Region Hovedstaden
Københavnsvej 33, 3400 Hillerød
Relationsmedarbejdere til Orion - enten dag/aften eller dag/nat
Relationsmedarbejdere til socialpsykiatrisk botilbud i kombineret dag/nat eller dag/aften
Drømmer du om at bruge dine faglige og personlige kompetencer til at støtte udsatte borgere i at få et liv med håb, mening og muligheder.
Orion er et højtspecialiseret bo- og rehabiliteringstilbud til voksne med komplekse sociale problemstillinger, svære psykiske lidelser, problematisk rusmiddelforbrug og ind imellem voldsom adfærd. Nogle har også dom til behandling.
Vi arbejder med mennesker der ofte har traumer, voldsomme oplevelser og ikke mindst erfaring med mange forskellige tilbud og indsatser bag sig. Vi bestræber os på at møde mennesker uden at dømme deres livsvalg, med et fokus på ressourcer og muligheder hos den enkelte. Vi tror på at alle mennesker kan komme sig helt eller delvist og arbejder hver dag med at støtte beboerne i at skabe sig et godt liv. Den faglige indsats tager udgangspunkt i recoveryorienteret rehabilitering hvor vi arbejder systemisk, traumebevidst og skadesreducerende med udgangspunkt i borgerens egne håb, ønsker og drømme. Vi kommer desuden til at arbejde med social stofmisbrugsbehandling fra 2026.
Som relationsmedarbejder er din opgave:
- At samarbejde med beboerne omkring at skabe det liv de drømmer om
- Samarbejde med beboerne omkring deres individuelle plan, herunder indsatsmål, delmål og strategier
- At støtte beboeren i praktiske gøremål i hverdagen (som fx indkøb, madlavning, rengøring, tøjvask og personlig pleje)
- Sikre et konstruktivt samarbejde med de pårørende, kommune og behandlingspsykiatri og andre eksterne aktører.
- Daglig dokumentation og journalisering i Nexus
- At tilbyde samvær, aktiviteter og fælles oplevelser
- Rumme og håndtere konflikter med borgere med voldsomme reaktionsmønstre
Om den konkrete stilling
Vi søger 3 relationsmedarbejdere til at arbejde 32-37 t/ugen, enten i en kombineret dag/nattjeneste eller dag/aftentjeneste. Der arbejdes hver 3. weekend. Vi er i gang med at implementere Sundplanlægning, hvor du som medarbejder har mulighed for at komme med ønsker til din fremtidige arbejdsplan. Arbejdsplanen tilrettelægges derefter ud fra de indkomne ønsker og i overensstemmelse med husets drift og behov for ressourcer.
Dine kvalifikationer:
- Relevant social- eller sundhedsfaglig grunduddannelse. Det kan være som social- og sundhedsassistent, pædagog, sygeplejerske, fysio- eller ergoterapeut eller lignende professionsbachelorer.
- Du kan også have levede erfaringer som du bruger som en kompetence ind i relationsarbejdet. Her er det vigtigt at du er kommet dig helt eller delvist og har bearbejdet dine personlig erfaring med at komme sig (erfaringskompetence).
- Du kan bruge dig selv og din faglighed i mødet med mennesker der kan reagere voldsomt i pressede situationer
- Du har mod på at arbejde med mennesker, hvis livssituation betyder at der kan opstå konfliktfyldte situationer
- Du forstår at bringe din personlige kompetencer i spil som en ressource i samarbejdet med beboerne
- Du kan skabe og udvikle gode relationer
- Du er god til skriftlig dokumentation og har dertilhørende it-kundskaber
- Du har gode samarbejds- og kommunikationsevner, som bidrager til et godt arbejdsmiljø
- Du har evne og lyst til faglig udvikling, dialog og refleksion over egen og kollegers praksis
- At du har en god fornemmelse for egne grænser og kan reflektere over og være bevidst om din egen rolle i konflikter m.m.
Vi tilbyder:
- Grundig introduktion samt tid sat til refleksion – hver dag
- Faglig sparring og supervision
- Kompetenceudvikling
- Et arbejdsmiljø, hvor trivsel, tryghed og sikkerhed er højt prioriteret
- Et professionelt, udviklende og omsorgsfuldt kollegialt miljø
Det er vigtigt at det tydeligt fremgår af ansøgningen om du søger dag/nattjeneste eller dag/aftentjeneste.
Vi opfordrer alle med ovennævnte kvalifikationer, uanset køn, alder og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist: mandag den 6. oktober 2025
Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag den 21. oktober og onsdag den 22. oktober 2025.
Stillingerne er med tiltrædelse den 1. december 2025.
Ansøgning sendes elektronisk via vores e-rekrutteringssystem.
Du kan få mere at vide om stillingen ved at ringe til daglig leder Maria Sloth, på tlf. nr.: 20 18 16 88 eller daglig leder Perry Nymann på tlf. nr.: 40 41 98 21.
Læs mere om os på: www.orion.dk
Fakta
- Arbejdssted
Den Sociale Virksomhed -
Kontaktperson
Maria Sloth
maria.magdalena.sloth@regionh.dk
20181688 - Adresse
Københavnsvej 33, 3400 Hillerød - Stillingstyper
Ergoterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2025 - Regionens jobnr.
264237 - Quick-nr.
481156 - Indrykningsdato
11-09-2025 -
Ansøgningsfrist
06-10-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Den Sociale Virksomhed - Adresse
Københavnsvej 33, 3400 Hillerød -
Kontaktperson
Maria Sloth
maria.magdalena.sloth@regionh.dk
20181688 - Stillingstyper
Ergoterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2025 - Regionens jobnr.
264237 - Quick-nr.
481156 - Indrykningsdato
11-09-2025 -
Ansøgningsfrist
06-10-2025