Region Syddanmark
Baagøes Allé 15, Indgang 53, 5700 Svendborg
Faglig koordinator for terapeutisk team i terapeutansvarlig Medicinsk afdeling M/FAM, OUH Svendborg Sygehus
Terapeutteamet i Medicinsk afdeling M/FAM er i udvikling, og søger en faglig koordinator der skal være med til at vise vejen for nye måder at understøtte kvaliteten i det nære patientforløb.
M/FAM arbejder med en tæt tværfaglig tilgang til patientarbejdet, og vi ønsker fortsat at udforske hvor det er relevant at tilbyde de terapeutfaglige ydelser i patientforløbet, som eksempelvis i forbindelse med patientmodtagelse, skadestue, ambulantfunktioner og meget mere. Det er derfor vigtigt at du deler denne tilgang og vision, og kan se dig som en del af et terapeutteam der bidrager bredt med deres kompetencer. Samtidig skal du ikke være bange for at gå nye veje i et sundhedsvæsen der kalder på fleksibilitet og udvikling.
Stillingen som faglig koordinator vil indeholde vagtplanlægning i tæt samarbejde mellem terapeutteam og den ansvarlige oversygeplejerske. Samtidig vil du indgå i teamet som fysioterapeut med patientrelateret arbejde, indgå i arbejdsgrupper og lignende.
Terapeutteamet varetager opgaver i hele Medicinsk afdeling M/FAM, som er en stor medicinsk afdeling og en fælles akutmodtagelse. Følgende specialer er repræsenteret i afdelingen: kardiologi, endokrinologi, reumatologi, gastroenterologi, lungemedicin. Afdelingen har foruden FAM, 2 store sengeafsnit, 5 specialeambulatorier, et Daghospital, Diagnostisk center og en forskningsenhed.
Afdelingen er normeret til 57 medicinske senge og 18 senge i FAM.
Afdelingen beskæftiger aktuelt 6 fysioterapeuter og 3 ergoterapeuter. Der er ansat kliniske specialister i både ergoterapi og fysioterapi.
Lige nu inkluderer vores udviklingsområder opstart af fysioterapeuter i driften i skadestuen og øget nærvær i akutmodtagelse Derudover fokus på aktiv indlæggelse, kost og ernæring, samt mange andre spændende tiltag. Du vil indgå i udviklingen af disse opgaver i samarbejde med de kliniske specialister og som bindeled mellem ledelse og terapeutteamet, så vi sikre at OUH´s vision understøttes i alle aspekter i patientforløbet.
Vi tilbyder:
- Oplæring og introduktion, både i rollen som faglig koordinator og i funktionen som fysioterapeut , samt grundig introduktion til de patientnære opgaver.
- En spændende arbejdsplads med stort patient flow, hvor patienter og pårørende oplever tryghed og tilfredshed under og efter deres indlæggelsesforløb.
- Et team med både udviklings fysioterapeut og udviklings ergoterapeut.
- Søde og hjælpsomme kolleger med et meget stærkt sammenhold og et super godt arbejdsmiljø, som vi er meget opmærksomme på at pleje.
- At blive en del af et team, der arbejder tværfagligt med konstant fokus på patientsikkerhed og kvalitet.
- Tæt sparring med afsnitsledelse.
Vi forventer, at du:
- Har autorisation som fysioterapeut
- Har en kandidatgrad
- Erfaring med udviklingsopgaver, ledelse eller tilsvarende opgaver som faglig koordinator
- Trives i en stilling der indeholder både fagligt ansvar, tæt sparring med ledelse, og samtidig være synlig i den daglige drift og patientarbejde.
- Gerne har erfaring med terapeutarbejde på sygehus.
- Har gode samarbejds- og kommunikationsevner i relationen til både patienter, pårørende og mono- og tværfaglige samarbejdspartnere.
- Deltager aktivt og motiveret i den fortløbende udvikling af det fysioterapeutiske speciale og det tværfaglige samarbejde på afdelingen.
Yderligere oplysninger:
Hvis ovennævnte har vakt din interesse er du meget velkommen til, at kontakte oversygeplejerske Pernille Ahl-Lassen, tlf. nr. 20412730 eller mail; pernille.ahl-lassen@rsyd.dk.
Ansøgningsfrist: den 18. september 2025 og ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 39.
Fakta
- Arbejdssted
OUH, Svendborg Sygehus -
Kontaktperson
Pernille Ahl-Lassen
pernille.ahl-lassen@rsyd.dk
20412730 - Adresse
Baagøes Allé 15, Indgang 53, 5700 Svendborg - Stillingstyper
Fysioterapeut med specialfunktion - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2025 - Regionens jobnr.
233425 - Quick-nr.
480578 - Indrykningsdato
28-08-2025 -
Ansøgningsfrist
18-09-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
OUH, Svendborg Sygehus - Adresse
Baagøes Allé 15, Indgang 53, 5700 Svendborg -
Kontaktperson
Pernille Ahl-Lassen
pernille.ahl-lassen@rsyd.dk
20412730 - Stillingstyper
Fysioterapeut med specialfunktion - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2025 - Regionens jobnr.
233425 - Quick-nr.
480578 - Indrykningsdato
28-08-2025 -
Ansøgningsfrist
18-09-2025