Kvindesygdomme og Fødsler - læger
Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
Klinisk Jordemodersupervisor søges til Regionshospitalet, Viborg
Fødeafsnittet, Kvindesygdomme og Fødsler i Viborg søger en klinisk jordemodersupervisor med ansættelse 37t/ugentligt pr. 1/11-25.
Vi søger
En kollega, der er varm, ansvarsfuld og pligtopfyldende og som er i stand til både at give og modtage konstruktiv feed-back, både i eget afsnit og tværfagligt.
Vi har en god teamånd i afsnittet, som kommer til udtryk i et stærkt teamsamarbejde mellem jordemødre, social- og sundhedsassistenter, læger, jordemodersupervisorere og andre kollegaer – denne ånd bidrager du positivt til i det daglige, ved at være løsningsorienteret og fleksibel. Du er naturligt nysgerrig, glad og har en positiv tilgang til arbejdet og de mennesker du møder.
Om os
Hos os arbejder vi aktivt for at styrke jordemødre indenfor vores forbeholdte virksomhedsområde og vi prioriterer det højt. Vi ønsker at fremme en høj faglighed og relevante kliniske skøn og vi reflekterer og sparrer derfor meget med hinanden.
Vi har generelt en meget høj fagligt kvalitet, hvilket afspejles i vores kvalitetstal. Det er vi alle stolte af og vi værner om det, gennem datadrevet ledelse, små og store faglige projekter og fælles teamånd.
Herudover har vi hele tiden gang i nye innovative tiltag som skal implementeres.
I de seneste år har vi bl.a. givet alle fødestuer et "face-lift" i form af bæredygtige korkmøbler, rolige farver og fototapeter med naturmotiver. I samarbejde med UCN, har vi lavet et CTG projekt, med det formål at reducere/undgå brug af CTG til ukomplicerede fødende. Vi har over mange år, arbejdet intensivt med bæredygtighed og har bl.a. genereret over 1 ton mindre plastik, kraftigt reduceret medicinaffald og mængden af vasketøj i vores stræben efter at skabe mere bæredygtige fødselsforløb. Til gavn for fertilitetsbehandlede gravide, har vi øget samarbejdet mellem Fertilitetsklinik og Jordemoderkonsultationer og oprettet særlige jordemoderkonsultationer til disse gravide….og sådan kunne vi blive ved….vi er et afsnit med løbende udvikling, nytænkning og mange spændende tiltag.
Alt dette bliver du en vigtig del af.
Vi søger en Jordemodersupervisor som kan:
- støtte og styrke jordemødrene i deres daglige kliniske arbejde på fødeafsnittet, så vi sammen med vores tværfaglige samarbejdspartnere, til stadighed løfter kvaliteten
- arbejde tværfagligt og fremme kommunikation og teamsamarbejde omkring fødslerne
- styrke jordemødres faglighed, så vi hele tiden er et skridt foran på fødestuen, både i ukomplicerede og komplicerede fødselsforløb
- have fokus på at undgå over- og underbehandling
- deltage ved patologiske fødsler og i akutte situationer, med en bevidsthed om at styrke jordemødrene og hele fødselsteamet
- varetage defusing/debriefing efter traumatiske forløb i samarbejde med vagthavende læge og ledelsen
- stå for koordinering og daglige drift på fødeafsnittet
- opsøge og udbrede ny viden og evidens inden for det obstetriske felt
Som Jordemodersupervisor hos os, forventes at:
- du er reflekterende og har dit eget ståsted
- du har en solid og bred klinisk erfaring, som du gerne deler ud af
- du trives i en hverdag med mange opgaver
- du kan lide at tage et respektfuldt ansvar
- du samarbejder konstruktivt med dine jordemodersupervisorkollegaer og ledelsen
- du er med til at fremme god kommunikation og samarbejde, både mellem personale og til gravide/fødende/pårørende.
Faglig og organisatorisk profil
Hospitalsenhed Midt har i dag ca. 2.000 fødsler, der varetages på Regionshospitalet Viborg eller i hjemmet. Heraf varetages pt. ca. 130 fødsler i kendt jordemoderordning.
Jordemødre hos os arbejder på mange forskellige måder. Vi har jordemødre i jordemoderkonsultation, UL/scanning, akut graviditetsklinik, afsnit for indlagte gravide samt på føde- og barselsafsnit. Vi ser en styrke i, at man har flere funktioner, da det styrker overgange og patientforløb.
Det er vigtigt for os, at familierne oplever en høj kvalitet, som tager udgangspunkt i deres ønsker og behov. På Regionshospitalet Viborg varetages alle typer fødsler med få undtagelser jf. specialeplanen for gynækologi og obstetrik i Region Midtjylland.
Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her hospitalsenhedmidt
Interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Viborg.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til vicechefjordemoder, Kirsten Haulrik Bech på tlf. +4578445706.
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 24. september 2025.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 29. september 2025.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Viborg -
Kontaktperson
Kirsten Haulrik Bech
Kirsten.Haulrik.Bech@viborg.rm.dk
+4578445706 - Adresse
Heibergs Alle 4, 8800 Viborg - Stillingstyper
Jordemoder med specialfunktion - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2025 - Regionens jobnr.
62148 - Quick-nr.
481194 - Indrykningsdato
11-09-2025 -
Ansøgningsfrist
24-09-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Viborg - Adresse
Heibergs Alle 4, 8800 Viborg -
Kontaktperson
Kirsten Haulrik Bech
Kirsten.Haulrik.Bech@viborg.rm.dk
+4578445706 - Stillingstyper
Jordemoder med specialfunktion - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2025 - Regionens jobnr.
62148 - Quick-nr.
481194 - Indrykningsdato
11-09-2025 -
Ansøgningsfrist
24-09-2025