Region Hovedstaden
Nordstjernevej 41, 2600 Glostrup
Sygeplejerske til Afsnit 174, Glostrup - Her får du god tid og rum til at arbejde med psykiatrisk sygepleje
"Det er både sjovt, trygt og fuld af nye oplevelser at gå på arbejde på 174. Vi er både dygtige til det faglige og det uformelle. - Og blandingen af unikke personligheder og de mangeartede faglige input gør 174 til et helt særligt sted at være -."
– Din kommende kollega på 174
Sådan bliver din hverdag
Som sygeplejerske, bliver du fast kontaktperson for 3-4 patienter. Du får medansvar for medicinadministration, koordinatorfunktion og lejlighedsvis ansvarshavende sygeplejerskefunktion.
Med udgangspunkt i patientens ønsker, har vi fokus på et tæt pårørendesamarbejde og børnesamtaler, og det vil du også blive en del af. Vi afholder også møder med ambulante samarbejdspartnere for at sikre, at patienten kommer bedst muligt tilbage til hverdagen.
Safewards er allerede godt i gang med at blive en integreret del af vores afdeling. Det er en evidensbaseret metode til at forebygge og reducere konflikter, som styrker trygheden for både patienter og personale. Du får mulighed for at være en aktiv del af processen og bidrage til, at vi sammen udvikler og forankrer modellen i vores daglige praksis.
Velkommen til et afsnit med fokus på det gode patientforløb
Du bliver en del af et afsnit, som hjælper patienter, der er indlagt til behandling af blandede psykiatriske diagnoser og problemstillinger, og deres forløb er derfor altid forskellige og individuelle. Men en ting, som er fælles for alle forløb er, at du altid har tid og mulighed for at være der for patienten.
I vores afsnit har vi fokus på, at patienten og kontaktpersonen samarbejder i fællesskab med det tværfaglige team om udredning, behandling, pleje og udslusning. Patientens indlæggelse tilrettelægges ud fra kognitiv adfærdsterapi (KAT) og miljøterapeutiske principper, ved at patienten støttes til at opnå indsigt og mestring af egne tanker, følelser, krop og handlinger.
Hør fra din kommende leder:
"For mig er det afgørende at forstå, hvad der motiverer mine medarbejdere – for når de trives og udvikler sig, gavner det også patienterne. Jeg prioriterer respekt, ordentlighed og ansvarlighed i mit lederskab og arbejder aktivt for at skabe et miljø, hvor medarbejdere føler sig hørt og støttet i deres faglige udvikling. Jeg tager gerne imod gode idéer og inddrager mit team, så vi sammen kan udvikle os både som individer og som afdeling."
- Samira Firouzi, oversygeplejerske på afsnit 174
Som vores kollega får du…
- Et højt fagligt niveau i et gruppedynamisk arbejdsmiljø. Vi har dagligt fokus på sygeplejeudfordringer, personale trivsel, samarbejde og arbejdsglidning.
- Et grundigt introduktions- og oplæringsforløb efter dine behov og fokus på din kompetenceudvikling. Vi sørger for, at du er godt klædt på til jobbet. Ligeledes deltager du i supervision og kursusdage med dine kommende kollegaer.
- Et fællesskab, hvor vi værdsætter og bruger hinandens styrker. Her bruger vi hinandens styrker og forskelligheder til bedst at komme i mål. Vi har daglige monofaglige møder, hvor vi sparer og hjælper hinanden.
"Sammen skaber vi noget unikt. Vores fællesskab bygger på tillid, respekt og en stærk faglighed. Vi støtter hinanden, deler viden og finder løsninger i fællesskab. Her mærker du hurtigt, at du er en del af et team, hvor sammenholdet er lige så vigtigt som det faglige – det skal opleves!"
– Ahlam, sygeplejerske 174
Vores forventninger til dig
Du er uddannet sygeplejerske med dansk autorisation og har gerne erfaring med det psykiatriske eller somatiske speciale. - Og kan du nikke genkendende til nedenstående punkter, så synes vi, du fluks skal sende os en ansøgning!
- Du er god til at skabe relationer og kommunikere - Du møder patienterne og deres livshistorier med tålmodighed og rummelighed.
- Du er empatisk - Vi er her for vores patienter og møder dem altid med overskud, så de bedst mulige betingelser for at opnå en stabil hverdag, er til stede.
- Du er nytænkende og stolt af din faglighed. Vi er nogle innovative sjæle på afsnittet og værdsætter gode ideer. Her har du altid mulighed for at sætte dine ideer i værk og sætte dit eget præg på afsnittet.
Løn og ansættelsesvilkår
Tiltrædelse pr. 1. januar 2026 eller efter aftale. Der er tale om en fuldtidsstilling i blandede vagter primært dag- og aftenvagter.
Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.
Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.
Vi hører til på Psykiatrisk Center Glostrup på Nordstjernevej 41.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Ansøgningsfrist: Søg stillingen via linket her på siden senest d. 10. september 2025. Du bedes uploade CV og uddannelsesbevis sammen med din ansøgning.
Er du nysgerrig? - Så ring gerne eller kom og besøg os!
Hold dig endelig ikke tilbage fra at kontakte os, hvis du har spørgsmål, er interesseret i en rundvisning eller måske bare kunne tænke dig en snak om afsnittet og jobbet over en kop kaffe.
I så fald er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Samira Firouzi på 24760992 eller samira.firouzi@regionh.dk eller assisterende afsnitsleder Bo Bredahl Bertelsen bo.bredahl.bertelsen@regionh.dk. -
Du kan læse mere om Psykiatrisk Center Glostrup på vores hjemmeside og blive klogere på Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på Job i Psykiatrien.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Glostrup -
Kontaktperson
Samira Firouzi
samira.firouzi@regionh.dk - Adresse
Nordstjernevej 41, 2600 Glostrup - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2026 - Regionens jobnr.
263951 - Quick-nr.
480497 - Indrykningsdato
27-08-2025 -
Ansøgningsfrist
10-09-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Glostrup - Adresse
Nordstjernevej 41, 2600 Glostrup -
Kontaktperson
Samira Firouzi
samira.firouzi@regionh.dk - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2026 - Regionens jobnr.
263951 - Quick-nr.
480497 - Indrykningsdato
27-08-2025 -
Ansøgningsfrist
10-09-2025
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Interesserer du dig for psykiatri og omsorg for ældre? – Bliv sygeplejerske på Afsnit D4, Glostrup!
Psykiatrisk Center Glostrup | Nordstjernevej 30, 2600 Glostrup
SygeplejerskeOpslået
27-08-2025Ansøgningsfrist
15-09-2025 -
Vi opnormerer! - Sygeplejerske til Psykiatrisk Ambulatorium Glostrup – Vær med til at styrke den opsøgende indsats
Psykiatrisk Center Glostrup | Nordstjernevej 51, 2600 Glostrup
Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialfunktionOpslået
14-08-2025Ansøgningsfrist
04-09-2025 -
Er du sygeplejerske og drømmer om et spændende speciale, en tryg start og verdens bedste kollegaer? Så er det i vores endoskopi, du skal være!
Herlev Hospital | Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
SygeplejerskeOpslået
13-08-2025Ansøgningsfrist
09-09-2025 -
Sygeplejerske til Psykiatrisk Ambulatorium på Lygten, KBH NV
Region Hovedstadens Psykiatri | Lygten 37, 2400 København nv
SygeplejerskeOpslået
26-08-2025Ansøgningsfrist
16-09-2025 -
Vil du være med til at gøre en forskel for børn og unge med kræft og blodsygdomme?
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
SygeplejerskeOpslået
18-07-2025Ansøgningsfrist
28-08-2025