Region Sjælland
Sygehusvej 6, 4000 Roskilde
Læger i introduktionsstilling til Børne- og Ungeafdelingen på Sjællands Universitetshospital, Roskilde
Ved Børne- og Ungeafdelingen på Sjællands Universitetshospital, Roskilde, er der to introduktionsstillinger ledige til besættelse fra 1. november 2025.
Om Børne- og Ungeafdelingen
Afdelingen er en bred pædiatrisk afdeling, hvor du som intro-læge vil blive præsenteret både for den brede pædiatri og neonatologi, de akutte funktioner i modtagelse og på fødegang samt for de enkelte subspecialer i ambulatoriet. Vi har fokus på at skabe et trygt læringsmiljø med tæt supervision, tværfaglig simulationstræning og tilstedeværelse af bagvagt hele døgnet.
Afdelingen har fokus på:
- Høj faglig kvalitet
- Gode patientforløb
- God uddannelse og faglig udvikling
- Et godt kollegialt fællesskab og tværfagligt samarbejde
Afdelingen består af en børnemodtagelse med døgnfunktion, et almenpædiatrisk sengeafsnit, et neonatalafsnit med 12 pladser samt et stort børne- og ungeambulatorium. Vi har højt specialiseret funktion inden for inflammatoriske tarmsygdomme samt regionsfunktioner i gastroenterologi, neonatologi, neuropædiatri, infektionspædiatri og hæmatologi. Afdelingen rummer også det regionale Palliative Team for børn og unge.
Afdelingen har uddannelsesforpligtigelse over for uddannelsessøgende inden for for de fleste sundhedsfaglige uddannelser. Afdelingen varetager klinisk og teoretisk undervisning samt eksamination af lægestuderende på 12. semester.
I 2024 blev Børne- og Ungeafdelingen fusioneret med den tilsvarende afdeling i Nykøbing F., og vi er ved at udvikle samarbejdet med robustgørelse af de faglige miljøer og kvalitetsforbedring på tværs. De nærværende introduktionsstillinger er tilknyttet matriklen i Roskilde.
Om stillingerne
Stillingerne ønskes besat per 1. november 2025.
Arbejdstilrettelæggelse: 9-skiftet vagt med tilstedeværelse. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ansættelserne er ligeledes betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest.
Arbejdssted: Børne- og Ungeafdelingen i Roskilde.
Ansøgning
I ansøgning eller CV vil vi bede dig forholde dig konkret til de 7 lægeroller. Ansøgningsfristen: 8. september 2025. Samtaler forventes afholdt i uge 38.
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Roskilde -
Kontaktperson
Malene Boas
mboa@regionsjaelland.dk
45 4732 4201 - Adresse
Sygehusvej 6, 4000 Roskilde - Stillingstype
Introduktionsstilling - Speciale
Pædiatri - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2025 - Regionens jobnr.
045041 - Quick-nr.
480333 - Indrykningsdato
22-08-2025 -
Ansøgningsfrist
08-09-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Roskilde - Adresse
Sygehusvej 6, 4000 Roskilde -
Kontaktperson
Malene Boas
mboa@regionsjaelland.dk
45 4732 4201 - Stillingstype
Introduktionsstilling - Speciale
Pædiatri - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2025 - Regionens jobnr.
045041 - Quick-nr.
480333 - Indrykningsdato
22-08-2025 -
Ansøgningsfrist
08-09-2025