BUA Dagafsnit for Skolebørn og unge Viborg
Søndersøparken, 15, 8800 Viborg
Er du læge og interesseret i børne- og ungdomspsykiatri? Så er det måske dig, vi søger!
Vi søger en engageret og interesseret reservelæge (uklassificeret stilling) til vores nystartede Dagafsnit for Skolebørn og Unge i Viborg, som er en del af Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA) i Region Midtjylland.
Hvis du brænder for at arbejde med børn og unge i et tværfagligt miljø, har du nu muligheden for at blive en del af vores dynamiske team.
Stillingen er et vikariat på 37 timer ugentligt med tiltrædelse den 1. oktober 2025 (eller snarest derefter) og løber frem til 1. oktober 2026. Arbejdstiden er fortrinsvis i dagstid.
Om Dagafsnittet
Dagafsnit for Skolebørn og Unge i Viborg er et nyt udrednings- og behandlingstilbud i BUA, Region Midtjylland. Dagafsnittet åbnede 2. januar 2025 og har til formål er at udrede og behandle skolebørn og unge i alderen 7-17 år med psykiatriske lidelser på hovedfunktionsniveau. Et forløb i dagafsnittet varer typisk mellem et til fire uger. I denne periode møder patienterne ind på hverdage i dagtimerne fra kl. 8-20. Som reservelæge i Dagafsnittet vil du indgå i et dynamisk tværfagligt team bestående af læge, psykologer, sygeplejersker, pædagoger, socialrådgiver, lærer og sekretærer. Udredningen foregår gennem miljøobservationer i både strukturerede og ustrukturerede rammer i tæt samarbejde med vores lærere fra den interne skole. Derudover anvender vi strukturerede og ustrukturerede interviews, psykologiske test samt samtaler med såvel patienter og forældre.
Behandlingen foregår dels miljøterapeutisk dels via psykoedukation, psykoterapi og medikamentel behandling. Derudover er der et tæt samarbejde med patienternes private og offentlige netværk.
Her kan du læse mere om vores dagafsnit.
Du vil få introduktion i børne- og ungdomspsykiatrien, og vil - i tæt samarbejde med mono- og tværfaglige kolleger - være med til at udrede og behandle en lang række psykiatriske lidelser og problematikker hos børn og unge.
Arbejdet byder på stor variation, hvor du vil komme i berøring med et bredt spektrum af diagnoser og andre lægefaglige opgaver. Derudover får du rig mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for kommunikation og formidling, samarbejde og organisering samt prioritering og planlægning.
Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA)
BUA udgøres af i alt 8 kliniske afsnit, der tilsammen varetager den hospitalsbaserede udredning og behandling af børn og unge med psykiske lidelser og sygdomme i Region Midt. Afdelingen er fordelt på 3 matrikler beliggende i Gødstrup, Viborg og Skejby, og flere afsnit dækker flere matrikler. Derudover har vi et forskningsafsnit.
Læs mere om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling
Deeskalering og alarmløb
I Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling vægter vi medarbejdernes sikkerhed højt. Alle medarbejdere kommer på kursus i deeskalering og forventes at kunne anvende deeskalerende metoder i påkrævede situationer. Afhængigt af ansættelsessted, skal alle medarbejdere herefter kunne varetage opgaven som alarmløber på et alarmhold.
Ansøgning og yderligere information
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos:
- Ledende specialpsykolog Signe Damgård tlf. 30319687 mail:signdamg@ps.rm.dk
- Ledende Oversygeplejerske Pia Riis Kolding tlf. 21162676 mail: Pia.kolding@ps.rm.dk
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til overenskomsten indgået mellem Danske Regioner i Danmark og Foreningen af Yngre læger.
Ansøgningsfrist: D. 15. september 2025
Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt d. 18. september 2025
Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA)
BUA er en afdeling under Psykiatrien i Region Midtjylland. Vi varetager tværfaglig udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse. I udredning og behandling inddrager vi også patientens familie, netværk, evt. andre hospitalsafdelinger og kommuner i regionen.
BUA består af 8 kliniske afsnit fordelt i Skejby, Viborg og Gødstrup samt en forskningsenhed og et lægesekretærafsnit i Skejby. Den overvejende del af behandlingen sker ambulant. BUA dækker fire hovedområder: Småbørn, Skolebørn, Unge samt Spiseforstyrrelser. Personalet udgøres af læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger, socialrådgivere med flere.
Afdelingen modtog i 2024 4.917 eksterne henvisninger og havde kontakt med ca. 8.000 unikke cpr.nr. Afdelingen havde i 2024 et nettobudget på 327 mio. kr. og pr. 1/1-2025 520 årsværk fordelt på 572 medarbejdere.
I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi både, at vores medarbejdere føler sig trygge i deres opstart og løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet.
Her kan du finde introduktions- og onboardingforløb for din faggruppe og blive inspireret til det næste skridt i din karriere.
Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside : Klik her for at se hjemmesiden
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien -
Kontaktperson
Pia Riis Kolding
pia.kolding@ps.rm.dk
21162676 - Adresse
Søndersøparken, 15, 8800 Viborg - Stillingstype
Læge - Speciale
Børne- og ungdomspsykiatri - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2025 - Regionens jobnr.
61876 - Quick-nr.
480351 - Indrykningsdato
22-08-2025 -
Ansøgningsfrist
15-09-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien - Adresse
Søndersøparken, 15, 8800 Viborg -
Kontaktperson
Pia Riis Kolding
pia.kolding@ps.rm.dk
21162676 - Stillingstype
Læge - Speciale
Børne- og ungdomspsykiatri - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2025 - Regionens jobnr.
61876 - Quick-nr.
480351 - Indrykningsdato
22-08-2025 -
Ansøgningsfrist
15-09-2025