Region Sjælland
Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
Reservelæge til Anæstesiologisk Afdeling, SUH, Roskilde
Reservelæge med anæstesierfaring søges til uklassificeret reservelægestilling
Har du anæstesierfaring og har brug for og lyst til at arbejde i verdens bedste lægefaglige speciale på en afdeling med dygtige og dedikerede kollegaer, så er der på Anæstesiologisk Afdeling, SUH Roskilde, en uklassificeret reservelægestilling til besættelse snarest muligt.
Vi tilbyder:
- Høj faglighed.
- Et godt og prioriteret uddannelsesmiljø.
- Spændende og lærerige hverdage med anæstesi til både simple og komplicerede kirurgiske indgreb.
- Afdeling med høj, international forskningsaktivitet, med mulighed for at deltage i forskningsprojekter.
Du tilbyder:
- Erfaring med anæstesi i form af overstået introstilling i Anæstesiologi og interesse for akutarbejde og -procedurer.
- Gode samarbejds- og kommunikationsevner, og kan og vil arbejde tværfagligt.
- Initiativ og lyst til at lære.
- Interesse for undervisning.
Om afdelingen
Anæstesiologisk Afdeling er en afdeling i vækst, både i forhold til den kliniske aktivitet, stigende kompleksitet knyttet til løbende hjemtag af højtspecialiserede funktioner, uddannelse og ikke mindst forskning. Organisatorisk har Anæstesiologisk Afdeling, SUH Roskilde, og Anæstesiologisk Afdeling, SUH Køge, haft fælles afdelingsledelse siden marts 2019.
Hovedopgaverne er:
- Behandling og pleje af høj kvalitet til SUHs patienter inden for anæstesi, perioperativ smertebehandling, operation, intensiv terapi samt komplekse nonmaligne smertetilstande.
- Præ- og postgraduat uddannelse af læger og sygeplejersker inden for det anæstesiologiske/intensive speciale.
- Forskning inden for specialet.
Afdelingen er kendetegnet ved et godt tværfagligt samarbejde internt og eksternt. Vi arbejder i en foranderlig hverdag, både pga. mange akutte patientforløb og pga. større og mindre forandringer, der er skridt på vejen i hospitalets udvikling til et stort universitetshospital, som vil rumme regionens højt specialiserede behandlinger og samle de knyttede faglige specialer.
Det er en stor afdeling med ca. 550 medarbejdere, heraf ca. 85 læger. De seneste evalueringer fra de uddannelsessøgende læger er i top, og vi blev i både 2021 og 2022 kåret som den bedste uddannelsesafdeling i Danmark, ligesom vi i flere år har været den bedst evaluerede anæstesiafdeling til uddannelse af medicinstuderende. Der er et fremragende samarbejde i lægegruppen, der er fleksibel og ser løsninger og udviklingsmuligheder.
Afdelingen i Roskilde er fordelt på 1 operationsgang og 1 dagkirurgisk operationsafsnit, 1 opvågningsafsnit og 1 intensivafsnit.
Årligt varetages ca. 11.000 indgreb med anæstesi til indgreb foretaget af Urologisk, Gynækologisk-Obstetrisk, Karkirurgisk, Brystkirurgisk og Plastikkirurgisk Afdeling. Der er 6 pladser på intensivafsnittet.
Afdelingen er forskningstung med en klinisk forskningsenhed med cirka 35 medarbejdere, som ledes af vores lærestolsprofessor. Vores anden professor har base i Roskilde.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital på www.regionsjaelland.dk/suh
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til cheflæge, Billy B. Kristensen, på tlf. 4732 6301 eller e-mail: bikri@regionsjaelland.dk
Ansøgningsfrist er den 28. august 2025.
Ansættelsessamtaler vil finde sted løbende.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Vagterne er med tilstedeværelse og bemandes med én forvagt mandag til torsdag og 2 bagvagter alle ugens dage. Der er delt vagt med almindeligt dagarbejde til enten kl. 15.15, eller 18.00. Aften/nattevagter fra kl. 15.00-08.30.
Hvis du ønsker at søge stillingen, skal du trykke på "Søg jobbet" i bunden af annoncen.
Husk at vedlægge udbygget CV i henhold til de 7 lægeroller og oplysning om tidligere beskæftigelse.
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Roskilde -
Kontaktperson
Karina Nielsen
kahni@regionsjaelland.dk
47323600 - Adresse
Sygehusvej 10, 4000 Roskilde - Stillingstype
Læge, Reservelæge - Speciale
Anæstesiologi - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2025 - Regionens jobnr.
045171 - Quick-nr.
480393 - Indrykningsdato
25-08-2025 -
Ansøgningsfrist
28-08-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Roskilde - Adresse
Sygehusvej 10, 4000 Roskilde -
Kontaktperson
Karina Nielsen
kahni@regionsjaelland.dk
47323600 - Stillingstype
Læge & Reservelæge - Speciale
Anæstesiologi - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2025 - Regionens jobnr.
045171 - Quick-nr.
480393 - Indrykningsdato
25-08-2025 -
Ansøgningsfrist
28-08-2025