Region Nordjylland

Geriatrisk Afdeling

Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg

Overlæge til Geriatrisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital

En stilling som overlæge ved Geriatri, Aalborg Universitetshospital er ledig til besættelse d. 1. januar 2026 eller efter aftale.

De Medicinske Afdelinger ved Aalborg Universitetshospital er administrativt fordelt i flere områder med reference til en vicedirektør. De enkelte afdelingers faglige ledelse varetages i fællesskab af en cheflæge, en chefsygeplejerske samt en sundhedsadministrativ chef.

Geriatrisk Afsnit er en regional specialafdeling med et optageområde på ca. 640.000 borgere. Afsnittet omfatter et sengeafsnit med 12 senge. Geriatrisk sengeafsnit tager overvejende patienter fra den akutte modtagelse (8 dedikerede senge), samt patienter fra Ortopædkirurgisk afsnit (4 dedikerede senge).

Geriatrisk speciale er selvvisiterende. Der er fast geriatrisk stuegang på ortopædkirurgisk afdeling, ligesom Geriatri har et ambulatorium, der håndterer ambulant almen geriatri inklusive medicingennemgang, ortogeriatri, samt faldudredning.

Demensudredning af ældre patienter med multimorbiditet og demenslignende symptomer foregår i demensklinik, der er et samarbejde med Neurologisk og Gerontopsykiatrisk afdelinger. Desuden sigtes der mod udadgående tværfaglig funktion på andre sygehusafdelinger, herunder Akut Modtagerafsnit (AMA).

Der er de seneste år udviklet funktioner nær borgerne, dels via midlertidige pladser i Aalborg Kommune, dels i regi af det nære sundhedsvæsen med udlagte patienter til forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser, idet der også kan foretages opfølgende hjemmebesøg i et tværfagligt samarbejde aktuelt i projekt.

Der er en geriatrisk specialevagt med vagt alle ugens syv dage. Det er aktuelt hverdage 08.00-20.00 og søgne- helligdage kl. 09.00-18.00.

Geriatrisk Afdelings yngre læger indgår i et vagtfællesskab med Nefrologisk og Endokrinologisk Afdelinger (vagt alle dage kl.16-08), ligesom Geriatrisk Afdeling yngre læger bidrager til vagtfællesskab i Modtagelsen.

Geriatrisk Afdeling har de seneste år haft stærkt fokus på uddannelse, læring og faglig udvikling. Konferencernes læringsværdi vægtes i dagligdagen med prioriteret taletid, fremlæggelse efter ISBAR, bordet rundt, yngste mand først, etc. Afdelingens uddannelsesmiljø inkluderer læger under speciallægeuddannelse i Geriatri; Almen Medicin, Klinisk Farmakologi, Klinisk Biokemi.

Geriatri bidrager desuden til Aalborg Universitetshospitals uddannelsesforpligtigelse for medicinstuderende ved Aalborg Universitet, herunder teoretisk og praktisk læring og eksamen, samt til læring for yngre læger og andre personalegrupper. Lægestuderende er på klinisk ophold i Geriatrisk Afdeling.

Afdelingen har et meget aktivt forsknings- og udviklingsmiljø på en række områder, herunder indenfor ernæring, faldforebyggelse og intervention, funktionsniveau og polyfarmaci, biofeedback træning, ortogeriatri og biokemisk diagnostik hos gamle. Afdelingen er associeret til Arktisk forskning. Afdelingen har en professor i specialet, og der udgår en række projekter, som ansøger kan involveres i mhp faglig udvikling af såvel afdelingen som ansøger.

Den lægelige normering i Geriatrisk Afdeling omfatter aktuelt 1 cheflæge, 3 overlæger, 3 afdelingslæger, et antal læger i hoveduddannelse i geriatri og reservelæger i introduktionsstilling i Intern medicin;geriatri, samt læger i hoveduddannelse i almen medicin, klinisk farmakologi, klinisk biokemi. Desuden er der til afdelingen knyttet et professorat, en klinisk lektor og en lektor. Afdelingen har tæt forbindelse med den prægraduate del af lægeuddannelsen på kandidatniveau ved Aalborg Universitet.

Om dig
Der lægges vægt på, at du
  • er speciallæge i Intern Medicin: Geriatri
  • har erfaring indenfor intern medicin, idet den skrøbelige, ældre medicinske patient ofte befinder sig i grænselandet mellem specialer
  • er fleksibel og har erfaring med supervision og undervisning af yngre kolleger og andet sundhedspersonale med forståelse for uddannelsesniveau og tilgang til patienterne
  • har interesse og kompetencer indenfor uddannelse og forskning
  • støtter yngre kollegers faglige udvikling og bidrager til et godt læringsmiljø
  • er samarbejdsvillig på tværs af faggrupper, specialer samt sektorer
  • ser sig som teamdeltager, både fagligt og ledelsesmæssigt
  • bidrager til udvikling i afdelingen og specialet
  • kan bidrage til daglig drift med personaleforståelse
  • har øje for trivsel og dynamikker blandt kolleger
  • har erfaring med ledelse
  • kan bidrage til kvalitetsudvikling og forbedringsledelse
Det forventes at du har fokus på fortsat faglig udvikling og beslutningskompetencer i det kliniske arbejde. Dertil på videreudvikling af kompetencer til støtte for organisatorisk arbejde i Geriatrisk Afdeling og støtte til strategisk arbejde og samarbejde med Geriatrien regionalt.

Du kommer til at indgå i det kliniske arbejde på lige fod med afdelingens øvrige speciallæger. Det forventes at du bidrager til det gode patientforløb gennem bidrag til afdelingens rationelle kliniske drift og kerneydelsernes kvalitet, samt til patientsikkerhed med reference til Specialeledelsen. Derudover skal du bidrage til afdelingens konsolidering og udvikling i samspil med specialeledelsen.

Du skal formulere ansøgningen under hensyntagen til 'de 7 lægeroller'. En del af bedømmelsen sker ved hjælp af et skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer udarbejdet af Aalborg Sygehus. Du kan rekvirere skemaet på www.kompetenceskema.rn.dk

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Yngre Læger.

Vil du vide mere
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte cheflæge Stig Andersen på telefon 9766 4182, e-mail lasa@rn.dk.

Læs mere om jobbet: Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge ved Geriatri, Aalborg Universitetshospital
 
----------------------------------------------------------------------------------
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Læs mere om os på Job og uddannelse, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Stig Andersen
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Intern medicin: Geriatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2026
  • Regionens jobnr.
    21534
  • Quick-nr.
    481111
  • Indrykningsdato
    10-09-2025
  • Ansøgningsfrist
    30-09-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Stig Andersen
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Intern medicin: Geriatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2026
  • Regionens jobnr.
    21534
  • Quick-nr.
    481111
  • Indrykningsdato
    10-09-2025
  • Ansøgningsfrist
    30-09-2025
På baggrund af dette job