Region Nordjylland

Socialmedicinsk Enhed

Havrevangen 1, 9000 Aalborg

Speciallæge ved Socialmedicinsk Enhed, Aalborg Universitetshospital

To stillinger som speciallæge ved Socialmedicinsk Enhed, Aalborg Universitetshospital, opslås hermed til besættelse pr. 01.12.2025 eller efter aftale.
 
Vil du arbejde konkret og tværfagligt med lighed i sundhed? Kan du lide at arbejde helhedsorienteret og komme helt tæt på patientens hverdagsliv og rehabilitering?  Synes du det er spændende at arbejde med komplekse sygdomshistorier? Vil du være med til at præge fremtiden for Socialmedicinsk Enhed?

Der er i det daglige arbejde en særlig vægt på vurdering af funktionsevne og mulighed for beskæftigelse i samarbejde med kommunernes jobcentre. Den lægelige opgave består i at overskue en ofte kompliceret sygehistorie og lave en samlet vurdering af helbredsmæssige og sociale forholds betydning for et menneskes fremtidige funktionsevne. Der kan være behov for at samle op på løse ender, når patienter har flere behandlingsforløb med henblik på, at patienten bedst muligt kan varetage eget liv og forsørgelse. 
De daglige samarbejdspartnere er det socialfaglige og sundhedsfaglige personale i kommunernes jobcentre. Desuden kommer du til at arbejde sammen med læger, psykologer, fysioterapeuter og administrativt personale i Socialmedicinsk Enhed.

Om dig
  • Du er speciallæge i samfundsmedicin eller et andet relevant speciale og gerne med erfaringer indenfor det samfundsmedicinske/socialmedicinske område. 
  • Du har blik for det hele menneske med interesse for alle aspekter indenfor den bio-psyko-sociale sygdomsforståelse
  • Du kan lide at fordybe dig og skabe overblik i komplekse sygdomshistorier
  • Du kan arbejde selvstændigt
  • Du har gode samarbejdsevner
  • Du er en dygtig kommunikator

Vi tilbyder
  • Mulighed for at arbejde konkret og tværfagligt med lighed i sundhed
  • At arbejde helhedsorienteret med sundhed og sygdom indenfor en bio-psyko-social forståelsesramme
  • Mulighed for at arbejde med blik for den enkeltes funktionsevne og forudsætninger for aktivitet og deltagelse i hverdags- og arbejdsliv
  • Efter/videreuddannelse og dygtiggørelse inden for det samfundsmedicinske felt
  • Tværfagligt samarbejde med andre faggrupper og fagpersoner fra andre sektorer
  • Vagtfri stilling

Om Socialmedicinsk Enhed
Socialmedicinsk Enhed består af Socialmedicinsk Afsnit og Center for Funktionelle Lidelser med fælles sekretariat og forskningsenhed.

Hovedopgaven for Socialmedicinsk Afsnit er indtægtsdækket virksomhed på beskæftigelsesområdet i de nordjyske kommuner, hvor Socialmedicinsk Enhed siden 1997 har tilbudt sundhedsfaglig rådgivning omkring borgerens helbredsforhold med et helhedsorienteret perspektiv og med fokus på funktionsevne og rehabilitering. Afdelingen arbejder tværfagligt og det sundhedsfaglige arbejde varetages af speciallæger i samfundsmedicin, almen medicin og psykiatri samt psykologer. Afdelingen har en forskningsenhed under ledelse af den kliniske professor. Afdelingen er forskningsaktiv med flere, store publikationer indenfor klinisk epidemiologi med fokus på folkesundhed, social ulighed i sundhed og tilknytning til arbejdsmarkedet efter sygdom. Afdelingens psykologer i Socialmedicinsk Afsnit varetager bl.a. udredning og omfattende testning af borgere i forløb på jobcentrene, mens personalet i Center for Funktionelle Lidelser (læger, psykologer og fysioterapeuter) varetager udredning og behandling i afdelingen samt fungerer som videnscenter.

Socialmedicinsk Afsnit har introduktions- og hoveduddannelsesstillinger i specialet samfundsmedicin og indgår med 4 måneders forløb i AP-blokstillinger til almen medicin.

Ansættelsen vil være på Socialmedicinsk Afsnit. Stillingen er vagtfri. Idet arbejdet primært foregår i regionens kommuner, må der påregnes nogen kørsel i egen bil i forbindelse med arbejdet.

Ansøgningsfrist 28. september 2025. Der afholdes samtaler 6. oktober.

Socialmedicinsk Enhed er en afdeling ved Aalborg Universitetshospital. Du kan læse mere om afdelingen på Universitetshospitalets hjemmeside: www.aalborguh.dk , eller du kan kontakte: chef for Socialmedicinsk Enhed Malene Løgsted Nesgaard på tlf.: 97 66 41 40, afdelingslæge Laura Sandholdt Jensen eller klinisk professor, Kirsten Fonager.


 
_________________________________________________
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Læs mere om os på Job og uddannelse, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Malene Løgsted Nesgaard
  • Adresse
    Havrevangen 1, 9000 Aalborg
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Samfundsmedicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2025
  • Regionens jobnr.
    21489
  • Quick-nr.
    480710
  • Indrykningsdato
    02-09-2025
  • Ansøgningsfrist
    28-09-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Havrevangen 1, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Malene Løgsted Nesgaard
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Samfundsmedicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2025
  • Regionens jobnr.
    21489
  • Quick-nr.
    480710
  • Indrykningsdato
    02-09-2025
  • Ansøgningsfrist
    28-09-2025
På baggrund af dette job