Region Nordjylland

Klinisk Biokemisk Afdeling

Hobrovej 18 - 22, 9000 Aalborg

Funktionsansvarlig bioanalytiker til Klinisk Biokemisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital - område Biokemi

En stilling som funktionsansvarlig bioanalytiker ved Klinisk Biokemisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital er ledig til besættelse den 1. november 2025 eller efter aftale.

Vi søger en funktionsansvarlig bioanalytiker i Klinisk Biokemi med interesse for og kendskab til det biokemiske område. Funktionsområdet indbefatter kemi- og immunkemi analyser på fuldautomatiseret udstyr (Alinity og Cobas), der udføres 24/7. Der er placeret biokemi-udstyr på matriklerne Aalborg Syd, Hospitalsbyen, Hobro og Thisted.

Som funktionsansvarlige bioanalytiker er du sammen med kemiker og speciallæge ansvarlig for drift og faglig udvikling i analysegruppen Biokemi. Du forventes på lige fod med afdelingens øvrige funktionsansvarlige og fagspecialister, at indgå i det daglige arbejde omkring afdelingens driftsfunktion. Klinisk Biokemisk Afdeling dækker over flere matrikler – Aalborg, Thisted, Hobro og Farsø. Det faglige ansvar varetages på alle lokationer og matrikler, men hovedfunktion og fremmøde vil være på Aalborg-matriklerne. Som funktionsansvarlig bioanalytiker varetages blandt andet kontakt med leverandører og samarbejdspartnere, analyse- og niveau-overvågning, reagensbestilling samt udredning ved apparatur- og analysetekniske problemer. Som funktionsansvarlig bioanalytiker deltager du også i kompetenceudviklingen af bioanalytikere, læger og andre faggrupper i afdelingen.

Det vil blive betragtet som en særlig kvalifikation, hvis ansøgeren har:
  • Erfaring indenfor det klinisk biokemiske område
  • Erfaring med driftsledelse
  • Erfaring med mødeledelse
  • Evnen til at motivere og engagere samt ved en struktureret og imødekommende adfærd at skabe samspil, dynamik og overblik inden for eget område
  • Gode samarbejdsevner
  • Gode formulerings- og formidlingsevner i såvel skrift og tale
  • Har gode IT-kundskaber
  • Har erfaring med akkreditering – ISO 15189
Ud over dette ønskes en engageret og faglig dygtig medarbejder, som har gennemslagskraft, fokus på faglig kvalitet og kan være med til at udvikle og fremtidssikre Klinisk Biokemi i Region Nordjylland. Der vil blive sat pris på godt humør og gode samarbejdsevner med forskellige faggrupper i egen afdeling, og andre kliniske eller parakliniske specialer. Ligeledes, at du kan bidrage til et godt arbejds-, uddannelses- og forskningsmiljø.

Om Klinisk Biokemisk Afdeling
Afdelingen har aktivitet på seks matrikler, Aalborg Syd og Nord, Hospitalsbyen, Thisted, Hobro og Farsø med tilknyttede blodprøvetagningsambulatorier. Afsnittene i Aalborg og Thisted har døgndækket aktivitet. Analysering af blodprøver fra almen praksis varetages i Hospitalsbyen og Thisted. Afdelingen har årligt ca. 900.000 patientkontakter samt et årligt analyseantal på ca. 11 millioner. Afdelingen er akkrediteret af DANAK i henhold til ISO 15189.
Afdelingen har nær ved 300 medarbejdere indenfor stillingskategorierne bioanalytikere, laboranter, lægesekretærer, studiemedarbejdere, piccoliner, akademikere og læger.

Hospitalsbyen er under opbygning, og Klinisk Biokemisk Afdeling har allerede nogen aktivitet på matriklen. Resten af Aalborg Syd og Nord matriklerne vil sammen med det øvrige hospital flytte til Hospitalsbyen indenfor nærmeste fremtid. Som noget helt unikt og banebrydende er der etableret 'En Fælles Analysehal’ på tværs af flere laboratoriespecialer med fælles prøvemodtagelse, hvor medarbejdere fra flere laboratorieafdelinger arbejder sammen. Udstyr tilhørende det biokemiske område i Aalborg er placeret i Den Fælles Analysehal.

Tjenestested
Bemærk: I 2026 flytter Aalborg Universitetshospital ud i Hospitalsbyen i Aalborg Øst (Læs mere: Byg hospitalsbyen). Du vil derfor blive ansat med tjenestested på Syd-matriklen på adressen Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg til og med den 07.02.26 og tjenestested i Hospitalsbyen på adressen Hospitalsbyen 1, 9260 Gistrup pr. den 08.02.26.

Link til afdelingens hjemmeside
Link til afdelingens Instagramkonto

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst på Sundhedskartellets område indgået mellem Regionernes lønnings - og takstnævn og Sundhedskartellet. Der er tale om en fast ansættelse uden vagt.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingsledelsen ved Chefbioanalytiker, Martin Nielsen, tlf.: 30465675

Ansøgningsfrist den 16.09.25. Samtaler afholdes den 22. og 23. september 2025

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Malene Møller Christoffersen
  • Adresse
    Hobrovej 18 - 22, 9000 Aalborg
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2025
  • Regionens jobnr.
    21453
  • Quick-nr.
    480498
  • Indrykningsdato
    27-08-2025
  • Ansøgningsfrist
    16-09-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Hobrovej 18 - 22, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Malene Møller Christoffersen
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2025
  • Regionens jobnr.
    21453
  • Quick-nr.
    480498
  • Indrykningsdato
    27-08-2025
  • Ansøgningsfrist
    16-09-2025
På baggrund af dette job