Region Sjælland

Region Sjælland

Ringstedgade 61, 4700 Næstved

Sygeplejerske søges til Center for Neurorehabilitering, Næstved Sygehus

Har du interesse for Neurorehabilitering og højt tværfagligt samarbejde, og ser du potentiale i patienter med lidt længere indlæggelsestid og deraf mulighed for fordybelse i de enkelte patientforløb? Så er du måske vores kommende kollega.

 

Vi er en stor personalegruppe med mange erfarne kollegaer, der er klar til at byde en ny kollega velkommen på Center for Neurorehabilitering i Næstved (CNN).

 

CNN arbejder med vurdering og rehabilitering af den neurologiske patient på specialiseret niveau. Vi har regionsfunktion og modtager voksne patienter med moderate til svære følger efter hjerneskade pga. traumer, apopleksi eller lignende tilgrænsende lidelser. Hos os er kerneopgaven niveau vurdering og rehabilitering af den neurologiske patient i fase 2 med formål at styrke patientens kompetencer, handlemuligheder og livskvalitet. Vi yder sygepleje på et højt fagligt niveau med et stærkt tværfagligt og tværsektorielt fokus. Vi har gennem flere år arbejdet med øgning af kompetencer hos personalet og mange af vores SSA´er er oplært i medicindispensering, stuegang m.m., hvilket gør at vi fortrinsvist arbejder med tildelt patientpleje.

 

I rehabiliteringen arbejdes der med patientens fysiske, psykiske, kommunikative og sociale ressourcer. Dette med udgangspunkt i ABC-koncepterne, egenomsorgsprincippet og i neuropsykologiske principper, med fokus på patientens ønsker. Rehabiliteringen inddrages i alle dagens aktiviteter.

 

Vores tværfaglige team består af læger, sygeplejersker, SSA, sekretær, neuropsykologer, socialrådgiver, logopæd, ergo- og fysioterapeuter.

 

CNN har plads til 23 patienter, som er indlagt i gennemsnit 1-1½ måned. Vi er en afdeling i stor udvikling, og vi glæder os til, sammen med dig, at fortsætte denne.

 

Vi har stort fokus på uddannelse og kompetenceudvikling. Vi afholder bl.a. "Neurobasis uddannelse 1 og 2" og deltager i regionens skills stationer. Der er mulighed for diplom modul i neurologisk efteruddannelse for erfarne sygeplejersker efter 1-2 års ansættelse.

 

Er du nyuddannet sygeplejerske og usikker på specialet og stedet, så hold dig ikke tilbage. Vi udarbejder individuel introduktion afhængig af erfaring og kompetencer.

 

Vi søger en sygeplejerske der:

  • Har interesse for neurorehabilitering
  • Formår at værdsætte og håndtere højt tværfagligt samarbejde omkring den enkelte patient
  • Har lysten til at være med til at udvikle vores afsnit
  • Er åben og imødekommende i dialogen med patienter, pårørende, samarbejdspartnere og kolleger
  • Vil være med til at bidrage til et fortsat godt arbejdsmiljø
  • Har fokus på de gode patientforløb og gode overgange tværsektorielt
  • Har lyst til både at arbejde med den grundlæggende og den komplekse sygepleje

 

Du vil opleve i stillingen:

  • Fælles introduktion på sygehuset og introduktion til specialet på afdelingen
  • At din vurdering som sygeplejerske har stor vægt i den tværfaglige vurdering af den enkelte patient
  • Tæt samarbejde med kollegaer og rig mulighed for at udvikle dine sygeplejefaglige kompetencer hos en spændende somatisk kompliceret patient kategori
  • At faglighed, sammenhæng og kvalitet for patienterne vægtes højt
  • En synlig og åben ledelse med fokus på arbejdsmiljø og udvikling
  • At du som nyuddannet eller mindre erfaren sygeplejerske vil få mange erfarne kolleger, der er klar til at lære fra sig og støtte dig
  • Et levende uddannelsesmiljø med sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistent elever

 

Har du lyst til at høre mere?

Er du blevet nysgerrig, så ring til oversygeplejerske Erika Ankerberg på 93 56 84 66 eller souschef Anne Mette Jensen på 31 92 44 11. Du er også velkommen til at komme forbi for at se afdelingen og vi byder gerne på en kop kaffe. 

 

Ansættelsesvilkår

  • Stillingen er en stilling i blandede vagter, fortrinsvis dag/nat, og indebærer weekendvagt i gennemsnit hver 3. weekend. Ønsker du at arbejde hver 2. weekend er det også en mulighed. Stillingen ønskes besat pr. 1. november 2025 eller efter aftale. Der tages højde for planlagt ferie.

 

Ansættelsessamtaler

  • Afholdes løbende.

 

Ansøgningsfrist

  • Torsdag den 18. september 2025.

På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse sætter vi en ære i at samarbejde på tværs af afdelinger, sygehuse, kommuner og praktiserende læger, fordi det gavner vores patienter. Derfor hedder vores strategi også "Sammen er vi bedst".

Vi har stor tillid til vores medarbejdere og tror på, at åbenhed og frihed skaber udvikling og nytænkning i dagligdagen, så der bliver kortere vej fra ord til handling.

Vi arbejder aktivt med bæredygtighed på flere planer. Både hvad angår miljø, men også omkring vores behandlingsforløb og arbejdsgange. Og kan vi gøre tingene smartere, gør vi det.

 Vi lægger stor vægt på, at vores medarbejdere trives. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.

Alt det mener vi, er med til at skabe arbejdsglæde hos medarbejderne. En arbejdsglæde, der også er med til at skabe tryghed og tilfredshed hos dem, vi er her for - nemlig patienterne.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Næstved Sygehus
  • Kontaktperson
    Erika Ankerberg
    eae@regionsjaelland.dk
    56514977
  • Adresse
    Ringstedgade 61, 4700 Næstved
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2025
  • Regionens jobnr.
    045245
  • Quick-nr.
    480542
  • Indrykningsdato
    28-08-2025
  • Ansøgningsfrist
    18-09-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Næstved Sygehus
  • Adresse
    Ringstedgade 61, 4700 Næstved
  • Kontaktperson
    Erika Ankerberg
    eae@regionsjaelland.dk
    56514977
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2025
  • Regionens jobnr.
    045245
  • Quick-nr.
    480542
  • Indrykningsdato
    28-08-2025
  • Ansøgningsfrist
    18-09-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Sjælland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Sjælland

Sundhedsfaglig visitator til fastansættelse på 1-1-2 AMK-Vagtcentralen i Næstved

Præhospitalt Center  |  Ringstedgade 61, 4700 Næstved
Sygeplejerske

Opslået
21-08-2025

Ansøgningsfrist
14-09-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Sygeplejersker til faste stillinger søges til Medicinsk Sengeafsnit 3 - Medicinsk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Køge

Sjællands Universitetshospital, Køge  |  Lykkebækvej 1, 4600 Køge
Sygeplejerske

Opslået
24-06-2025

Ansøgningsfrist
28-08-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Søger du fællesskabsånden og en høj faglighed? Vi søger en sygeplejerske til Hæmatologisk afdeling, afsnit M, Sjællands Universitetshospital

Sjællands Universitetshospital, Roskilde  |  Vestermarksvej 15, 4000 Roskilde
Sygeplejerske

Opslået
27-08-2025

Ansøgningsfrist
21-09-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Sygeplejerske eller Bioanalytiker søges til Pacemakerklinikken, Sjællands Universitetshospital – Roskilde

Sjællands Universitetshospital, Roskilde  |  Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
Sygeplejerske

Opslået
22-08-2025

Ansøgningsfrist
22-09-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Nefrologisk sengeafsnit søger en ansvarlig klinisk underviser (AKU)

Holbæk Sygehus  |  Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
Sygeplejerske

Opslået
28-08-2025

Ansøgningsfrist
28-09-2025