Regionspsykiatrien Horsens
Strandpromenaden 35, 8700 Horsens
Nyoprettet stilling: Sundhedsadministrativ leder til Regionspsykiatrien Horsens
I Regionspsykiatrien Horsens udvider vi med denne nyoprettede stilling
Vi søger en struktureret, innovativ og fremsynet sundhedsadministrativ leder med en tydelig og stærk profil - både ledelsesmæssigt og sundhedsadministrativt.
Du bliver leder for en gruppe af dygtige sundhedsadministrative medarbejdere, som løfter opgaverne i vores tre psykiatriske klinikker og på vores tre sengeafsnit.
I tillæg til personaleledelsen forventes du at understøtte afdelingsledelsens arbejde.
Du bliver en del af afdelingens ledergruppe, som består af både erfarne og unge ledere. Ledelse er noget, vi i fællesskab skaber og bedriver – ikke kun noget vi er. Vi synes, der er højt til loftet i vores lederteam, og vi vil altid gerne forstyrres af nye tanker og idéer fra omverdenen og fra nye ledere.
Som leder vil du deltage i relevante kurser, ledelsessupervision og vores halvårlige lederseminarer.
Det bliver en bred og spændende stilling, hvor der vil være fokus på personaleledelse, drift samt administrative arbejdsgange og opgaver – samtidig med, at du kontinuerligt driver udviklings- og forbedringsinitiativer, som understøtter hospitalets og afdelingens strategi.
Du skal have en lyttende og imødekommende ledelsesstil, være nysgerrig, involverende og beslutningsdygtig. Vi har en flad ledelsesstruktur, og det er vigtigt, at du kan samarbejde både mono- og tværfagligt.
Dine primære opgaver vil bl.a. være:
- daglig ledelse af og faglig sparring med sundhedsadministrative medarbejdere - herunder rekruttering, trivsel og kompetenceudvikling
- understøttelse af afdelingsledelsen
- strategisk udvikling af det sundhedsadministrative område
- tværfagligt samarbejde og implementering af tiltag på tværs
Vi lægger vægt på, at du:
- er uddannet sundhedsadministrativ koordinator/lægesekretær og har en stærk faglig identitet
- gerne har ledelseserfaring og –uddannelse
- har stor indsigt i og bred erfaring med en lang række forskellige systemer (Midt-EPJ, BI-portal, PAS, e-Dok, Bookplan, SBSYS etc.)
- trives i en forandringspræget hverdag og evner at skabe følgeskab og engagement
- har blik for helheden og arbejder målrettet med implementering og forankring.
Vi tilbyder:
- en unik mulighed for at være med til at opbygge en ny funktion, præget af høj faglighed og stærkt tværfagligt samarbejde
- en rigtig god mulighed for at sætte dit præg på udviklingen af det sundhedsadministrative område
- en dynamisk arbejdsplads, hvor samarbejde og trivsel vægtes højt
- tæt sparring med funktionsledelser og afdelingsledelsen, samt mulighed for lederudvikling.
Lidt om afdelingen
Vi er en afdeling med ca. 240 medarbejdere, hvor der er kort mellem mennesker. Vi samarbejder på tværs for at give den bedst mulige behandling og understøtter hinanden i, at vores indsatser lykkes.
I Regionspsykiatrien Horsens (RPH) udreder og behandler vi patienter med alle former for psykiatriske lidelser. Vi er specialeopdelt i 2 klinikker, mens vores 3 sengeafsnit har en bred vifte af alle patientkategorier. Derudover har vi Psykiatrisk Akutenhed med visiterende og udgående funktioner.
RPH er beliggende på Regionshospitalet Horsens og med satellitter i Skanderborg og Odder. RPH varetager den regionale voksenpsykiatriske behandling af borgere i kommunerne Horsens, Skanderborg, Hedensted og Odder - i alt ca. 223.000 indbyggere. Afdelingen hører organisatorisk til det psykiatriske hospital i Region Midtjylland.
Du finder vores organisationsdiagram her
Du kan læse mere om vores afdeling her.
Ansættelsesvilkår og løn
Stillingen er en fast stilling på 37 timer.
Ansættelse pr. 1. nov. 2025.
Løn og ansættelsesforhold fastsættes ift. gældende overenskomst og efter principperne for lokal løndannelse.
Attester
Vi indhenter straffeattest i forbindelse med ansættelse.
Yderligere oplysninger
Kontakt Chefsygeplejerske Louise Brix, telefon 24964948 eller Cheflæge Lene Høgh på telefon 24812577, hvis du har brug for yderligere information om stillingen.
Ansøgningsfrist
Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 21. sep. 2025.
Samtaler forventes afholdt den 25. sep. 2025.
I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi både, at vores medarbejdere føler sig trygge i deres opstart og løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet.
Her kan du finde introduktions- og onboardingforløb for din faggruppe og blive inspireret til det næste skridt i din karriere.
Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside : Klik her for at se hjemmesiden
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Fakta
- Arbejdssted
Regionspsykiatrien Horsens, Skanderborg, Hedensted, Odder -
Kontaktperson
Anna Kirstine Varst
ANVARS@rm.dk
+4578475003 - Adresse
Strandpromenaden 35, 8700 Horsens - Stillingstyper
Ledende lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2025 - Regionens jobnr.
62065 - Quick-nr.
480918 - Indrykningsdato
05-09-2025 -
Ansøgningsfrist
21-09-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Regionspsykiatrien Horsens, Skanderborg, Hedensted, Odder - Adresse
Strandpromenaden 35, 8700 Horsens -
Kontaktperson
Anna Kirstine Varst
ANVARS@rm.dk
+4578475003 - Stillingstyper
Ledende lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2025 - Regionens jobnr.
62065 - Quick-nr.
480918 - Indrykningsdato
05-09-2025 -
Ansøgningsfrist
21-09-2025