Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Anæstesisygeplejerske til Tasiilaq - Vikariat

Vi mangler en anæstesisygeplejerske så vi kan opretholde vores by Tasiilaq som fødested.

Anæstesisygeplejersken kommer til at være en del af vores team på sengeafdelingen ved vagter hver anden weekend.

Vi mangler en vikar anæstesisygeplejerske fra 16/12-25 til 3/1-26

Kom og hold den hvideste jul med os her i Tasiilaq.

 

Vi tilbyder:

·       En faglig spændende arbejdsplads, hvor din faglighed betyder meget og du kommer til at arbejde med arktisk- og akut sygepleje i vores sengeafdeling, som består af en bred patientkategori, det kan være alt fra nyfødte til ældre personer, somatisk og psykisk syge patienter vi til dagligt varetager.

·       En enestående oplevelse hvor du kommer til at opleve hvordan faglighed, forskellige kompetencer, geografiske afstande, og arktisk kultur og natur får os til at arbejde sammen i og skabe løsninger for vores patienter, og hvor samarbejde og faglighed vægtes stort.

·       En arbejdsplads hvor vi hjælper hinanden og samarbejder om, at patienten får en god pleje, og hvor din indsats har stor betydning.

·       Du vil være ene anæstesi sygeplejerske og vil blive kaldt ved behov og vil blive lønnet derefter.

Vi søger dig, der:

·       Har erfaring med at bedøve patienter til OP. Vi har OP-dag hver onsdag med mindre indgreb såsom evacuatio, sårrevidering, ankelfrakturer, grovreponering af brækkede eller disloceret lemmer samt i tilfælde akutte indgreb såsom akut kejsersnit eller appendicit som du ville blive kaldt til ved behov.

·       Besidder gode samarbejdsevner, er løsningsorienteret og kan hjælpe os med at vedligeholde og opdatere vores akut udstyr og lager (vi hjælpes ad)

·       Kan arbejde selvstændigt, du vil få hjælp fra læger og kollegaer men din faglighed betyder meget da du er ene anæstesi sygeplejerske i byen.

Om os:

  • Regionssygehuset er i Tasiilaq er beliggende i region Kangia/Øst Grønland, hvor vi også har 5 tilhørende bygder. Bygderne har deres egne sygeplejestationer, og vi modtager ofte patienter til behandling fra bygderne. Ved evakueringer fra de fem forskellige bygder, sker det engang i mellem, at vi sender en af vores sygeplejersker med til evakueringer med helikopter for at hente patienter i bygden eller aflevere patienter der skal følges til lufthavnen, som ligger i en tilhørende bygd.
  • Sygehuset består af en lægeklinik / konsultation, en sengeafdeling med 18 sengepladser, en operationsstue, en skadestue, et laboratorie, en fødestue med jordemoderfunktion, en sundhedsplejerske, portører/ambulancefolk, rengøring, køkken, vaskeri, TB sygeplejerske og byens apotek.
  • Vi er samlet omkring 50 ansatte og dertil har vi de 5 sundhedscentre i Tiilerilaaq, Sermiligaaq, Kulusuk, Kuummiut og Isertoq.
  • Når ambulatoriet lukker i hverdagene kl. 16, fungerer afdelingens personale som akutmodtagelse/skadestue, hvor sygeplejersken, i samarbejde med den vagthavende læge og de andre ansatte sørger for at konsultere og vurdere patienterne.
  • Vi vægter det tværfaglige samarbejde højt og ofte har de forskellige faggrupper på sygehuset socialt samvær i fritiden.

 

Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglighed
Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner og 4 områder på Dronning Ingrids Hospital, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

 

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, hvor ikke to dage er ens, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen i Tasiilaq noget for dig.

Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl             

I Tasiilaq er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter.

Vinteren byder på nordlys, skiløb, isfiskeri og turistaktører tilbyder hundeslædeture og snescooterture. Den flotte natur byder på et dejligt friluftsliv med frisk luft, i den smukkeste natur.

 Der er forskellige gratis sports-faciliteter i byen, et kultur-museum, kunstudstillinger. Du kan læse mere om jobbet på www.peqqik.gl

 

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Sygeplejerske: Ansættelsen er betinget af, at du kan fremvise gyldig grønlandsk autorisation samt har uddannelsen og dokumentation for det (søg via www.nun.gl)

Bolig

Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.

Ansøgning

Ansøgning vedlagt kopi af relevante bilag skal sendes tupa@peqqik.gl som pdf-fil

Startdato: 16/12-25 til 3/1-2026

Ansøgningsfrist: 15/11-2025

Ansættelsessamtaler afholdes løbende, som der bliver sendt ansøgninger. Når stillingerne bliver besatte fjernes opslaget.  Hvis du ønsker at arbejde andre perioder send gerne en uopfordret ansøgning med de relevante dage og oplysninger, så bliver du kontaktet af undertegnede.

Kontakt:

Information om stillingen kan indhentes hos afdelingssygeplejerske Tupaarnaq Maqe på tlf. (+299) 98 12 11  på e-mail: TUPA@PEQQIK.GL

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse på e-mail: PERSONALE@PEQQIK.GL

Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram her:

Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.

Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk

Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Personale Afdelingen
    personale@peqqik.gl
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialuddannelse
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    16-12-2025
  • Quick-nr.
    480674
  • Indrykningsdato
    01-09-2025
  • Ansøgningsfrist
    15-11-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Personale Afdelingen
    personale@peqqik.gl
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialuddannelse
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    16-12-2025
  • Quick-nr.
    480674
  • Indrykningsdato
    01-09-2025
  • Ansøgningsfrist
    15-11-2025
På baggrund af dette job