Psykiatrien i Region Midtjylland
Tyge Søndergaards Vej, 26, 8200 Aarhus
Grib en unik chance for at blive cheflæge i Retspsykiatrisk Afdeling AUH Psykiatrien og vær med til at samle retspsykiatrien i Region Midtjylland
Vil du gå forrest i videreudviklingen af den retspsykiatriske behandling i Region Midt?
Vil du fastholde og udvikle det faglige fundament, så det følger den bedste faglige praksis samtidig med, at hver enkelt patient mødes i sine behov?
Og vil du være med til organisatorisk at fusionere de retspsykiatriske afsnit i Regionspsykiatrien Midt (Viborg) med afdelingen i Aarhus, så Region Midtjylland får én samlet Retspsykiatrisk Afdeling?
Så kan cheflægestillingen i Retspsykiatrisk Afdeling ved Aarhus Universitetshospital Psykiatrien måske være noget for dig!
Du kommer til en afdeling i udvikling og med vokseværk, som du skal stå i spidsen for sammen med chefsygeplejerske Anna Torin. I vil udgøre et stærkt makkerpar, hvor I deler ansvar og støtter hinanden – både i den daglige drift og i komplekse udviklingsopgaver og forandringsprocesser.
Den videre udvikling af Retspsykiatrien og de kommende forandringer i sundhedsvæsenet
Psykiatrien er i dag ét samlet hospital på tværs af regionen, men jævnfør Sundhedsreformen fra 2024 integreres og samles psykiatri og somatik ved årsskiftet.
Det betyder spændende og meningsfulde forandringer, da du sammen med chefsygeplejersken får en nøglerolle i at sikre en smidig integration, hvor de retspsykiatriske patienters behov skal imødekommes.
Disse kommende opgaver kræver faglig kunnen og organisatorisk overblik for at lede forandringerne trygt i mål. Det er derfor vigtigt, at du trives med at lede og holde retning gennem forandring, og at du ser muligheder frem for begrænsninger.
Du får også ansvar for lokale opgaver sammen med chefsygeplejersken.
- Ved årsskiftet bliver Klinik for Retspsykiatri og de tre retspsykiatriske afsnit i Viborg organisatorisk en del af Retspsykiatrisk Afdeling i Aarhus, så der fremover er én retspsykiatrisk afdeling i regionen. Patienterne forbliver i Viborg, men ledelsen skal udføres på tværs af de to matrikler.
- I 2026 åbner vi et helt nyt psykiatrisk sengeafsnit med 16 retspsykiatriske sengepladser ved Aarhus Universitetshospital.
Det er en væsentlig udvidelse af afdelingen med deraf følgende større ledelsesansvar.
Hvem er vi?
Retspsykiatrisk Afdeling er i dag en del af Psykiatrien i Region Midtjylland. Vi udreder og behandler patienter, der har en psykisk lidelse og er sigtet eller dømt for noget strafbart. Hver dag arbejder vores 250 medarbejdere og 17 funktionsledere for at sikre høj kvalitet i både behandling og drift.
Vi arbejder tæt sammen med de andre afdelinger i Psykiatrien om retslige patienter og foretager mentalundersøgelser af borgere over 18 år i hele Region Midtjylland. Vi samarbejder desuden med politi, Kriminalforsorgen, Anklagemyndigheden og andre instanser og indgår i et nationalt netværk af retspsykiatriske afdelinger.
Afdelingen består pt. af fire sengeafsnit, en Retspsykiatrisk klinik, en Retssexologisk klinik og en forskningsenhed. Det ene sengeafsnit er udelukkende for grønlandske patienter.
Vi holder til i Skejby tæt ved resten af Aarhus Universitetshospital Psykiatrien. Du kan læse mere om Retspsykiatrisk Afdeling her.
Idet den Retspsykiatriske Afdeling bliver markant større og kommer til at ligge både i Aarhus og i Viborg, forventer Regionsrådet i Region Midtjylland, at afdelingsledelsen styrkes med én ekstra person for at sikre større ledelseskapacitet. Der er tale om ledelse af et komplekst område, som kræver stærk og alsidig faglig ledelse, som kan skabe sammenhængskraft og udvikling.
Vi har:
- høje faglige ambitioner for både udvikling, kvalitet og patientbehandling til gavn for både patienter, pårørende og personale
- høje faglige kompetencer og en stærk tværfaglig kultur, som er understøttet af et trygt arbejdsmiljø kendetegnet ved tryghed, tillid og inddragelse
- en ambitiøs og aktiv forskningsenhed
- en stærk og udviklingsorienteret ledergruppe, som prioriterer at sikre fremdrift i igangværende og nye projekter samt strategiske indsatsområder
- tæt samarbejde med Psykiatrien i Grønland, som vi besøger flere gange årligt, blandt andet for at foretage en række mentalobservationer.
Vi har brug for dig, der:
- er speciallæge i psykiatri og har ledelseserfaring
- har skabt resultater i tidligere lederjobs og kan motivere medarbejdere og ledere på tværs af alle faggrupper
- har stærke relationelle og kommunikative kompetencer samt gode samarbejdsevner
- har integritet og forudsigelighed og baserer din ledelsesstil på tillid, dialog og gensidig respekt
- er god til at finde løsninger med de tilgængelige ressourcer - også når det handler om dilemmafyldte og komplekse problemstillinger
- er målrettet, resultatorienteret og økonomisk ansvarlig.
Du får en tryg og grundig begyndelse i stillingen med unik adgang til vores nuværende cheflæge, som først stopper til februar 2026. Derudover sørger vi naturligvis for at onboarde dig ind i organisationen, afdelingen og dine ledelsesopgaver. Du får en mentor og mulighed for supplerende lederuddannelse.
Vil du vide mere?
Tiltrædelse pr. 1. december 2025 eller snarest derefter.
Stillingen er en fuldtidsstilling. Løn- og ansættelsesvilkår fastsætter vi i henhold til aftale vedr. lægelige chefer.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
- Konstitueret hospitalsdirektør Helle Odde Poulsen på 2960 0351
- Lægefaglig direktør Jakob Paludan på 4032 8052
- Chefsygeplejerske Anna Torin på 2174 1424.
Du kan finde stillingsbeskrivelsen for cheflægen her.
Ansøgningsfrist
Vi vil gerne modtage din ansøgning senest den 28. september 2025.
Vi afholder 1. samtale den 13. oktober 2025 i Aarhus.
Går du videre til 2. runde, vil der være test ved Muusmann. Der skal påregnes ca. 2 x 45 minutter til udfyldelse af online test forud for virtuel testsamtale den 15. oktober. Nærmere tidspunkt for testsamtale aftales individuelt.
2. samtalerunde er i Viborg den 22. oktober 2025.
Vi glæder os til at læse din ansøgning.
I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi både, at vores medarbejdere føler sig trygge i deres opstart og løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet.
Her kan du finde introduktions- og onboardingforløb for din faggruppe og blive inspireret til det næste skridt i din karriere.
Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside : Klik her for at se hjemmesiden
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien -
Kontaktperson
Helle Odde Poulsen
Helle.Poulsen@psykiatrien.rm.dk
2960 0351 - Adresse
Tyge Søndergaards Vej, 26, 8200 Aarhus - Stillingstype
Cheflæge - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2025 - Regionens jobnr.
61934 - Quick-nr.
480563 - Indrykningsdato
28-08-2025 -
Ansøgningsfrist
28-09-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien - Adresse
Tyge Søndergaards Vej, 26, 8200 Aarhus -
Kontaktperson
Helle Odde Poulsen
Helle.Poulsen@psykiatrien.rm.dk
2960 0351 - Stillingstype
Cheflæge - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2025 - Regionens jobnr.
61934 - Quick-nr.
480563 - Indrykningsdato
28-08-2025 -
Ansøgningsfrist
28-09-2025