Region Sjælland

Region Sjælland

Ingemannsvej 32, 4200 Slagelse

Vi søger speciallæger i lungemedicin, der vil være en del af det team, der skal opbygge en styrkeposition i Lungemedicin i Slagelse

Lungemedicin i Medicin1 på Slagelse sygehus er udpeget til at skulle være have en styrkeposition i Lungemedicin. Lungemedicin er derfor et højt prioriteret speciale, hvor vi er i gang med at konsolidere og tegne den fremtidige position, og du/I har derfor en unik mulighed for at være med til at påvirke udformningen af styrkepositionen. Vi har 24 sengepladser, samt et stort lungemedicinsk ambulatorium, der ud over lungemedicinske patienter på hovedfunktionsniveau også i samarbejdsaftale med Hvidovre/Gentofte omfatter den højt specialiserede funktion for Interstitielle lungesygdomme og sarkoidose.

I Medicin 1 lægger vi vægt på høj faglighed og ønsker at skabe de bedste patientforløb – også indenfor det akutte område i et samarbejde med både Akutafdelingen og sygehusets øvrige specialer. Vi søger derfor en speciallæge i lungemedicin til det lungemedicinske afsnit i Slagelse, der sammen med os vil være med til at udleve ambitionerne.

Udover gode patientforløb prioriterer Medicin 1 uddannelse af yngre kolleger højt.

Hvem er du?

Du er speciallæge i lungemedicin. Du skal være god til at samarbejde både internt og eksternt.

Vores Afdeling:

Afdelingen varetager de lungemedicinske opgaver i Slagelse. Vi er aktuelt 5 speciallæger i lungemedicin, og varetager hoveduddannelse i lungemedicin. I sengeafdelingen varetages alt indenfor High-flow, NIV behandling (incl. hjemme-NIV), og UL-vejledte pleuraceneser. I ambulatoriet varetages ud over hovedfunktionspatienter også det højt specialisere område for interstitielle lungesygdomme og sarkoidose (samarbejdsaftale). I ambulatoriet varetages ligeledes non-maligne bronkoskopier.

Du vil blive en del af Medicinsk Afdeling 1, som har grenspecialerne lungemedicin, gastroenterologi og reumatologi med i alt 44 senge fordelt på to afsnit, samt 32 senge i Medicinsk Akutafsnit. Der er omfattende ambulant aktivitet indenfor specialerne.

Ud over hoveduddannelsesforløb for lungemedicin varetager vi også videreuddannelse af speciallæger indenfor flere internt og alment medicinske specialer. Der er derfor i afdelingen et meget stor fokus på uddannelse.

Afdelingen varetager desuden undervisning af medicinstuderende fra Københavns Universitet og har tilknyttet kliniske lektorater, som aktuelt ikke er besatte.

Hvis du har lyst, kan du læse mere om afdelingen her: Medicinsk Afdeling 1, Slagelse Sygehus   og Region Sjælland.

Du vil have en kort vej til afdelingsledelsen, som altid er lyttende og ved behov klar til at løse udfordringer i fællesskab. 

Om stillingen:

Du deltager sammen med øvrige speciallæger i stuegangsfunktion, ambulatorievirksomhed, tilsyn, samt lungemedicinsk specialfunktion i akutmodtagelsen. Herudover deltager du i de medicinske bagvagtsfunktioner. Du vil som speciallæge have mulighed for at være primus motor indenfor et af de lungemedicinske områder.

Om dig

  • Du skal være ambitiøs for det lungemedicinske speciale
  • Du skal kunne arbejde og være aktiv i det tværfaglige samarbejde
  • Du skal være god til kommunikation
  • Du kan arbejde selvstændigt
  • Du arbejder med at sikre det gode patientforløb
  • Du skal sætte faglig og organisatorisk kvalitet højt
  • Du skal være åben for at arbejde med digitale løsninger i patientforløbene

Vi tilbyder:

  • Tæt lægefaglig sparring inden for grenspecialerne
  • Godt arbejds- og undervisningsmiljø
  • Velfungerende tværfagligt samarbejde
  • Kort kommunikationsvej til ledelsen
  • Et akutsygehus i kraftig vækst
  • En afdeling med stort udviklingspotentiale inden for intern medicin og grenspecialer
  • Mulighed for at præge udviklingen af det lungemedicinske speciale

Yderligere oplysninger:

Har du lyst til at høre mere om stillingen, og de muligheder, som ligger i jobbet, så kontakt cheflæge Lene Marie Isaksen, 93 57 64 10, leisa@regionsjaelland.dk  eller Ledende Uddannelsesansvarlig overlæge Ellen Risom ellri@regionsjaelland.dk tlf. 61 68 55 12

Ansøgning:

Ansøgeren bedes med bedst mulig dokumentation forholde sig konkret og systematisk til de syv kompetencer i det fremsendte ansøgningsmateriale, da Region Sjælland anvender disse i den faglige bedømmelse de syv lægefaglige kompetencer.

Start; 1. januar 2026 eller aftale.

Ansøgningsfrist; 6. oktober 2025

Samtalerne forventes afholdt den 8. oktober 2025

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse sætter vi en ære i at samarbejde på tværs af afdelinger, sygehuse, kommuner og praktiserende læger, fordi det gavner vores patienter. Derfor hedder vores strategi også "Sammen er vi bedst".

Vi har stor tillid til vores medarbejdere og tror på, at åbenhed og frihed skaber udvikling og nytænkning i dagligdagen, så der bliver kortere vej fra ord til handling.

Vi arbejder aktivt med bæredygtighed på flere planer. Både hvad angår miljø, men også omkring vores behandlingsforløb og arbejdsgange. Og kan vi gøre tingene smartere, gør vi det.

 Vi lægger stor vægt på, at vores medarbejdere trives. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.

Alt det mener vi, er med til at skabe arbejdsglæde hos medarbejderne. En arbejdsglæde, der også er med til at skabe tryghed og tilfredshed hos dem, vi er her for - nemlig patienterne.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Slagelse Sygehus
  • Kontaktperson
    Jannie Blok
    jabl@regionsjaelland.dk
    58559547
  • Adresse
    Ingemannsvej 32, 4200 Slagelse
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Intern medicin: Lungesygdomme
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2026
  • Regionens jobnr.
    045740
  • Quick-nr.
    481246
  • Indrykningsdato
    12-09-2025
  • Ansøgningsfrist
    06-10-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Slagelse Sygehus
  • Adresse
    Ingemannsvej 32, 4200 Slagelse
  • Kontaktperson
    Jannie Blok
    jabl@regionsjaelland.dk
    58559547
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Intern medicin: Lungesygdomme
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2026
  • Regionens jobnr.
    045740
  • Quick-nr.
    481246
  • Indrykningsdato
    12-09-2025
  • Ansøgningsfrist
    06-10-2025
På baggrund af dette job