Region Midtjylland

Holmstrupgård Æblevangen

Abildgade 78, 8200 Aarhus N

Holmstrupgård, afd. Æblevangen søger erfaren og engageret medarbejder til barselsvikariat, 37 timer pr. uge eller efter aftale, pr. 1. oktober 2025 eller snarest derefter

Er du pædagog eller sygeplejerske, og har du lyst til at arbejde med unge med psykiatriske vanskeligheder? Drømmer du om et job, der vil give dig faglige udfordringer og udvikling? Så er det måske netop dig, vi søger.
På Holmstrupgård arbejder sygeplejersker, SOSU-assistenter, pædagoger, ergoterapeuter, psykomotoriske terapeuter m.m. i et stærkt tværfagligt miljø, som vægtes højt for at kunne bidrage bedst muligt til det gode ungdomsliv.
 

Æblevangen
Æblevangen er en ekstern afdeling, som er beliggende i Aarhus N. Afdelingen er normeret til 8 normaltbegavede unge med spiseforstyrrelser og andre psykiatriske vanskeligheder, bl.a. angst, depression og selvskadende adfærd. Æblevangens personalegruppe er tværfagligt sammensat og består af pædagoger, sygeplejersker, ergoterapeuter og psykomotoriske terapeuter. Vi tilbyder en helhedsorienteret pædagogisk og miljøterapeutisk behandling baseret på et psykodynamisk grundlag.

 

Jobbeskrivelse
Det kræver en stor faglig forståelse at arbejde med målgruppen, samt at du har drivkraften til at motivere og være udholdende, når de unge ikke selv kan det. Hverdagen består i at understøtte de unge i at opretholde en dagsstruktur samt medvirke til at skabe et trygt og positivt miljø.
Du vil være en del af vores samlede team omkring hele ungegruppen. Der arbejdes relationelt omkring alle unge. Derudover deltager du i vores organisatoriske behandlingsstruktur med teammøder, statusmøder og ugentlige behandlingskonferencer samt fortløbende arbejde med at evaluere og udvikle mål og delmål i samarbejde med den unge. Praktisk arbejde omkring de unge og i afdelingen er også en del af den miljøterapeutiske indsats.
Arbejdet veksler mellem dag- og aftenvagter samt arbejde (som udgangspunkt) hver tredje weekend.

 

Vi tilbyder

  • En tværfaglig og engageret personalegruppe med et godt sammenhold, der gerne vil udvikle sig
  • At du kan blive en del af et højt specialiseret og individuelt tilrettelagt behandlingsarbejde omkring en spændende og udfordrende målgruppe, der trives med struktur og autenticitet
  • At blive en del af en større organisation i spændende udvikling, hvor der er plads til og mulighed for at påvirke, tage ansvar for samt afprøve nye tiltag
  • Løbende fokus på din faglige udvikling i form af efteruddannelse, kurser og fokus på at implementere teori i praksis – bl.a. i form af en intern miljøterapeutisk uddannelse
  • Ugentlig supervision, behandlingskonference med eksterne faglige konsulenter og personalemøde med fokus på at kvalificere praksis
  • En ledelse, der er tæt på og tilgængelig

 

Vi ansætter dig, som

  • Er fagligt velfunderet og har en relevant uddannelse samt eventuelt erfaring med målgruppen
  • Ved, at psykisk robusthed skabes gennem et godt arbejdsmiljø, hvor kollegial supervision og kollektiv trivsel vægtes højt
  • Er afklaret omkring at skulle handle i situationer med højt følelsesmæssigt pres, som eksempelvis svær selvskade
  • Er loyal over for den aftalte struktur og praksis
  • Er empatisk, rummelig og søger at forstå den unges perspektiv
  • Anser dokumentation som en vigtig del af det miljøterapeutiske arbejde
  • Kørekort til personbil

 

Holmstrupgård er et højt specialiseret socialpsykiatrisk dag- og døgntilbud til unge i alderen 12-23 år med psykiatriske vanskeligheder som skizofreni, autismespektrumforstyrrelser, opmærksomhedsforstyrrelser, depressive tilstande, spiseforstyrrelser og svær selvskade. Holmstrupgård består af 5 døgnafdelinger, intern skole og beskæftigelse, udslusning/efterværn samt flere ambulante behandlingstilbud. Vi tilbyder en helhedsorienteret pædagogisk og miljøterapeutisk behandling på et psykodynamisk grundlag.
 

Du kan læse mere om Holmstrupgård på vores hjemmeside: www.holmstrupgaard.dk.
Eller hør vores podcast ”Gården” ved din vanlige udbyder.
 

Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i forhold til gældende overenskomst

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Æblevangen Casper S. Mikkelsen på mail: caspmi@rm.dk eller på tlf. 24 81 61 80 inden for almindelig arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen. Der stilles krav om tilfredsstillende børne- og/eller straffeattest.

Ansøgningsfrist er mandag d. 8. september 2025 kl. 23.59.
Samtaler afholdes torsdag d. 18. september 2025.
Stillingen er ledig pr. 1. oktober 2025 eller snarest efter.

 

 

 

 

 

 

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Socialområdet
  • Kontaktperson
    Casper S. Mikkelsen
    caspmi@rm.dk
    24 81 61 80
  • Adresse
    Abildgade 78, 8200 Aarhus N
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2025
  • Regionens jobnr.
    61874
  • Quick-nr.
    480339
  • Indrykningsdato
    22-08-2025
  • Ansøgningsfrist
    08-09-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Socialområdet
  • Adresse
    Abildgade 78, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Casper S. Mikkelsen
    caspmi@rm.dk
    24 81 61 80
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2025
  • Regionens jobnr.
    61874
  • Quick-nr.
    480339
  • Indrykningsdato
    22-08-2025
  • Ansøgningsfrist
    08-09-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Vikar for ergoterapeut, Vestdansk Center for Rygmarvsskade

Regionshospitalet Viborg  |  Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
Ergoterapeut

Opslået
20-08-2025

Ansøgningsfrist
04-09-2025