Region Nordjylland

Sexologi

Stengade 10, 9000 Aalborg

Overlæge med speciale i endokrinologi søges til en stilling ved Center for Kønsidentitet under Sexologisk Center, Aalborg Universitetshospital per 01.12.2025 eller snarest derefter.

Stillingen er en fuldtidsstilling med opgaver ved Center for Kønsidentitet. Tiltrædelse d. 1.december 2025 eller snarest herefter.

Sexologisk Center
Fakta om Sexologisk Center
Sexologisk Center er en lille, højt profileret, selvstændig afdeling med tre hovedopgaver: Behandling af enlige og par med primære og sekundære seksuelle dysfunktioner, behandling af voldtægtsofre i Center for Voldtægtsofre samt udredning og behandling af mennesker med kønsidentitetsforhold i Center for Kønsidentitet. Sexologisk Center har som en af tre centre i Danmark højt specialiseret funktion i udredning og behandling af transkønnede. Der henvises for nærværende ca. 430 nye transkønnede patienter om året fra hele landet til centeret, og området er i kraftig udvikling i både patientantal og opgaver.
Vi er en munter afdeling, som består af 1 overlæge i gynækologi og obstetrik, din stilling som overlæge i endokrinologi, 1 overlæge i psykiatri, en konsulent, som er overlæge i gynækologi og obstetrik, 6 psykologer, 6 sygeplejersker, 1 socialrådgiver, 1 seniorforsker, 4 lægesekretærer samt psykologipraktikanter. Nogle af de ansatte har overlappende opgaver i et mere end et af hovedområderne.

Vi har fælles pauser og vægter det gode arbejdsmiljø højt. Der er skemalagt supervision og tilbagevendende temadage, ved den daglige konference fremlægges cases efter behov. MDT-møder afholdes lokalt ugentligt og hver 3. måned nationalt, hvor der træffes behandlingsbeslutninger.
Vore værdier er venlighed, respekt og professionalisme. Humor er værdsat.

Hovedfunktion
Dine kvalifikationer: Speciallæge i endokrinologi.
Du kommer til at varetage somatisk udredning, forsamtaler og rådgivning / behandling af mennesker med kønsidentitetsforhold / transkønnethed.
Patienterne er i livslang hormonbehandling, hvilket har implikationer for en række organer og for seksualitet og reproduktion, der skal udredes og behandles. Som behandlingsansvarlig speciallæge vil du får muligheden for at lave langsigtede behandlingsplaner og følge op på dem med dine patienter. Kønshormonbehandling kræver omhu og interesse for mennesker. Empati og åbenhed over for LGBT-minoriteter er en forudsætning.
Vi har en omfattende virtuel ambulatorievirksomhed og du vil derfor kunne planlægge hjemmearbejdsdage, såfremt, du har ønsker herom.
Der vil blive arrangeret grundig introduktion og oplæring i arbejdsområdet.
Der findes kun beskeden forskning inden for hormonbehandling af transkønnede og der vil kunne aftales tid til forskning inden for feltet, vores seniorforsker vil her kunne bidrage til opsætning af projekter. Vi har internationale forskningssamarbejder og vil gerne øge vores forskningsaktivitet.
Vi har stor bevågenhed undervisningsmæssigt og i medierne og villighed til at undervise og stille op til interviews om eget vidensområde forventes.


Faktaoplysninger
37 timer per uge.
Lønniveau efter overenskomst.
Ansættelsesstart den 01.12.2025 eller snarest derefter.
Ansøgningsfrist: d. 23.09.2025. Ansøgningen skal beskrive de 7 lægeroller og skal indeholde kopi af eksamensbevis. Referenceoplysninger er et krav i region Nordjylland.
Yderligere information: Cheflæge Astrid Højgaard, mail: a.hoejgaard@rn.dk, telefon 21 30 32 70. Hjemmeside:  Center for Kønsidentitet (rn.dk)
----------------------------------------------------------------------------------
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Læs mere om os på Job og uddannelse, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Astrid Højgaard
    a.hoejgaard@rn.dk
    21303270
  • Adresse
    Stengade 10, 9000 Aalborg
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Intern medicin: Endokrinologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2025
  • Regionens jobnr.
    21492
  • Quick-nr.
    480791
  • Indrykningsdato
    03-09-2025
  • Ansøgningsfrist
    23-09-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Stengade 10, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Astrid Højgaard
    a.hoejgaard@rn.dk
    21303270
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Intern medicin: Endokrinologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2025
  • Regionens jobnr.
    21492
  • Quick-nr.
    480791
  • Indrykningsdato
    03-09-2025
  • Ansøgningsfrist
    23-09-2025
På baggrund af dette job