Region Hovedstaden
Telegrafvej 5, 2750 Ballerup
Brug dine sygeplejefaglige kompetencer – bliv sundhedsfaglig visitator på AMK-vagtcentralen
AMK-vagtcentralen i Region Hovedstaden søger erfarne sygeplejersker til en spændende og meningsfuld stilling som sundhedsfaglig visitator. Her får du mulighed for at bruge din kliniske erfaring i en anderledes og udfordrende kontekst – hvor du er med til at sikre hurtig og korrekt hjælp til borgere i akutte situationer.
Om stillingen
Stillingen er målrettet dig, der har bred klinisk erfaring og ønsker at udvikle dine personlige og faglige kompetencer i det præhospitale område. Du kommer til at arbejde i blandede vagter (8, 10 og 12 timer) med weekendvagt hver 2.-3. weekend, 30-37 timer ugentligt.
Brug dine sygeplejekompetencer på en anderledes, spændende og meningsfuld måde.
Som sundhedsfaglig visitator på AMK-vagtcentralen bliver du en central del af den præhospitale indsats i Region Hovedstaden. Din primære opgave er at vurdere og visitere akutte opkald fra borgere, der har brug for hurtig og kvalificeret hjælp. Du arbejder med struktureret vurdering via ABCDE, symptomafdækning og spørgeteknik, og du trækker aktivt på din kliniske erfaring for at sikre, at borgeren får den rette indsats – hurtigt og effektivt.
Du har kun ét opkald ad gangen, hvilket giver dig mulighed for at være fuldt til stede og yde en fokuseret indsats. Opkaldene varierer i kompleksitet – nogle handler om livstruende tilstande, mens andre kræver ro, empati og vejledning. Det stiller krav til din evne til at omstille dig hurtigt og skabe en tillidsfuld relation på kort tid, ofte med borgere i krise.
Du bliver en del af et team, hvor faglig sparring og støtte er en naturlig del af hverdagen. Du arbejder selvstændigt, men aldrig alene – du har altid adgang til erfarne kollegaer, vagtleder og akutlæge, som står klar til at hjælpe og rådgive. Vi har fokus på både faglighed og trivsel, og derfor er der indarbejdet faste pauser, supervision, debriefing og adgang til psykolog, så du kan håndtere de følelsesmæssige aspekter af arbejdet.
Din oplæring og udvikling
Din introduktion forløber typisk over 6 uger og er struktureret med fokus på både faglighed og trivsel. Du får tilknyttet en faglig koordinator og en gruppe dedikerede mentorer, som sammen med din leder sikrer, at du får en tryg og kompetencegivende opstart.
Oplæringen består af:
- Temaundervisning i relevante emner
- 1:1 sidemandsoplæring med erfarne kollegaer
- Observationspraktik på ambulanceenheder
- Løbende feedback og refleksion
Vi prioriterer din faglige udvikling højt – både under og efter introduktionen. Som sundhedsfaglig visitator er du en del af et miljø med kontinuerlig læring, hvor vi holder os opdateret på nyeste viden og tendenser inden for det præhospitale område.
Din nye kollegiale arbejdsplads
På AMK-vagtcentralen bliver du en del af et stærkt og engageret tværfagligt fællesskab, hvor samarbejde, faglighed og trivsel går hånd i hånd. Her arbejder sygeplejersker, paramedicinere, læger og administrative kollegaer tæt sammen om at sikre den bedst mulige hjælp til borgerne – og du vil hurtigt opleve, at vi løfter i flok.
Vi har et arbejdsmiljø, hvor der er plads til både alvor og humor. Vi griner sammen, støtter hinanden og har en kultur præget af respekt, omsorg og høj faglig standard. Uanset om du er ny eller erfaren, bliver du mødt med åbenhed og vil opleve, at dine kompetencer bliver værdsat og brugt aktivt i det daglige arbejde.
Vi er bredt repræsenteret både i erfaring og anciennitet, og vi prioriterer et godt psykisk og socialt arbejdsmiljø. Vigtigst af alt, er vi der for hinanden, og glæder os til at møde lige netop dig.
Akutberedskabets opgaver
Akutberedskabet har ansvaret for den præhospitale indsats i Region Hovedstaden. Det omfatter Ambulancetjenesten, Akuttelefonen 1813 og AMK-vagtcentralen, som tilsammen sikrer hurtig og effektiv hjælp til borgere med akutte behov.
AMK-vagtcentralen står for disponering af ambulancer og helikopter i hele regionen samt koordinering af den samlede præhospitale indsats – både i hverdagen og ved særlige hændelser.
Dine opgaver vil være forankret på AMK-vagtcentralen.
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Løn fastsættes efter gældende overenskomst og lokalaftaler i Akutberedskabet. Pension i henhold til overenskomst.
Dit arbejdssted bliver på Telegrafvej 5 i Ballerup. Vi arbejder med ønskeplan og udviser stor fleksibilitet. Du vil som ansat i Akutberedskabet bære funktionstøj i operative områder som vagtcentraler og baser.
Har vi vækket din interesse? Send din ansøgning allerede nu – vi glæder os til at høre fra dig!
Vil du vide mere?
Vores dygtige sundhedsfaglige kollegaer har udarbejdet en video der fortæller lidt mere hverdagen, opgaverne og oplæringen her på AMK-vagtcentralen. Du kan se videoen ved at klikke på dette link: https://media.videotool.dk/?vn=633_2025012114214370776096848710
Du er velkommen til at ringe til os for at høre mere.
Susanne K. P. Dibbern, Kvalitetskoordinator og sygeplejerske
Mobil: +45 24 97 88 10
Mail: susanne.katrine.dibbern.01@regionh.dk
Ansøgningsfrist og ansættelsessamtaler
Ansøgningsfristen er d. 21. september 2025. Vi ønsker at besætte stillingen pr. 1. november 2025.
Vi afholder ansættelsessamtaler den 24., 25. og 26. september.
Hvis du bliver indkaldt til samtale, beder vi dig venligst medbringe en gyldig straffeattest, som del af vores rekrutteringsprocedure.
Indholdet i den afleverede straffeattest skal være foreneligt med stillingen. Dette vil bero på en konkret, individuel og saglig vurdering foretaget af den ansættende leder.
Fakta
- Arbejdssted
Den Præhospitale Virksomhed -
Kontaktperson
Anja Erikson
anja.erikson@regionh.dk - Adresse
Telegrafvej 5, 2750 Ballerup - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
264139 - Quick-nr.
480942 - Indrykningsdato
05-09-2025 -
Ansøgningsfrist
21-09-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Den Præhospitale Virksomhed - Adresse
Telegrafvej 5, 2750 Ballerup -
Kontaktperson
Anja Erikson
anja.erikson@regionh.dk - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
264139 - Quick-nr.
480942 - Indrykningsdato
05-09-2025 -
Ansøgningsfrist
21-09-2025
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Kom og bliv en del af vores stærke team som Sygeplejerske på T119 Ortopædkirurgisk afdeling – Herlev og Gentofte Hospital
Herlev Hospital | Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
SygeplejerskeOpslået
22-08-2025Ansøgningsfrist
17-09-2025 -
Sygeplejerske til Ortopædkirurgisk sengeafsnit 1551 – vær med, når vi åbner som uddannelsesafsnit
Nordsjællands Hospital | Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
SygeplejerskeOpslået
28-08-2025Ansøgningsfrist
21-09-2025 -
Sygeplejerske til Børne-og Ungemodtagelsen, Afdeling for Børn og Unge, Hvidovre Hospital
Hvidovre Hospital | Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
SygeplejerskeOpslået
27-08-2025Ansøgningsfrist
10-09-2025 -
Hospicesygeplejerske - et job med mening, indhold og muligheder
Sankt Lukas Hospice | Sankt Lukas Vej 15, 2900 Hellerup
SygeplejerskeOpslået
05-09-2025Ansøgningsfrist
22-09-2025 -
Vil du være med til at gøre en forskel for patienter med sår – og samtidig udvikle dig fagligt i et stærkt fællesskab?
Nordsjællands Hospital | Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
SygeplejerskeOpslået
25-08-2025Ansøgningsfrist
21-09-2025