Region Midtjylland

Kvindesygdomme og Fødsler

Strandpromenaden 35, 8700 Horsens, Danmark, 8700 Horsens

Sygeplejersker søges til Klinik og Sengeafsnit for Kvindesygdomme fra 1. november 2025 eller efter aftale

Nu skal en af vores unge sygeplejersker videre med sin sygeplejefaglige udvikling, og vi styrker vores egen faglighed. Det giver plads til nye kollegaer. Vi har en fast stilling og et års vikariat.

Vi søger sygeplejersker til vores gynækologiske afsnit. Måske du har erfaring og kompetencer inden for det urogynækologiske område, almen gynækologisk erfaring og/eller erfaring med arbejdet i sengeafdelinger. Har du lyst til at blive en del af vores fællesskab, så send din ansøgning til os. 

Vi er i en spændende proces, hvor vi har fokus på trivsel gennem en faglig, organisatorisk og personlig professionel udvikling – faglig udvikling i balance. Vi praktiserer tværfagligt teamsamarbejde og prioriterer det højt. 

Som en del af vores kompetenceudvikling har vi fordelt de gynækologiske udviklings- og driftsopgaver til sygeplejerskerne – og det tilbyder vi dig at være en del af. 

Vi har en synlig ledelse, som er lydhør og i fuld øjenhøjde med personalet. Den nære relation og daglige dialog er en naturlig del af vores hverdag. 

Vi arbejder i blandede vagter. Vi arbejder 3 – 4 weekender på 12 uger med selvbestemmelse for, hvornår weekenderne skal ligge. Vi har en fleksibel skemalægger, som tager hensyn til individuelle behov og interesser i specialet.

Vores base og primære funktion er i Klinik for Kvindesygdomme. Her varetager vi den akutte og elektive benigne gynækologi med udredning, behandling og klargøring til operation i tæt teamsamarbejde med de gynækologiske læger.

I Klinikken har vi et stort flow af studerende og uddannelseslæger samt et tæt tværfagligt samarbejde med lægegruppen. Der er mulighed for selvstændige sygeplejefaglige opgaver, hvor man kan specialisere sig inden for bl.a. urogynækologi, abortscanninger, og ambulantkirurgi. Vi visiterer selvstændigt de akutte gynækologiske patienter, som vi modtager direkte i Klinikken og Sengeafsnittet. Vi har derfor både de planlagte og akutte patienter i Klinikken. 

Vores operationspatienter møder i Forberedelse & Opvågning. Her har vi dagfunktion fire gange om ugen i et godt og tæt samarbejde med Kirurgisk-, Ortopædkirurgisk- og Opvågningsafdelingen.

I Sengeafsnit for Kvindesygdomme har vi et godt og tæt arbejds- og patientfælleskab med Kirurgisk Afdeling som et sengefælleskab. I sengefællesskabet er hovedvægten på det kirurgiske speciale, som er mave-tarm kirurgi med både øvre og nedre kirurgi. Sengefordelingen er 33 kirurgiske og 4 gynækologiske senge. Og vi er en meget aktiv del af at varetage sygeplejen til de kirurgiske patienter i alle vagter – i tæt samarbejde med vores kirurgiske kollegaer. 

Som sygeplejerske har vi vagter både i Klinikken, Sengeafsnittet og Forberedelse & Opvågning. Det giver en enestående mulighed for at følge hele patientforløbet og dermed kontinuerlig læring og kompetenceudvikling – og en god fleksibilitet og fin afveksling i arbejdsopgaverne. Vi har på skift dagvagt i sengefællesskabet, og alle vores weekender, aften- og nattevagter er i sengefælleskabet. Samlet set tilbyder vi en enestående mulighed for kompetenceudvikling inden for både det gynækologiske og det mave-tarm kirurgiske speciale. 

Vi er en gruppe af både erfarne og nyuddannede kollegaer. Vi sikrer psykologisk tryghed ved at hjælpe hinanden med overblik og struktur, så alle kommer godt igennem dagen. 

Kendetegnet ved vores afdeling er et virkelig godt arbejdsmiljø, hvor vi har øje for hinanden. Og ja, vi har travlt, men i alle afsnittene prioriteres det gode kollegaskab, fælles pauser og sociale stunder højt. 

Vi forventer at du: 

  • Kan agere og prioritere i en ofte travl og fleksibel hverdag med et stort patientflow
  • Kan agere hensigtsmæssigt i akutte og komplekse situationer
  • Har gode kommunikative og relationelle evner
  • Kan agere i et tværfagligt miljø på tværs af afdelinger
  • Bidrager til et godt arbejdsmiljø

Du er velkommen til at ringe til os eller komme på besøg, hvis du har spørgsmål. Du kan kontakte Oversygeplejerske Mette Nielsen på tlf. 78426452 eller e-mail mette.nielsen@horsens.rm.dk

Se også Instagram: kirurgiogkvindesygdomme_rhh

Vi glæder os til at modtage din ansøgning elektronisk senest 12.09.2025.

Samtaler bliver 17.09.2025 fra kl. 15.00 og frem.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Horsens
  • Kontaktperson
    Mette Nielsen
    mette.nielsen@horsens.rm.dk
    +4578426452
  • Adresse
    Strandpromenaden 35, 8700 Horsens, Danmark, 8700 Horsens
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2025
  • Regionens jobnr.
    61935
  • Quick-nr.
    480550
  • Indrykningsdato
    28-08-2025
  • Ansøgningsfrist
    12-09-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Horsens
  • Adresse
    Strandpromenaden 35, 8700 Horsens, Danmark, 8700 Horsens
  • Kontaktperson
    Mette Nielsen
    mette.nielsen@horsens.rm.dk
    +4578426452
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2025
  • Regionens jobnr.
    61935
  • Quick-nr.
    480550
  • Indrykningsdato
    28-08-2025
  • Ansøgningsfrist
    12-09-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Engagerede sygeplejersker søges til sengeafsnit for affektive lidelser. Bliv en del af et stærkt team på Sengeafsnit 3 – Regionspsykiatrien Gødstrup

Regionspsykiatrien Gødstrup  |  Hospitalsparken 15, 7400 Herning
Sygeplejerske

Opslået
25-08-2025

Ansøgningsfrist
21-09-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Sygeplejerske til vores spændende og dejlige afsnit, Hjertesygdomme, AUH

Aarhus Universitetshospital  |  Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Sygeplejerske

Opslået
27-08-2025

Ansøgningsfrist
14-09-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Nyt FACT-team på tværs af Viborg kommune og Regionspsykiatrien Midt søger sygeplejersker

Regionspsykiatrien Midt  |  Guldblommevej, 4i, 8800 Viborg
Sygeplejerske

Opslået
18-08-2025

Ansøgningsfrist
31-08-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Klinik for Blodsygdomme søger en sygeplejerske, som brænder for at gøre en forskel for vores hæmatologiske patienter

Regionshospitalet Gødstrup  |  Hospitalsparken, 15, 7400 Herning
Sygeplejerske

Opslået
18-08-2025

Ansøgningsfrist
07-09-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Sygeplejerske søges til Klinik for Gigt- og Bindevævssygdomme (KGB)

Regionshospitalet Silkeborg  |  Falkevej, 1A, 8600 Silkeborg
Sygeplejerske

Opslået
15-08-2025

Ansøgningsfrist
10-09-2025