Region Sjælland

Region Sjælland

Fælledvej 6, 4200 Slagelse

Sygeplejerske med funktion som klinisk sygeplejespecialist søges til Psykiatrisk Akut Modtagelse, Slagelse

Da vores klinisk sygeplejespecialist har søgt nye udfordringer i vores afsnit, søger vi en ny klinisk sygeplejespecialist
pr. 1/12-25, til vores psykiatriske akutmodtagelse/PAM.

PAM er ofte patientens første møde med sengepsykiatrien og det er vores opgave at give patienterne en tryg velkomst til psykiatrien. Vores afsnit er præget af hjerterum og arrangement fra hele personalegruppen, hvor høj faglighed og humor præger hverdagen.

PAM modtager borgere med behov for akut psykiatrisk hjælp. Der er både skadestuefunktion samt mulighed for indlæggelse. PAM har 12 sengepladser. Derudover har vi 10 sengepladser i vores søsterafsnits Intensive akutmodtagelse, som der er et særdeles tæt samarbejde med. PAM har visiteringen til vores andre afsnit i psykiatrien, men hele huset har generelt tæt samarbejde omkring fælles løsning af vores kerneopgave.

Vi har også et udgående Akutteam og et IVT-team, som er tilknyttet PAM og nære samarbejdspartner i arbejdet med at optimere det akutte tilbud. Som klinisk sygeplejespecialist vil du også have opgaver i forhold til vores teams.

Vi har et tæt samarbejde med somatikken og har lige gennemført et vellykket projekt omkring NAC-drop patienter med Slagelse akutmodtagelse. Vi et stort fokus på at forbedre vores somatiske skills og har også følgevagter i somatikken under introperioden, som led i at sikrer tæt og godt samarbejde imellem psykiatri og somatik.

Alle patienter triageres ved ankomst til PAM og vi forventer derfor at du med tiden er interesseret i at gennemgå regionens Triageuddannelse, hvis ikke du allerede har denne.

Vi tilbyder telefonisk rådgivning 24 timer i døgnet til patienter, pårørende og øvrige samarbejdspartnere. Telefonisk rådgivning og vejledning er en væsentlig del af sygeplejeopgaverne.

Recovery er omdrejningspunktet for vores behandling af den enkelte patient. Vi vægter samarbejde med pårørende, patientforeninger, kommuner, de øvrige psykiatrier, almen praksis og de somatiske hospitaler højt.

Vi har brug for kliniske sygeplejespecialister der kan arbejde selvstændigt, men samtidig er en teamplayer. Du skal være god til at strukturere din tid, have mod på implementeringsopgaver samt finde arbejdsglæden i at supervisere dine kollegaer.

Vi tilbyder:

  • God introduktion med mentorordning
  • Muligheden for at præge arbejdspladsen og stillingen
  • Høj faglighed og engagerede kollegaer
  • Spændende udviklingsmuligheder i en travl hverdag
  • Høj grad af faglige udfordringer
  • Systematisk psykofysisk træning og supervision
  • Stor selvstændighed og indflydelse på sygeplejen
  • En uforudsigelig hverdag
  • En særdeles engageret tværfaglig personalegruppe
  • Tæt samarbejde med kliniske sygeplejespecialister fra andre afsnit og jævnlige kvalitetsnetværksmøder for psykiatrien vest.

Vi søger en kollega med:

  • Relevant erfaring indenfor psykiatrien, gerne fra akutområdet.
  • Specialuddannelse i psykiatri eller anden relevant efteruddannelse.
  • Engagement og gode samarbejdsevner.
  • Lyst og evne til at arbejde med kvalitetsudvikling
  • Gode udviklings- og refleksionskompetencer
  • Motivation til at indgå i samarbejdet om at opbygge en dynamisk arbejdsplads med høj faglig kvalitet, og udvikle tilgangen til den psykiatriske patient via dialog og inddragelse

Du bliver en del af Psykiatrien Vest:
Et hospital i udvikling med ca. 430 ansatte og hovedfunktioner for voksne over 17 år inden for akutmodtagelse, døgn-, og ambulante funktioner. Psykiatrien Vest har specialfunktioner inden for behandling af affektive tilstande, traumatiserede flygtninge, PTSD og oligofreni. Vi har etableret en Fusionsklinik/Steno-diabetes-psykiatrienhed og har partnerskabsaftaler med Holbæk og Slagelse sygehuse. Vi har egen forskningsenhed med en professor i psykoterapi og flere ph.d. studerende. Derudover indgår vi i en del projekter, der skal sikre tættere samarbejde med vores kommuner. Vi arbejder målrettet med at få nedbragt anvendelsen af tvang. Vores ønske er en psykiatri med fokus på recovery, inddragelse af patienter og netværk, faglighed, etik, uddannelse og arbejdsmiljø.

Yderligere information: 
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Nanna Jensen som er oversygeplejerske i PAM på 24982312. Stillingen er på 37 timer. Hvis du ønsker et lavere timetal, skal du anføre dette i din ansøgning. Ansøgningsfrist d.1/10-25 og samtaler afholdes d.15/10-25.

Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst. Psykiatrien i Region Sjælland indhenter straffeattest (§22) samt reference ved alle nyansættelser.

 

Psykiatrien som arbejdsplads 

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Nanna Jensen
    nbje@regionsjaelland.dk
    2498 2312
  • Adresse
    Fælledvej 6, 4200 Slagelse
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske, Sygeplejerske med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2025
  • Regionens jobnr.
    045616
  • Quick-nr.
    481016
  • Indrykningsdato
    08-09-2025
  • Ansøgningsfrist
    01-10-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Fælledvej 6, 4200 Slagelse
  • Kontaktperson
    Nanna Jensen
    nbje@regionsjaelland.dk
    2498 2312
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2025
  • Regionens jobnr.
    045616
  • Quick-nr.
    481016
  • Indrykningsdato
    08-09-2025
  • Ansøgningsfrist
    01-10-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Sjælland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Sjælland

Sygeplejerske med interesse for grundlæggende- og specialiseret sygepleje til afsnit for hjerte og karsygdomme, Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F.

Nykøbing F. Sygehus  |  Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F.
Sygeplejerske

Opslået
12-08-2025

Ansøgningsfrist
14-09-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Dygtig og erfaren Sygeplejerske til Psykiatrisk Akutmodtagelse i Roskilde

Psykiatrien  |  Smedegade 16, 4000 Roskilde
Sygeplejerske

Opslået
22-08-2025

Ansøgningsfrist
14-09-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Vil du bruge dit faglige talent til at gøre menneskers hverdag lidt bedre? Vi søger en sygeplejerske til nefrologisk sengeafsnit på SUH, Roskilde

Sjællands Universitetshospital, Roskilde  |  Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
Sygeplejerske

Opslået
19-08-2025

Ansøgningsfrist
17-09-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Sygeplejerske søges til Fusionsklinikken, Psykiatrisygehuset i Slagelse

Psykiatrien  |  Fælledvej 6, 4200 Slagelse
Sygeplejerske

Opslået
03-09-2025

Ansøgningsfrist
16-09-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Klinisk Vejleder søges til bæltefrit ældrepsykiatrisk afsnit – Psykiatrien Syd, Vordingborg

Psykiatrien  |  Færgegaardsvej 15, 4760 Vordingborg
Sygeplejerske

Opslået
01-09-2025

Ansøgningsfrist
15-10-2025