Region Midtjylland

Afdeling for Psykoser

Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N

Funktionsleder til Team for Integreret Dobbeltdiagnosebehandling i Skejby

Har du ledelseserfaring, interesse for psykiatri og erfaring med behandling af patienter med dobbeltdiagnose? Så er du måske vores nye funktionsleder i Team for Integreret Dobbeltdiagnosebehandling pr. 1.10.2025 eller efter nærmere aftale. 

Team for Integreret Dobbeltdiagnosebehandling (TIB) er etableret i samarbejde mellem de voksenpsykiatriske afdelinger: Afdeling for Depression og Angst (ADA) og Afdeling for Psykoser (AFP).

Som kommende funktionsleder skal du, sammen med oversygeplejersken, varetage den daglige ledelse i Team for Integreret Dobbeltdiagnosebehandling. I vil som makkerpar have til opgave at sikre strategisk planlægning, drift, personaleledelse samt understøtte udviklingen i teamet. 


Om TIB

Team for Integreret Dobbeltdiagnosebehandling (TIB) er et forholdsvis nystartet behandlingstilbud for personer over 18 år med moderat til svær psykisk sygdom og rusmiddelafhængighed/skadeligt brug af rusmidler. Tilbuddet er under opbygning og forventes at vokse løbende frem mon 2027.

Det er politisk besluttet, at alle regioner skal tilbyde integreret dobbeltdiagnosebehandling for at fjerne barrierer for sammenhængende hjælp til dobbeltdiagnosepatienter, som er opstået i takt med, at indsatserne på tværs af systemet er blevet mere specialiserede. 

Vores mål er at skabe en sammenhængende og tilpasset behandling, der matcher den enkeltes behov, så det bliver nemt at få adgang til den rette behandling fra starten. 

Vi arbejder ud fra no wrong door-princippet, hvilket betyder, at uanset hvor patienten først henvender sig for hjælp – om det er i almen praksis, kommunal rusmiddelbehandling, akut psykiatrisk hjælp eller i den somatiske akutmodtagelse – skal vi altid kunne identificere og imødekomme patientens behov for hjælp og behandling. 

Da TIB er forankret i ADA og AFP, vil du som funktionsleder organisatorisk være ansat i AFP, men ledelsesmæssigt referere til begge afdelinger. 


Om ADA

Afdeling for Depression og Angst i AUH Psykiatrien Skejby, udreder og behandler depression, angst, bipolar lidelse, OCD, personlighedsforstyrrelser, PTSD, spiseforstyrrelse og seksuelle lidelser. 


Om AFP

Afdeling for Psykoser i AUH Psykiatrien Skejby, udreder og behandler skizofreni, andre psykoser, demens, svær ADHD/ADD, svær autisme, udviklingshæmning og dobbeltdiagnoser. 


Vi forventer at du:

  • Er uddannet sygeplejerske, læge eller har anden relevant uddannelse
  • Har erfaring med patientgruppen
  • Har evnen til organisatorisk at arbejde struktureret og strategisk
  • Har en positiv indstilling 
  • Har erfaring med og interesse for personaleledelse, herunder ledelse af forskellige faggrupper
  • Er en dygtig kommunikator og er tydelig i din kommunikation
  • Har evnen til at prioritere ressourcer til de rette opgaver i en til tider presset hverdag
  • Er god til at samarbejde på tværs af flere niveauer
  • Er villig til at bidrage til et godt arbejdsmiljø gennem sikker drift og dialogbaseret ledelse
  • Har evnen til at sikre følgeskab og motivation i teamet


Vil tilbyder: 

  • Mulighed for at præge retningen i et nyoprettet team med et stærkt tværfagligt miljø
  • Lederkolleger med godt sammenhold og et nært samarbejde med afdelingsledelserne i ADA og AFP
  • Mulighed for lederuddannelse samt regelmæssig ledersupervision
  • Mulighed for hyppige sparringsmøder med afdelingsledelserne i ADA og AFP
  • Introduktionsprogram og mentorordning
  • Et dedikeret og tværfagligt team, der dagligt samarbejder, for at sikre den bedste behandling af patienter med dobbeltdiagnoser


Stillings- og funktionsbeskrivelse: Stillings-og funktionsbeskrivelse for funktionsleder i Afdeling for Psykoser


Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Stillingen er til besættelse 1.10.2025 eller efter aftale.

Stillingen er en fuldtidsstilling. 
 

Ansøgningsfrist er den 14.9.2025

Samtaler forventes afholdt den 16.9.2025 i tidsrummet 13-16
 

Har du spørgsmål eller vil du vide mere om stillingen?

Kontakt os gerne: 

Cheflæge Marie Brandsborg, tlf.: 40129253

Chefsygeplejerske Bente Isager, tlf.: 20565930

Vi glæder os til at høre fra dig og læse din ansøgning.


I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi både, at vores medarbejdere føler sig trygge i deres opstart og løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. 
Her kan du finde introduktions- og onboardingforløb for din faggruppe og blive inspireret til det næste skridt i din karriere.

Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside :  Klik her for at se hjemmesiden


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Marie B. Brandsborg
    maribran@rm.dk
    40129253
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2025
  • Regionens jobnr.
    61907
  • Quick-nr.
    480433
  • Indrykningsdato
    26-08-2025
  • Ansøgningsfrist
    14-09-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Marie B. Brandsborg
    maribran@rm.dk
    40129253
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2025
  • Regionens jobnr.
    61907
  • Quick-nr.
    480433
  • Indrykningsdato
    26-08-2025
  • Ansøgningsfrist
    14-09-2025
På baggrund af dette job