Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Gentofte Hospitalsvej 7, 2900 Gentofte

Studentermedhjælper til Forskningsenhed på Gentofte

I Center for Klinisk Metabolisk Forskning (CKMF), Gentofte Hospital, har vi pr. 1. november 2025 brug for hjælp til diverse laboratorierelaterede kliniske og administrative opgaver i et samarbejde med vores bioanalytiker, forskningssekretær, vores laboratorie- og administrative medhjælp, læger, ph.d.-studerende, projektsygeplejersker og øvrige stab.

Stillingen er 1-årig og med gennemsnitligt 35 timer/uge.

Arbejdet består bl.a. af:

  • Laboratorie- og klinisk relateret arbejde (pipettering af blodprøver mm ved forsøg, forberedelse af prøveglas, hjælp til ph.d.-studerende med forsøg, vedligeholdelse af fryseroversigt og gåen til hånde i laboratoriet.
  • Ordne tøj, lægge på plads i skabe samt sørge for at urent bliver hentet.
  • Rengøring af udstyr, køleskabe, frysere samt centrifuger
  • Opfyldning af varer samt lægge nye varer på plads i depot
  • Administrativt arbejde (hjælpe med arrangement af møder, mødereferater o.l.)

Om dig:

Du holder f.eks. et sabbatår efter du er blevet student eller har taget orlov fra dit studie, hvorfra du har lidt laboratorie- og it-erfaring, men det er ikke et krav. Så hvis du har lyst til at snuse til klinisk forskning med en kombination af laboratoriearbejde og administrativ hjælp, så er denne stilling måske noget for dig.

Vi søger en ansvarsfuld, pligtopfyldende og omstillingsparat medarbejder med interesse for og lyst til selvstændigt at kaste sig over opgaver af enhver art. Både de spændende og udfordrende, men også de mere rutineprægede opgaver inden for laboratorie- og klinikarbejde samt administration.

Der er tale om ufaglært arbejde, og vi sørger for din individuelt tilpassede oplæring i et rart, hyggeligt og uformelt miljø. Du behøver således ikke have erfaring inden for området, men masser af gåpåmod og godt humør er en fordel.

Hvem er vi?

CKMF repræsenterer et innovativt forskningsmiljø. Vi samarbejder med flere danske og udenlandske universiteter og medicinalvirksomheder i vores bestræbelser på bedre at forstå humane metaboliske sygdomsprocesser og forbedre behandlingsmulighederne for patienter med metaboliske sygdomme. Det kan være svær overvægt og relaterede sygdomme som f.eks. ikke-alkoholisk fedtleversygdom og type 2-diabtes.

Vi arbejder desuden på at øge kendskabet til metaboliske sygdomme og fokuserer på uddannelse af dygtige klinikere og forskere.

CKMF består af mere end 20 forskere (læger, humanbiologer og medicinstuderende mv) samt en fast stab bestående af en forskningskoordinator, en diætist, projektsygeplejersker, bioanalytiker samt en forskningssekretær.

Aflønning sker efter overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og HK-kommunal.

Ansøgning og frist:

Hvis ovenstående har vakt din interesse, modtager vi gerne en motiveret ansøgning samt CV og dokumentation for igangværende eller afsluttet uddannelse inklusive karakterer fra seneste uddannelsessted. Ansøgningsfrist 18. september 2025.

Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte bioanalytiker Dorte Dyregaard mobil 30820856 eller Asger Bach Lund 61676558

Samtaler afholdes den 23. september 2025.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev og Gentofte hospital
  • Kontaktperson
    Linda Aggergaard
    linda.aggergaard.01@regionh.dk
  • Adresse
    Gentofte Hospitalsvej 7, 2900 Gentofte
  • Stillingstype
    Laborant
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2025
  • Regionens jobnr.
    264132
  • Quick-nr.
    480931
  • Indrykningsdato
    05-09-2025
  • Ansøgningsfrist
    18-09-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev og Gentofte hospital
  • Adresse
    Gentofte Hospitalsvej 7, 2900 Gentofte
  • Kontaktperson
    Linda Aggergaard
    linda.aggergaard.01@regionh.dk
  • Stillingstype
    Laborant
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2025
  • Regionens jobnr.
    264132
  • Quick-nr.
    480931
  • Indrykningsdato
    05-09-2025
  • Ansøgningsfrist
    18-09-2025
På baggrund af dette job