Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Juliane Maries Vej 6, 2100 København Ø

Assisterende oversygeplejerske til Afdeling for Intensiv behandling af nyfødte og mindre børn på Rigshospitalet, Team Præmatur

Juliane Marie Centret

Vi søger en Assisterende oversygeplejerske med ledertalent og som har lyst til at skabe forandringer indefra og bidrage til udviklingen af en helt særlig arbejdsplads. Er du intensivsygeplejerske, og ser du det kliniske arbejde som en naturlig del af din ledelsespraksis? Så har vi en unik mulighed til dig, hvor du kan kombinere ledelse og intensiv sygepleje.

Som Assisterende oversygeplejerske i Team Præmatur, vil du blive en del af et dynamisk team og indgå i afdelingens daglige ledelse. Du vil blive den ene af 2 Assisterende oversygeplejersker i teamet og referere til Oversygeplejersken.
Vi er en afdeling med mere end 200 medarbejdere, heraf omkring 130 sygeplejersker. Hverdagen på afdelingen er præget af stor kompleksitet og uforudsigelighed, med en høj grad af intensitet og konstant nødvendighed for prioritering og tilpasning af ressourcer.
Du kommer til at varetage funktionen som ansvarshavende, hvor du vil medvirke til at skabe arbejdsvilkår og rammer, så der kan ydes sygepleje på højt niveau med afdelingens tværfaglige målsætninger som referenceramme. I tæt samarbejde med det indlagte barns forældre og sygeplejersker, vil du fungere som ansvarlig i forløb, hvor forældrene og/eller sygeplejersken har behov for en særlig indsats og støtte.

Om afdelingen
Afdeling for Intensiv behandling af nyfødte og mindre børn er en af 6 afdelinger i Juliane Marie Centret, som er Rigshospitalets center for kvinder, børn, unge og forplantning. Afdelingen er Danmarks største og højest specialiserede neonatalafdeling (niveau IV) med integreret NICU- og PICU-funktion. Der er plads til 27 børn og deres familier. Vi er specialister i pleje og behandling af ekstremt for tidligt fødte børn, intensiv behandling af syge nyfødte samt præ- og postoperativ behandling af nyfødte børn med medfødte misdannelser. Vi varetager desuden ECMO-behandling samt intensiv pleje og behandling af børn op til 2 år. Vi har et transporthold, som henter kritisk syge børn til Rigshospitalet fra landets øvrige hospitaler.
Afdelingen er - som en af de første neonatalafdelinger i Europa – både NIDCAP certificeret (Newborn Individualized Developmental Care and Assesment Program), og NIDCAP-træningscenter.
Vi arbejder tværfagligt ud fra familiecentrerede principper i et tæt partnerskab med forældre og familier. Forældre er en integreret og helt naturlig del af pleje og behandling af vores patienter.
Ovenstående stiller store faglige krav til vores dedikerede personale og fordrer samtidig en ledelse, der kan understøtte og sætte retning for den faglige udvikling og professionalisme i et højtspecialiseret miljø, som du skal kunne se dig selv ind i som en engageret holdspiller.

I efteråret 2027 flytter afdelingen ind i den nye hospitalsbygning: Mary Elizabeths Hospital - Riget for børn, unge og gravide, som vil danne rammen om fremtidens børn, unge, gravide og deres familier på Rigshospitalet.

Klik på video-linket og få et lille indblik af sygeplejen og afdelingen:
https://youtu.be/dAOqyNOn9KQ

Vi søger en Assisterende oversygeplejerske der

  • Er engageret i at skabe forandringer og trives med at tage ansvar for både det kliniske og organisatoriske arbejde
  • Arbejder ud fra en familiecentreret- og udviklingstilpasset tilgang til sygeplejen
  • Har lyst til og mod på daglig ledelse af en stor gruppe af sygeplejersker
  • Er kommunikativ og evner at motivere og skabe et støttende arbejdsmiljø
  • Har overblik og udviser fleksibilitet – også i situationer, der fordrer hurtighed og beslutningskompetence
  • Har strategisk sans og handlekraft
  • Vægter kompetenceudvikling af sygeplejersker i tæt samarbejde med kliniske vejledere, kliniske sygeplejespecialister og ledelsen
  • Medvirker til et godt mono- såvel som tværfagligt samarbejde
  • Fremmer evidensbaseret udvikling og forskning indenfor feltet
  • Har Specialuddannelsen i Intensivsygepleje (ISU) samt erfaring indenfor neonatalogi og/eller det intensive felt
  • Gerne ledelseserfaring på praktisk og teoretisk niveau

Vi tilbyder

  • En spændende stilling, hvor du har mulighed for at sætte dit eget præg på opgaven, samt muligheder for at afprøve og udvikle dine lederegenskaber
  • Tæt ledelsessparring og individuel struktureret oplæring til opgaverne
  • Ansvar for udviklingsopgaver i relation til både nyansatte og erfarne sygeplejersker i teamet, samt ledelsesopgaver i relation til koordinering af fremmøde og arbejdstidsplanlægning
  • Et dynamisk og udviklende arbejdsmiljø med et stærkt fagligt fællesskab
  • En stilling, hvor du både kan udleve din passion for klinisk intensiv sygepleje og ledelse

Den Assisterende oversygeplejerske refererer til oversygeplejersken på det sygepleje- og ledelsesfaglige område samt på personale- og driftsområdet.

Har du spørgsmål til stillingen?
Du er velkommen til at kontakte:

Oversygeplejerske, Team Matur, Jesper Foverskov Pretsch.
tlf.: (+45)35456945, mail: jesper.foverskov.pretsch.01@regionh.dk

På Instagram og LinkedIn kan du få et indtryk af vores arbejde hos børn og familier.
Link til inkedIn: https://www.linkedin.com/company/neonatalrigshospitalet/
Instagram: @neonatal_rigshospitalet eller https://www.instagram.com/neonatal_rigshospitalet/ 

Du er også velkommen til at komme forbi og se vores afdeling.

Løn- og ansættelsesvilkår
Tiltrædelse den 1. november eller efter aftale
Ansøgningen skal være os i hænde senest den 14. september 2025.
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted 16. september 2025.
Løn forhandles efter gældende overenskomst.
Ansøgning og CV sendes online via linket her på siden.

Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.

Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.

Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.

 

  

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Jesper Foverskov Pretsch
    Jesper.Foverskov.Pretsch.01@regionh.dk
  • Adresse
    Juliane Maries Vej 6, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2025
  • Regionens jobnr.
    264029
  • Quick-nr.
    480689
  • Indrykningsdato
    01-09-2025
  • Ansøgningsfrist
    14-09-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Juliane Maries Vej 6, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Jesper Foverskov Pretsch
    Jesper.Foverskov.Pretsch.01@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2025
  • Regionens jobnr.
    264029
  • Quick-nr.
    480689
  • Indrykningsdato
    01-09-2025
  • Ansøgningsfrist
    14-09-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Oversygeplejerske til dobbeltdiagnoseafsnit på Psykiatrisk Center Sct. Hans (1-årigt vikariat)

Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde  |  Boserupvej 2, 4000 Roskilde
Ledende sygeplejerske

Opslået
27-08-2025

Ansøgningsfrist
21-09-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Afsnitsleder/oversygeplejerske til engageret tværfagligt team med trioledelse i Børne- og ungdomspsykiatrien

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden  |  Nordstjernevej 6, 2600 Glostrup
Ledende sygeplejerske

Opslået
15-08-2025

Ansøgningsfrist
12-09-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Oversygeplejerske til Psykiatrisk Ambulatorium F-ACT Frederiks-sund, Psykiatrisk Center Nordsjælland

Psykiatrisk Center Nordsjælland  |  Frederikssundsvej 30, 3600 Frederikssund
Ledende sygeplejerske

Opslået
02-09-2025

Ansøgningsfrist
22-09-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Oversygeplejerske til lukket akutmodtagelse – Psykiatrisk Center Nordsjælland, Hillerød

Psykiatrisk Center Nordsjælland  |  Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
Ledende sygeplejerske

Opslået
22-08-2025

Ansøgningsfrist
21-09-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Oversygeplejerske søges til Neurointensiv og opvågning, Rigshospitalet

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Ledende sygeplejerske

Opslået
01-09-2025

Ansøgningsfrist
29-09-2025