Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Chefterapeut, landsdækkende funktion, Terapiafdelingen, Dronning Ingrids Hospital, Nuuk
Stillingen er på 40 timer ugentligt med tiltrædelse 1. oktober 2025 eller efter aftale.
Vi søger en erfaren og ambitiøs leder til en nøgleposition med ansvar for faglig udvikling, kvalitet og strategisk retning for ergoterapi, fysioterapi og klinisk diætetik i Det grønlandske Sundhedsvæsen.
Som ledende terapeut med landsdækkende funktion får du både det overordnede ansvar for Terapiafdelingen på Dronning Ingrids Hospital og den centrale rolle i koordinering, kvalitetssikring og faglig udvikling på tværs af regioner og faggrupper.
Dine ansvarsområder
- Strategisk og fagligt ansvar på landsplan
Du skal sikre udvikling og implementering af kliniske standarder, behandling og ensartede arbejdsgange inden for alle tre fagområder i tæt samarbejde med faglige nøglepersoner i sundhedsvæsenet.
- Ledelse af Terapiafdelingen på DIH
Du har det overordnede ansvar for drift, faglig retning, arbejdsmiljø og personaleledelse af afdelingens medarbejdere, i tæt samarbejde med den koordinerende terapeut
- Samarbejde og netværk
Du bliver en vigtig bindeled mellem centrale aktører, herunder regionsledelser, kommuner, eksterne samarbejdspartnere og leverandører, samt nationale og internationale faglige fora.
- Uddannelse, udvikling og data
Du forventes at bidrage til faglig udvikling og evidensbaseret praksis gennem forskning, undervisning og systematisk dataindsamling. Du repræsenterer Terapien i relevante faglige råd og projekter.
- Rejseaktivitet
Stillingen indebærer en vis rejseaktivitet til regioner og samarbejdspartnere i ind- og udland som led i det landsdækkende ansvar.
Vi forventer, at du:
- Er autoriseret fysioterapeut eller ergoterapeut
-Har en relevant kandidat- og lederuddannelse (minimum diplomniveau)
-Har dokumenteret erfaring med strategisk ledelse og tværfagligt samarbejde
-Har kendskab til eller interesse for sundhedsvæsenet i Grønland
-Har stærke samarbejds- og formidlingsevner
-Kan lede både drift og udvikling og skabe overblik i en kompleks hverdag
-Kan dansk og engelsk i skrift og tale – grønlandsk er en fordel, men ikke et krav
Vi tilbyder:
-En central og meningsfuld stilling med mulighed for at præge den faglige udvikling i hele landet
-Engagerede kolleger og et tæt samarbejde med ledelse og fagpersoner i hele sundhedsvæsenet
-Gode muligheder for kompetenceudvikling og fagligt netværk
-En hverdag med variation, udfordringer og ansvar
Om os:
Dronning Ingrids Hospital (DIH) er landshospital i Grønland. Hospitalet er normeret til 191 senge fordelt på kirurgisk, medicinsk og intensivafdeling, samt patienthotel. DIH har specialafdelinger for ortopædkirurgi, intern medicin, pædiatri, gynækologi og parenkymkirurgi.
Vi, i Terapiafdelingen, består af 11 fysioterapeuter, fire ergoterapeuter, 1 diætist, en lageransvarlig, en kontormedarbejder, tre tolke/medhjælpere samt 2 receptionister.
Vi har gode faciliteter med træningssal, træningskøkken, varmtvandsbassin og separate behandlingsrum. Vi prioriterer høj faglighed, samarbejde og et sundt arbejdsmiljø. Vi er imødekommende, lyttende og sjove, samt har stor fokus på et godt arbejdsmiljø i afdelingen.
Ansøgning:
Send din ansøgning og relevante bilag i PDF-format via www.gjob.gl senest den 25. september 2025
Samtaler afholdes i uge 39 og løbende.
Yderligere information fås hos konstitueret ledende terapeut Sonja Sørensen på tlf. (+299) 34 42 91 efter kl. 11:30 dansk tid eller mail: SONJ@PEQQIK.GL
Bolig:
Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.
Løn og ansættelse:
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Statsborgerskab:
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.
Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed
Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.
Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl
I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl
Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram
Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.
Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.
Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.
Fakta
- Arbejdssted
Grønlands Sundhedsvæsen -
Kontaktperson
Personale Afdelingen
personale@peqqik.gl - Stillingstyper
Ledende ergoterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2025 - Quick-nr.
480873 - Indrykningsdato
04-09-2025 -
Ansøgningsfrist
25-09-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
Fakta
- Arbejdssted
Grønlands Sundhedsvæsen -
Kontaktperson
Personale Afdelingen
personale@peqqik.gl - Stillingstyper
Ledende ergoterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2025 - Quick-nr.
480873 - Indrykningsdato
04-09-2025 -
Ansøgningsfrist
25-09-2025