinsk henvisningsambulatorium. Ambulatoriet er desuden en åben HIV-screeningsklinik. I ambulatoriet findes en rejseservice, som er et selvfinansieret rejsemedicinsk rådgivnings- og vaccinationscenter.
Afdeling for Nyre- og Hormonsygdomme, Center for Kræft og Organsygdomme, Rigshospitalet
Afdelingen er karakteriseret ved stærk faglig identitet med uddannelseslæger i introduktion og hoveduddannelse. Vi er ca. 300 medarbejdere fordelt på to specialer og placeret på to matrikler med en hæmodialyse satellit på Frederiksberg Hospital.
Som reservelæge indgår du i vagt med tilstedeværelse, ca. 4-5 gange pr.md.
Du vil komme til at beskæftige dig med forskellige aspekter af intern medicin, med særlig mulighed for at opnå kompetencer inden for nefrologi og tillige akut endokrinologi, idet det i vagtperioder er nefrologiske læger, der varetager akutte henvendelser også i endokrinologi. Der er rig mulighed for at lære den akutte nefrologi at kende og stifte bekendtskab med det at varetage behandling af kronisk syge mennesker.
Hos os vil du opleve som reservelæge
· At sidde i ambulatorium og få indblik i håndteringen, udredningen og behandlingen af: intraktabel hypertension, kronisk nyreinsufficiens, glomerulonefritter, nefrotisk syndrom osv.
· At man i afdelingen går op i at uddanne yngre læger i almindelig nefrologi: Væskebalance, elektrolytforstyrrelser, tilgang til akut nyresvigt (præ/renal/post) osv.
· At man på trods af højt specialiseringsniveau også får lov at mestre en masse ordinær intern medicin, da vores patienter er komorbide: Infektion, sepsis, elektrolytforstyrrelser, hjertelidelser, forstoppelse, smerte
· At man varetager en vigtig del af håndteringen af nyretransplantationer: Bedside UL efter operation, indkaldelse af recipient, klargøring til transplantation osv.
· At der er en stærk sygeplejefaglighed, som giver tværfagligt samarbejde en naturlig plads
Om afdelingen
Afdeling for Nyre- og Hormonsygdomme har højtspecialiseret funktion indenfor nyretransplantation, nyre-pancreastransplantation, akutte nyresygdomme og pædiatrisk nefrologi, især transplantation og dialyse.
I endokrinologien varetages det meste behandling ambulant, men der vil være akutte indlæggelser, som i vagten varetages af nefrologisk vagtberedskab. Den endokronologiske del af afdelingen er højt specialiseret og behandler foruden thyreoideasygdomme og diabetes mellitus, hypofyse- og binyresygdomme.
Begge specialer modtager patienter fra Grønland og Færøerne.
Der er 16 speciallæger i nefrologi, ca. 4 HU-læger i deres 3.-4. år og 4-5 I-læger. Du vil være tilknyttet det nefrologiske speciale.
I endokrinologien er der 10 speciallæger og 6 HU-læger i deres 3.-4. år.
Vagttilrettelæggelse: 7-8 læger i vagt med 2-holdsdrift både hverdage og weekender.
Eventuelt yderligere oplysninger hos
Cheflæge, phd Lene Boesby 3545 1019, cheflæge, phd Daniel Faurholt-Jepsen 3545 7720 eller uddannelsesansvarlig overlæge, dr.med. Ole Kirk 3545 1494/uddannelsesansvarlig overlæge Jens Schmidt Iversen 3545 8952.
Afdelingerne prioriterer lægelig uddannelse højt, er tilknyttet Københavns Universitet og deltager i undervisningen af medicinstuderende. Afdelingerne er forskningsaktive, og der vil være muligheder for at blive tilknyttet forskningsprojekter.
Stillingen har stillingsnummer 1301772-01-i-01 (Afdeling for Infektionssygdomme) og 1301402-01-i-01 (Afdeling for Nyresygdomme).
Stillingen er omfattet af Rigshospitalets retningslinjer for indhentelse af børneattester, og det er en forudsætning for ansættelse i stillingen, at du har en blank børneattest.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for underordnede læger indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Yngre Læger.
Interesserede uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
Ansøgningsfrist: fredag den 12. september 2025.
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej -
Kontaktperson
Ole Kirk
Ole.Kirk@regionh.dk - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø - Stillingstype
Reservelæge - Speciale
Intern medicin: Infektionsmedicin - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2025 - Regionens jobnr.
263837 - Quick-nr.
480190 - Indrykningsdato
19-08-2025 -
Ansøgningsfrist
12-09-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø -
Kontaktperson
Ole Kirk
Ole.Kirk@regionh.dk - Stillingstype
Reservelæge - Speciale
Intern medicin: Infektionsmedicin - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2025 - Regionens jobnr.
263837 - Quick-nr.
480190 - Indrykningsdato
19-08-2025 -
Ansøgningsfrist
12-09-2025