Region Syddanmark

Region Syddanmark

Finsensgade 35, 6700 Esbjerg

Speciallæge til Klinisk Patologisk Anatomi, Klinisk Diagnostisk Afdeling, Esbjerg Sygehus, Syddansk Universitetshospital

Til vores velfungerende afdeling søger vi en speciallæge i Patologisk Anatomi, gerne med interesse for udvikling og ledelse.

Vi tilbyder ansættelse som overlæge eller afdelingslæge i en afdeling med spændende udfordringer og gode muligheder for at præge og udvikle specialet inden for flere af fagets mange specialistområder, at deltage i undervisning af kommende speciallæger i Patologisk Anatomi og at deltage i undervisning af lægestuderende på kandidatuddannelse på Esbjerg Sygehus.

Stillingen ønskes besat pr. 1. december 2025 eller efter nærmere aftale.

På afdelingen er vi 6 speciallæger, og en ledende overlæge/cheflæge samt et varierende antal uddannelseslæger både introduktionsstillinger og hoveduddannelsesstillinger. De diagnostiske funktioner udføres i et tæt samarbejde med de kliniske afdelinger og internt mellem de ansatte speciallæger, som hver især er subspecialiserede inden for organområderne hud, mamma, øre-næse-hals (herunder kæbekirurgiske specialpræparater), gastroenterologi, gynækologi inklusiv cervixcytologi og urologi. Årsproduktionen på ca. 25.000 histologiske og 20.000 cytologiske prøver. Afdelingen er kendetegnet ved et fagligt engageret personale og et godt arbejdsmiljø med en høj grad af socialt fællesskab.

Der vil være gode muligheder for at bidrage til et eller flere af ovennævnte specialistområder afhængig af ansøgers personlige præferencer og kompetencer. Esbjerg Grindsted Sygehus har ca. 370 senge, og har en lang række specialafdelinger, som betjener en befolkning på ca. 225.000. Der er på sygehuset 30 kliniske specialer og seks diagnostiske specialer. Sygehuset har afdelinger i både Esbjerg og Grindsted. Siden efterårssemestret 2022 har sygehuset desuden været ansvarlig for kandidatuddannelsen fra Syddansk Universitet af nu 50 læger pr. år, ligesom bacheloruddannelsen er på vej til Esbjerg Grindsted Sygehus, der har status som akutsygehus.

Klinisk Patologisk Anatomi (KPA) er organisatorisk placeret i Klinisk Diagnostisk Afdeling (KDA) og er beliggende i Esbjerg. KDA er en samling af specialerne Klinisk Biokemi og Immunologi, Patologisk Anatomi og Klinisk Mikrobiologi samt Infektionshygiejnisk enhed. KDA betjener Region Syddanmarks sygehuse og primærsektoren i vores optageområde.

Vi har et velfungerende laboratorium, som er placeret i nyindrettede, lyse, venlige lokaler og vi har gennem tiden fornyet vores apparaturpark, som bidrager til en hurtig og jævn arbejdsgang med en kvalitativ høj standard. Dertil har vi del i et velfungerende molekylærbiologisk laboratorium med dedikerede molekylærbiologer og bioinformatiker, der arbejder med analyser fra alle specialer. Laboratoriet og støttefunktionerne er bemandet med en ledende bioanalytiker, 15 bioanalytikere, tre lægesekretærer, en husassistent og to kapelbetjente.

Vi har løbende tre - fire yngre læger tilknyttet afdelingen i uddannelsesstillinger, og ansøger vil derfor have gode muligheder for at bidrage til uddannelsesmæssige opgaver.

KDA er udviklingsorienteret, og har en meget aktiv forskningsafdeling, med en koordinerende forskningsleder og en fælles strategi. Patologisk Anatomi er involveret i flere forskningsprojekter omkring colitis ulcerosa, fedme og præeklampsi. Derudover er afdelingen tilknyttet BRIDGE (Brain Research – Inter Disciplinary Guided Excellence) og herunder administration af hjernesamlingen med dertil knyttet neuropatologisk forskning. Der vil være gode muligheder for at deltage aktivt i disse eller andre projekter på Esbkerg Sygehus. Samtidig søger vi at udforske mulighederne for inddragelse af kunstig intelligens (AI) i den daglige diagnostik.

Stillingen ønskes besat med en velkvalificeret speciallæge i Patologisk Anatomi med de rette personlige egenskaber og med evner til at indgå i afdelingens drift og udvikling. Gode samarbejdsevner vægtes højt. Ansøger bedes i sin ansøgning angive, hvilke ønsker, der er til specialistområder, og om ansøger har interesse i uddannelse af speciallæger. Afdelingen har især behov for diagnostisk ekspertise indenfor hoved hals/kæbekirurgi, men også i variende grad indenfor urologi, gastro samt hud. Ansøger må påregne at arbejde indenfor to diagnostiske områder.

Løn og ansættelsesforhold er i henhold til den mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger indgåede overenskomst. Stillingen er vagtfri. 

Region Syddanmark har indført digital patologi, hvilket åbner for gode samarbejdsmuligheder mellem afdelingerne i hele Regionen, og det giver på det individuelle plan mulighed for evt. aftalte hjemmearbejdsdage. Vi vil også være åbne over for evt. ønsker om deltidsansættelse.

Ansøgningen udfærdiges i henhold til kvalifikationskrav i relation til de 7 lægeroller/kompetenceområder for speciallæger og vedlæges CV. Udfyld og vedhæft skemaet. 

Ansøgningsfrist er d. 13. Oktober 2025. Vi forventer afholde samtaler den 17. oktober

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Cheflæge Claudia Stahlberg Bode på 20413053 og email: Claudia.Irene.Stahlberg.Bode@rsyd.dk.

Om Esbjerg og Grindsted Sygehus:
Grundstenen i vores arbejde er devisen om "Patienten først" i alt, hvad vi gør.

Esbjerg og Grindsted Sygehus har et budget på ca. 2,3 mia. kr. og har hjemme på tre adresser, henholdsvis Esbjerg, Grindsted og Brørup. Sygehuset behandler patienter inden for næsten alle specialer såvel medicinske som kirurgiske. Opgaverne bliver bredere på sigt med udrulningen af Sundhedsstrukturreformen.

Esbjerg og Grindsted Sygehus har 340 sengepladser og omkring 3.000 ansatte. Årligt er der ca. 36.000 indlæggelser og omkring 400.000 ambulante besøg. Esbjerg og Grindsted Sygehus er i en rivende udvikling bl.a. åbnede sygehuset en kandidatuddannelse i medicin med studiestart i september 2022. Det er besluttet, at uddannelsen udvides med muligheden for at tage en bacheloruddannelse på sigt.

  
På Esbjerg Sygehus tænker vi i det hele menneske. Så som vores nye overlæge vil du opleve, at vi både har fokus på dig og din faglige karriere, men også på, hvad der gør det interessant for resten af din familie, at bo i Danmarks 5. største by, Esbjerg. Se f.eks. mere om karrieremuligheder og tilflytterservice på www.energimetropol.dk

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
  • Kontaktperson
    Claudia Irene Stahlberg Bode
    Claudia.Irene.Stahlberg.Bode@rsyd.dk
  • Adresse
    Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Patologisk anatomi & Cytologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2025
  • Regionens jobnr.
    233523
  • Quick-nr.
    480977
  • Indrykningsdato
    08-09-2025
  • Ansøgningsfrist
    13-10-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
  • Adresse
    Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
  • Kontaktperson
    Claudia Irene Stahlberg Bode
    Claudia.Irene.Stahlberg.Bode@rsyd.dk
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Patologisk anatomi & Cytologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2025
  • Regionens jobnr.
    233523
  • Quick-nr.
    480977
  • Indrykningsdato
    08-09-2025
  • Ansøgningsfrist
    13-10-2025
På baggrund af dette job