Holmstrupgård Kvisten
Holmstrupgårdvej 39, 8220 Brabrand
Holmstrupgård, afdeling Kvisten, mangler hænder og søger en fast afløser 1. november 2025 eller snarest derefter
Er du pædagog, sygeplejerske, ergoterapeut eller har du anden relevant sundhedsfaglig uddannelse, og har du lyst til at samarbejde med unge med psykiatriske vanskeligheder – så der det måske netop dig, vi søger? Afdeling Kvisten mangler en ekstra medarbejder til en fast afløserstilling på 37 timer/ugentligt. På Holmstrupgård har vi et stærkt tværfagligt miljø, hvor vi vægter samarbejdet på tværs af fagligheder for at kunne bidrage bedst muligt til det gode ungdomsliv.
Kvisten
Kvisten er en døgnafdeling på Holmstrupgård, hvor der bor 8 unge i alderen 12 til 23 år. De unge på Kvisten har autismespektrumforstyrrelser og skizofreni med komorbiditet til f.eks. andre psykiatriske lidelser som OCD, depression, angst, selvskade og bor her i en periode af deres liv, hvor de har behov for ekstra hjælp til at kunne få dagligdagen til at fungere.
Kvistens medarbejdergruppe er tværfagligt sammensat og består af pædagoger, sosu-assistenter, ergoterapeuter og sygeplejersker. Engagement, ambitioner, faglig dygtighed og godt kollegaskab er fremtrædende og vægtes højt i medarbejdergruppen.
Du kan læse mere om Holmstrupgård og afdelingerne på vores hjemmeside www.holmstrupgaard.rm.dk. Vi forventer, at du er bekendt med hjemmesiden og har gjort dig overvejelser om den pædagogiske og miljøterapeutiske praksis.
Vi tilbyder dig:
- en tværfaglig og engageret personalegruppe med et godt sammenhold, der gerne vil udvikle sig både individuelt og i fællesskab
- at du kan blive en del af et højt specialiseret og individuelt tilrettelagt behandlingsarbejde omkring en spændende og udfordrende målgruppe, der trives med autenticitet, struktur og høj grad af detaljefokus
- at blive en del af en større organisation, hvor der er mulighed for at påvirke, tage ansvar for samt afprøve dine pædagogiske tiltag, der tager meningsfyldt afsæt i målgruppen
- løbende fokus på din faglige udvikling i form af efteruddannelse, kursus og fokus på at implementere teori og praksis – bl.a. i form af en intern miljøterapiuddannelse
- ugentlig supervision, behandlingskonference og personalemøde med fokus på at kvalificere praksis
- en veletableret organisation, hvor robusthed er et fælles anliggende
- en ledelse, der er tæt på og tilgængelig
- en aktiv personaleforening
Vi ansætter dig, der:
- har en relevant uddannelse (pædagog, sygeplejerske, ergoterapeut eller anden sundhedsfaglig uddannelse) samt erfaring med målgruppen
- udviser indsigt i målgruppen og enten til samtale eller gennem erfaring kan vise, at du kan omsætte det til praksis, samt er god til at udnytte og planlægge egen tid i en travl hverdag ud fra opgaveløsningen.
- har drivkraften til at være motivator og kan være udholdende, når de unge ikke kan
- er loyal over for den aftalte struktur og praksis
- er empatisk, rummelig og søger at forstå den unges perspektiv
- arbejder professionelt med personlig autenticitet
- er fortrolig med brugen af IT og har kørekort til personbil
Det kræver en stor faglig forståelse at arbejde med målgruppen, samt at du har drivkraften til at motivere og være udholdende, når de unge har brug for det. Hverdagen består i at understøtte de unge i at opretholde en dagsstruktur, samt medvirke til at skabe et trygt og positivt miljø.
Du vil blive fast del af afdelingen i et tæt kollegialt samarbejde. Du vil være en del af et samlet team omkring hele ungegruppen. Der arbejdes relationelt og tryghedsskabende omkring alle unge. Du vil skulle indgå i aktiviteter og relationerne med de unge, og indgå i samarbejdet med de unge, deres pårørende og samarbejde med relevante eksterne aktører. Du deltager derudover i vores organisatoriske behandlingsstruktur omkring og praktisk arbejde omkring de unge og i afdelingen er også en del af den miljøterapeutiske indsats.
Holmstrupgård er et socialpsykiatrisk dag- og døgntilbud til unge i alderen 12-23 år med psykiatriske vanskeligheder. Holmstrupgård består af 5 døgnafdelinger samt intern skole, beskæftigelse, dagtilbud og udslusningstilbud. Vi tilbyder en helhedsorienteret pædagogisk og miljøterapeutisk behandling. Afdeling Kvisten er en ud af 5 døgnafdelinger og er beliggende ved Holmstrupgårds hovedmatrikel i Brabrand.
Vi mener, at trivsel for både unge og ansatte er betinget af en høj faglighed, og at det er i sammenspillet mellem disse ting, at en positiv udvikling kan finde sted. Vi baserer vores arbejde på en miljøterapeutisk tænkning, som søger at balancere rammer og relation ligeligt.
Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst mellem Region Midtjylland og henholdsvis FOA, SL, DSR, Ergoterapeutforeningen eller andre relevante faglige organisationer, afhængigt af din uddannelsesbaggrund. Der vil være skiftende arbejdstider fordelt mellem dag- og aftenvagter samt arbejdsweekend hver 2. weekend. Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Tina Rasmussen på tlf. 21430321 eller tiaras@rm.dk.
Ansøgningsfrist: torsdag den 25. september 2025
Samtaler afholdes mandag den 29. september 2025
Tiltrædelse den 1. november 2025 eller snarest derefter.
Vi opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen. Der stilles krav om tilfredsstillende børne- og/eller straffeattest.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Fakta
- Arbejdssted
Socialområdet -
Kontaktperson
Tina Rasmussen
Tiaras@rm.dk
+4521430321 - Adresse
Holmstrupgårdvej 39, 8220 Brabrand - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2025 - Regionens jobnr.
62163 - Quick-nr.
481228 - Indrykningsdato
12-09-2025 -
Ansøgningsfrist
25-09-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Socialområdet - Adresse
Holmstrupgårdvej 39, 8220 Brabrand -
Kontaktperson
Tina Rasmussen
Tiaras@rm.dk
+4521430321 - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2025 - Regionens jobnr.
62163 - Quick-nr.
481228 - Indrykningsdato
12-09-2025 -
Ansøgningsfrist
25-09-2025
Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Vi søger en erfaren social- og sundhedsassistent, der har lyst til at sætte sit præg på fremtidens psykiatri i Horsens
Regionspsykiatrien Horsens, Skanderborg, Hedensted, Odder | Strandpromenaden, 35, 8700 Horsens
Social- og sundhedsassistentOpslået
05-09-2025Ansøgningsfrist
21-09-2025 -
SOSU: Bliv en del af et stærkt team og specialisér dig i spiseforstyrrelses- og depressionsbehandling.
Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien | Palle Juul-Jensens Boulevard, 175, 8200 Aarhus
Social- og sundhedsassistentOpslået
18-08-2025Ansøgningsfrist
19-09-2025 -
GENOPSLAG: Nysgerrig og autentisk social- og/eller sundhedsfaglig medarbejder søges til Kollegiet Hinnerup i Specialområde Autisme
Socialområdet | Stadionalle, 1, 8382 Hinnerup
Social- og sundhedsassistentOpslået
08-09-2025Ansøgningsfrist
21-09-2025 -
Psykiatrien, Affektivt sengeafsnit S4 søger vikarer
Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien | Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N
Social- og sundhedsassistentOpslået
04-09-2025Ansøgningsfrist
01-11-2025 -
Genopslag: Specialområde Autisme søger dig, der vil være både sundhedsfaglig koordinator og bostøttemedarbejder
Socialområdet | Søren Møllers Gade 45, 8900 Randers C
Social- og sundhedsassistentOpslået
04-09-2025Ansøgningsfrist
28-09-2025