Region Sjælland

Region Sjælland

Ringstedgade 37, 4700 Næstved

Bliv en del af fremtidens sundhedsvæsen – vi søger eLæger til eHospitalet

Vil du arbejde i en udviklingsorienteret og ambitiøs organisation, hvor målet er at bringe sundhedsydelserne tættere på borgerne? 

Region Sjælland søger nu speciallæger, der vil være en del af eHospitalet og være med til at bringe sundhedsvæsenet tættere på borgeren gennem virtuelle og mobile løsninger.

Velkommen til dit team
I eHospitalet arbejder vi med at levere sundhedsydelser af høj kvalitet og patientsikker behandling – hjemme hos patienten eller tæt på deres nærmiljø. Vi er en del af Det Nære Sundhedsvæsen i Region Sjælland, og vi samarbejder tæt med lægevagten, PLO nærklinikker, kommuner og andre regionale aktører – herunder regionens sygehuse.

Som eLæge bliver du en vigtig del af dette moderne og fleksible behandlingstilbud. Du indgår i et stærkt fagligt fællesskab med andre læger, sygeplejersker og kvalitetsmedarbejdere, og du er med til at sikre, at borgerne får hurtig, tryg og effektiv behandling – også uden for de vanlige fysiske rammer på sygehuset.

Der venter dig mange spændende opgaver 
Som eLæge på eHospitalet vil din arbejdsdag byde på et spændende og varieret udvalg af opgaver, hvor du får mulighed for at arbejde tæt sammen med et bredt spektrum af specialer. En stor del af dit arbejde vil indebære samarbejde med forskellige intern medicinske, kirurgiske, mikrobiologiske og infektionsmedicinske specialer, hvilket giver dig en unik mulighed for at udvide din faglige horisont og skabe sammenhæng på tværs af sundhedssystemet.

Tilbuddet om indlæggelse i eget hjem omfatter patienter, der vurderes egnet til behandling i eget hjem og selv ønsker dette. Målgruppen af patienter består primært af den stabile patient, der behandles med IV antibiotika, IV væsketerapi m.m. og primært inden for kroniske sygdomme og PreCare KOL-patienter, komplekse infektioner, post-operative forløb samt palliative patienter og plejehjemsbeboere. Du vil være en central aktør i at sikre, at disse patienter får optimal behandling og pleje i deres eget hjem – en behandlingsform, der er både effektiv og patientvenlig.

I din dagligdag vil du:

  • Samarbejde på tværs af specialer: Du vil arbejde tæt sammen med kollegaer inden for intern medicin, kirurgi, mikrobiologi og infektionsmedicin for at sikre, at patienterne modtager den bedst mulige behandling i eget hjem. Dette samarbejde giver dig adgang til en bred vifte af faglige perspektiver og gør det muligt at løse komplekse medicinske udfordringer. Der er bl.a. mikrobiologisk konference hver uge.
     
  • Udvikling af behandlingsforløb: Du vil være en aktiv del af tværfaglige teams med udkørende eSygeplejersker og kommunale sygeplejersker, hvor du er med til at udvikle og optimere behandlingsforløb for patienter, der vurderes egnet til behandling i eget hjem, og som har brug for tæt opfølgning og overvågning.
     
  • Videreudvikling af eHospitalets tilbud: Udover dine kliniske opgaver vil du være involveret i udviklingen af nye behandlingstilbud og forbedringer i arbejdsprocesser i eHospitalet. Dette kan omfatte alt fra teknologiske innovationer, der understøtter patientbehandlingen i eget hjem, til optimering af arbejdsgange, der forbedrer både effektivitet og patientoplevelse.
     
  • Forebyggelse af indlæggelser: En væsentlig del af din rolle vil være at arbejde proaktivt med at forebygge unødvendige indlæggelser ved at yde en tidlig indsats og målrettet behandling. Dette vil ske i tæt samarbejde med både de mobile behandlingsenheder og kvalitetsenheden for at sikre høj faglighed og patientsikkerhed i alle behandlingsforløb. I dagstid vil du sparre med praktiserende læger omkring muligheden for at forebygge indlæggelser på sygehuset ved i stedet af indlede behandling i eget hjem. eHospitalet samarbejder med PreCare KOL-teamet omkring akutte vurderinger ved eLægen af KOL-patienter tilmeldt dette behandlingstilbud, ligeledes med henblik på tidlig opsporing og behandling af KOL i eksacerbation.
     
  • Vagtarbejde: Som en del af din ansættelse vil der være vagtarbejde fra 16:30 – 08:00, som kan udføres hjemmefra. Dette giver dig fleksibilitet og muligheden for at arbejde i et dynamisk miljø, hvor du håndterer akutte opgaver og støtter patienter med behov for hurtig behandling. Fra 16:30 vil lægevagten kunne spare med dig omkring akutte patienter, hvor indlæggelse i eget hjem vil være at foretrækker fremfor udredning og behandling på sygehuset.

Vores forventninger til dig

  • Du er speciallæge i almen medicin, akutmedicin eller andre relevante medicinske specialer.
  • Du trives med at arbejde selvstændigt, tager fagligt ansvar og er tryg i at bruge digitale værktøjer som en integreret del af din praksis.
  • Du har situationsfornemmelse, er god til at kommunikere og har en naturlig autoritet – også i en virtuel kontakt med patienter og samarbejdspartnere.
  • Du har lyst til at være en del af en udviklingsorienteret organisation og kan se dig selv i vores værdier: Ansvarlighed, ordentlighed, tillid og faglighed.

Løn og ansættelsesforhold
Stillingen omfatter både dagarbejde og vagtarbejde i tidsrummet 16:30–08:00, hvor vagterne kan udføres hjemmefra. Timetallet i stillingen kan derfor variere, og den præcise fordeling aftales nærmere ved ansættelsen.

Tiltrædelse ønskes den 1. januar 2026 eller snarest derefter.

Ansættelsen finder sted i Det Nære Sundhedsvæsen, hvor det primære arbejdssted er eHospitalet, Ringstedgade 37. 4700 Næstved. Der kan dog forekomme aktivitet på andre matrikler.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Yngre Læger.

Vi tilbyder en arbejdsplads med gode parkeringsforhold, kantine- og frugtordning og regelmæssig togdrift til København og Fyn.

Vil du gøre karriere hos os
Send os din ansøgning og relevante beviser senest den 30. september 2025

Vi forventer at afholde 1. samtale som virtuel screening d. 1. oktober 2025
2. samtalerunde forventes afholdt d. 7. oktober 2025 og 27. oktober 2025 med fremmøde i Næstved.

Kontakt os gerne
Har du lyst til at høre mere om stillingen, så kontakt Funktionschef Tenna Børnig Mortensen på mail tblr@regionsjaelland.dk, hvorefter du vil blive ringet op.

Om Det Nære Sundhedsvæsen
Det Nære Sundhedsvæsen har ansvaret for en stor del af regionens sundhedsbehandling uden for sygehusene og driver en række kliniske funktioner: lægevagten, nærklinikkerne, sæsonvaccinationer, special- og regionstandplejen samt eHospitalet. Virksomheden har myndighedsansvar for hele praksissektoren, som består af 1.200 private aktører, der samlet set leverer knap 15 millioner ydelser årligt.

Vi har som ambition at skabe større sammenhæng for borgerne i et sundhedsvæsen, hvor ydelserne rykker tættere på borgerne og i stigende grad ud i eget hjem. Dette sker i et tæt samarbejde på tværs af faggrænser og sektorer.
Vi ser os selv som ambitiøse og modige og har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Derfor går vi målrettet efter fagligt kompetente og udviklingsorienterede medarbejdere, som i fællesskab bidrager til nytænkning og forbedringer til gavn for borgerne.

Det Nære Sundhedsvæsen har aktiviteter på flere matrikler, herunder i Regionshuset i Sorø og i Næstved.

Mere viden om Det Nære Sundhedsvæsen
Af supplerende relevant information, opfordres du til at orientere dig i dette materiale, der danner baggrunden for DNS’ vision:

Derudover kan du også se mere her:

Det Nære Sundhedsvæsen spiller en central rolle i realiseringen af den nye sundhedsreform og deltager aktivt i flere delprogrammer. Vi fortsætter arbejdet med at bringe sundhedsydelser tættere på borgerne ved at styrke de lokale tilbud og skabe mere sammenhængende patientforløb. Samtidig udvikler vi praksissektoren med fokus på lægedækning, nye klinikformer og faglig ledelse, så sundhedsvæsenet bedre kan imødekomme fremtidens behov.

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    eHospitalet
  • Kontaktperson
    Tenna Mortensen
    tblr@regionsjaelland.dk
    11223344
  • Adresse
    Ringstedgade 37, 4700 Næstved
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Almen medicin & Akutmedicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2026
  • Regionens jobnr.
    045565
  • Quick-nr.
    480943
  • Indrykningsdato
    05-09-2025
  • Ansøgningsfrist
    30-09-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    eHospitalet
  • Adresse
    Ringstedgade 37, 4700 Næstved
  • Kontaktperson
    Tenna Mortensen
    tblr@regionsjaelland.dk
    11223344
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Almen medicin & Akutmedicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2026
  • Regionens jobnr.
    045565
  • Quick-nr.
    480943
  • Indrykningsdato
    05-09-2025
  • Ansøgningsfrist
    30-09-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Sjælland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Sjælland

Speciallæge i almen medicin søges til Nærklinik Næstved

Almen praksis - Region Sjælland  |  Alleen 15, 4180 Sorø
Læge  |  Almen medicin

Opslået
21-08-2025

Ansøgningsfrist
01-10-2025