Region Sjælland

Region Sjælland

Ringstedgade 77B, 4700 Næstved

Bioanalytiker, sygeplejerske eller anden sundhedsfaglig uddannelse med specialistfunktion til donorområdet (blod og væv)

 

Specialist til donorområdet (blod og væv)

Fra 1/11-25 søger klinisk immunologi i region Sjælland, 2 specialister til vores donorområde som er ansvarlig for indsamling af donormateriale (blod og væv) i hele regionen.

Vi ønsker to kollegaer, der

  • Er autoriserede bioanalytiker, sygeplejerske eller har en anden sundhedsfaglig uddannelse med erfaring fra Klinisk Immunologi

  • Arbejder selvstændigt, kvalitetsbevidst og ansvarsfuldt

  • Er fleksibel og serviceorienteret med et godt overblik

  • Har gode samarbejdsevner og en positiv tilgang til arbejdet

  • Kan bevare roen og overblikket i pressede situationer

  • I lederens fravær og i det daglige arbejde kan tage ansvar og træffe selvstændige beslutninger i forhold til prioritering af dagens arbejdsopgaver

  • Taler, læser og skriver dansk

  • Har flair for IT og er vant til pc'en som et dagligt arbejdsredskab


I  stillingen er der følgende opgaver: 

  • Deltage i det daglige rutinearbejde. Specialist opgaverne forventes at fylde gennemsnitlig 20% af arbejdstiden, men det vil variere afhængig af mængden af projekter og nye tiltag i området.

  • Booking samt interview af donorer

  • Tapning af fuldblod og plasmadonorer samt registrering

  • Varebestilling, opfyldning i tappelokalet, rengøring og kontrol af apparatur

  • Deltage i kvalitetsarbejdet, f.eks. skrive og vedligeholde instruktioner, validere/kvalificere arbejdsgange og apparatur, vedligeholde logbøger o.a

  • At støtte og vejlede øvrige kollegaer samt være primær sparringspartner i forhold til faglige spørgsmål

  • Deltage i udvikling og implementering af nye arbejdsgange og nyt apparatur

  • At medvirke til problemløsning for alle vores afdelinger i regionen

  • Medvirke til den faglige og teknologiske udvikling i området

  • Deltage i validering af ProSang (vores it-system)

  • Deltage i arbejdet i relevante fagteams.Vores fagteams er sammensat af lederen for et fagområde, den lægefagligt ansvarlige overlæge, kvalitetsmedarbejderen og specialisten for området. Vores fagteams er ansvarlige for kvaliteten og udviklingen i det enkelte område og har et tæt samarbejde

 

Disse opgaver vil blive fordelt efter medarbejdernes individuelle profil


Oplæring finder sted efter et individuelt tilpasset oplæringsprogram.

Arbejdstider

  • Den primære arbejdstid er mellem 7.30-20.30 mandag til torsdag og 7:30-16 fredag. Stillingen er som udgangspunkt vagtfri, men der kan være tale om enkelte vagter i perioder med spidsbelastning.

    Vi tilbyder

  • En fast stilling på 37 timer pr. uge

  • En stilling hvor du får et stort ansvar, men også mange spændende udfordringer

  • En stilling i en afdeling, hvor vi foruden vores kerneopgave også har fokus på udvikling

  • En arbejdsplads, hvor vi har travlt, men hvor vi også prioriterer at have det sjovt sammen

  • Et arbejdsområde med stående og gående funktioner samt løft af forskellig art det meste af arbejdsdagen

 

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende aftale/overenskomst og principperne for ny løn.                   

Klinisk Immunologisk Afdelings organisering og profil:

Vi er en regional afdeling med ca. 150 ansatte. Vi betjener alle regionens sygehuse og har afsnit på regionens sygehuse i Slagelse, Holbæk, Nykøbing Falster, Køge og Roskilde. På disse afsnit udføres donortapning og patientnære analyser. Der udføres også donortapning i vores mobile enhed. I vores afsnit på Næstved Sygehus udføres, udover donortapning, al komponentproduktion. Det er også på Næstved sygehus, at vi har samlet laboratoriefunktionerne for smittemarkørundersøgelse og immunologisk diagnostik. Vi høster stamceller i Roskilde. Disse forarbejdes og opbevares i Næstved.

Afdelingen er akkrediteret af DANAK efter DS/ISO 15189 og inspiceres derudover af nationale kompetente myndigheder i forhold til blod-, vævs- og lægemiddelloven.

Vi er en uddannelsesaktiv afdeling med bioanalytiker- og phd-studerende. Endvidere har afdelingen en del forskningsaktivitet, fortrinsvis indenfor Det Danske Bloddonorstudie, psoriasis, gigt, biomarkører for tidlig cancer og stamceller.

Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte mig for yderligere information.

Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt i uge 39

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Næstved Sygehus
  • Kontaktperson
    Christine Rasmussen
    chmra@regionsjaelland.dk
    93567927
  • Adresse
    Ringstedgade 77B, 4700 Næstved
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2025
  • Regionens jobnr.
    045103
  • Quick-nr.
    480344
  • Indrykningsdato
    22-08-2025
  • Ansøgningsfrist
    21-09-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Næstved Sygehus
  • Adresse
    Ringstedgade 77B, 4700 Næstved
  • Kontaktperson
    Christine Rasmussen
    chmra@regionsjaelland.dk
    93567927
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2025
  • Regionens jobnr.
    045103
  • Quick-nr.
    480344
  • Indrykningsdato
    22-08-2025
  • Ansøgningsfrist
    21-09-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Sjælland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Sjælland

Er du erfaren, nyuddannet eller snart nyuddannet bioanalytiker og ønsker du en arbejdsplads, der arbejder med dialogbaseret arbejdsplanlægning, så privatliv og arbejdsliv harmonerer – så har vi jobbet til dig.

Sjællands Universitetshospital, Roskilde  |  Sygehusvej 9, 4000 Roskilde
Bioanalytiker

Opslået
21-08-2025

Ansøgningsfrist
19-10-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Attraktiv fast stilling som bioanalytiker til Fertilitetsklinikken, Sjællands Universitetshospital, Køge

Sjællands Universitetshospital, Køge  |  Lykkebækvej 14, 4600 Køge
Bioanalytiker

Opslået
12-08-2025

Ansøgningsfrist
30-09-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Vagtgående bioanalytiker i fast stilling til Klinisk biokemisk afdeling, Sjællands Universitetshospital Køge

Sjællands Universitetshospital, Køge  |  Lykkebækvej 1, 4600 Køge
Bioanalytiker

Opslået
19-08-2025

Ansøgningsfrist
14-09-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Specialist til projektgruppen på Klinisk Biokemisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital (SUH), søges.

Sjællands Universitetshospital, Køge  |  Lykkebækvej 1, 4600 Køge
Bioanalytiker

Opslået
22-08-2025

Ansøgningsfrist
14-09-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Bioanalytiker eller Sundhedsfaglig prøvetager til SUH, Klinisk biokemi Prøvetagningen i Nakskov

Sundhedscenter  |  Hoskiærsvej 17, 4900 Nakskov
Bioanalytiker

Opslået
14-08-2025

Ansøgningsfrist
15-09-2025