Region Syddanmark
J. B. Winsløwsvej 18, 5000 Odense C
Dygtig og engageret social- og sundhedsassistent til P302
Har du mod på en hverdag, hvor ikke to dage er ens på et afsnit med højt flow og mange spændende situationer og opgaver, hvor den faglige udvikling for tiden boomer, og hvor samarbejdet i personalegruppen aldrig har været bedre?
Så er P302 noget for dig!
Vi er et akut lukket modtageafsnit – endda det eneste helt lukkede afsnit i regionen – der har plads til 12 patienter, som tager imod og behandler alle tænkelige psykiatriske diagnoser og problemstillinger. Vi søger en social- og sundhedsassistent pr. 1/11 2025 på 37 timer ugentligt (eller efter aftale) i blandede vagter.
Er du ny i faget vil du på P302 derfor lære meget om psykiatrien, og er du allerede erfaren, vil du opleve en ny og spændende hverdag fyldt med action.
Personalegruppen, som lige nu består af cirka 30 dedikerede og dygtige ansatte fordelt på sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, 1 pædagog, 2 terapeuter, læger, psykolog, socialrådgiver, peermedarbejder og spirekonsulent vil byde dig velkommen, som du aldrig er blevet det før.
Du vil blive lært grundigt op i din introduktionsperiode, og du vil ligeledes få tilknyttet to af dine helt egne personlige og erfarne mentorer.
Vi arbejder benhårdt på den faglige udvikling og tilbyder lige ny bl.a. fagligt årshjul, daglig træning af forskellige emner i afsnittet, daglige faglige drøftelser i det vi kalder ”time-out” og arbejdsgrupper, der fokuserer på kvalitetsudvikling og implementering af nye tiltag.
Derudover gør vi også meget for at bibeholde et godt socialt sammenhold. F.eks. har vi en årlig sommerfest og derudover har vi en ”social event kalender”, der løbende fyldes ud med sjove aktiviteter – som bl.a. fællesspisning på Storms Pakhus, vinterbadning eller brætspilsaften.
Hvem er du:
Vi søger en social- og sundhedsassistent, der gerne har erfaring med svært psykisk syge patienter. Vi søger en kollega, der er solid, rummelig, velafbalanceret og stabil. Du vil indgå i alarmforpligtelsen og således også deltage ved alarmer, du bør derfor gøre dig overvejelser omkring dette, i fald du ønsker at søge stillingen.
Søg hos P302 hvis:
- Du har interesse for at arbejde med de psykisk sårbare - gerne erfaring
- At du er uddannet social- og sundhedsassistent
- Du har lyst til at indgå i såvel mono- som tværfagligt samarbejde, som vi vægter højt
- Du har humor
- Du er omstillingsparat og kan håndtere mange bolde i luften
- Du kan lide nye udfordringer og forandringer
- Du har drømme, ambitioner og en indre faglig gnist
Derudover så er din opgave bærende på følgende:
- Kontakt og relation
- Møde patienten dér, hvor patienten befinder sig
- Omsorgsgiver, udbrede og skabe et helhedsorienteret indblik i patientens situation
- Støtte til erkendelse af situation og motivere til forandring, eller til at kunne være den man er, med det man har
- Skadereducerende og anerkendende tilgang
- Være bevidst om projektion og have bevidsthed om egne værdier i mødet
- Se patienten med nye øjne i den enkelte situation, og støtte til at bevare drømme og håb, og trække paralleller til det, der er gået godt i lignende situation tidligere
Hvem er vi:
Vi er en blandet personalegruppe både aldersmæssigt og fagligt. Vi vægter ordentlighed højt, det gælder i forhold til vores patienter, men også i personalegruppen. Der er en høj arbejdsglæde, respekt og omsorg for hinanden og vi har plads til begejstring.
Vi arbejder med udgangspunkt i Safewards, som rummer 10 deeskalerende principper. Tilgangen til vores patienter er rummelig, venlig og imødekommende. Den er præget af respekt og interesse for det enkelte menneske.
Vi tilbyder:
- En spændende hverdag, hvor ikke to dage er ens
- En fantastisk personalegruppe, hvor sammenhold, faglighed og højt humør er i top
- Mentorordning og individuel oplæring og introduktion
- Deltagelse i fagligt årshjul for nyansatte
- Daglige time-out møder, hvor vi har fokus på faglige drøftelser, interesse for hinanden og fælles hjælp
- Gode muligheder for videreuddannelse
- Sociale aktiviteter med dine kollegaer uden for arbejdstiden
- En nærværende ledelse, der tager del i det daglige arbejde og som interesserer sig for personalegruppen
- Mulighed for at følge med i hverdagen på afsnittet på vores instagram profil; p302odense
Introduktion til jobbet:
Det er meget vigtigt for os, at du får en grundig introduktion til jobbet.
Introduktionen vil blive tilrettelagt i forhold til din erfaring og kompetencer. Du kan være tryg ved, at du ikke bliver kastet ud i nogen situationer, som du ikke er trænet til.
For nærmere information:
Du er meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Lotte Dandanell på mail: lotte.dandanell.dk eller stedfortræder Christian Nedergaard på tlf.: 24499330 for nærmere information.
Ansøgningsfrist: 22/9 2025
Ansættelsessamtaler afholdes: den 25/9 2025
Bliver du i tvivl om, hvad psykiatrisk sygepleje er?
Det skal du ikke være bekymret for! - Der er nemlig i 2024 udarbejdet en sygeplejefaglig referenceramme, der skal tydeliggøre hvordan der arbejdes med Psykiatrisk sygepleje når man er ansat som sygeplejerske eller social og sundhedsassistent i Psykiatrisygehuset.
Den sygeplejefaglige referenceramme er udarbejdet med henblik på at tydeliggøre hvad Psykiatrisk sygepleje består af. Formålet er at inspirere medarbejderne i deres arbejde med den konkrete patient, skabe fælles sprog og faglig dialog mellem kollegaer og studerende.
Læs mere her
Sygeplejefaglig referenceramme - en ramme for psykiatrisk sygepleje (psykiatrienisyddanmark.dk)
Vi gør opmærksom på, at der indhentes straffeattest.
Psykiatrisk afdeling Odense er en røgfri arbejdsplads.
Vi ser frem til at møde dig.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien i Region Syddanmark, Odense -
Kontaktperson
Vivi Holst Hansen
vivi.holst.hansen@rsyd.dk - Adresse
J. B. Winsløwsvej 18, 5000 Odense C - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2025 - Regionens jobnr.
233395 - Quick-nr.
480440 - Indrykningsdato
26-08-2025 -
Ansøgningsfrist
22-09-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien i Region Syddanmark, Odense - Adresse
J. B. Winsløwsvej 18, 5000 Odense C -
Kontaktperson
Vivi Holst Hansen
vivi.holst.hansen@rsyd.dk - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2025 - Regionens jobnr.
233395 - Quick-nr.
480440 - Indrykningsdato
26-08-2025 -
Ansøgningsfrist
22-09-2025
Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette
-
Socialpsykiatri – ser du mennesket?
Sociale- og Socialpsykiatriske tilbud | Syrenvej 18, 7080 Børkop
Social- og sundhedsassistentOpslået
20-08-2025Ansøgningsfrist
17-09-2025 -
Social- og sundhedsassistent til P50 – ”Vi passer på patienterne og på hinanden”
Psykiatrien i Region Syddanmark, Odense | J. B. Winsløwsvej 26, 5000 Odense C
Social- og sundhedsassistentOpslået
15-08-2025Ansøgningsfrist
18-09-2025 -
3 engagerede Social- og Sundhedsassistenter søges til Retspsykiatrisk Afsnit P3 – Psykiatrisk Afdeling Middelfart
Psykiatrien i Region Syddanmark | Østre Hougvej 70, 5500 Middelfart
Social- og sundhedsassistentOpslået
06-08-2025Ansøgningsfrist
21-09-2025 -
Er du Social og Sundhedsassistent og nysgerrig på arbejdet i børne og ungdomspsykiatrien? Kom til Åbent Hus - og bliv vores nye kollega
Psykiatrien i Region Syddanmark, Aabenraa | Kresten Phillipsensvej 15, 6200 Aabenraa
Social- og sundhedsassistentOpslået
26-08-2025Ansøgningsfrist
16-09-2025 -
Geriatrisk Sengeafsnit i Odense søger ny social- og sundhedsassistent pr. 01.10.25 eller efter aftale
OUH Odense Universitetshospital, Odense | J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 112, 8. sal, 5000 Odense C
Social- og sundhedsassistentOpslået
18-08-2025Ansøgningsfrist
10-09-2025