Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød

Er du speciallæge i kardiologi og interesseret i et 1-årigt vikariat på kardiologisk afdeling, Nordsjællands Hospital hører vi gerne fra dig

Aktuelt er vi udfordret på overholdelse af udredningsretten og har brug for en speciallæge, som kan være med til at løfte den opgave. Funktionen vil blive tilrettelagt under hensyntagen til ønsker og kompetencer.

Kardiologisk afdeling på Nordsjællands Hospital NOH har funktion på 3 matrikler. Der er en stor akutfunktion, centreret omkring brystsmerteklinikken (BSK)/akut kardiologisk modtageafsnit i den fælles akutmodtagelse FAM i Hillerød. Derudover er der to sengeafsnit, fordelt på matriklerne i Hillerød og Frederikssund. Disse enheder er præget af trivsel, faglighed og effektiv drift, styret i samarbejde mellem områdeansvarlige overlæger og oversygeplejersker. Det ambulante område varetages på tre matrikler, og drives tilsvarende i samarbejde mellem en forløbskoordinator, en oversygeplejerske og en områdeansvarlig overlæge, samt flere funktionsansvarlige overlæger, som sikrer en effektiv drift på højt fagligt niveau.

NOH har et befolkningsgrundlag på ca. 330.000 borgere. Aktuelt er der kardiologiske funktioner på hospitalerne i Hillerød og Frederikssund, samt i Sundhedshuset i Helsingør, alle med fælles ledelse.  Hospitalsaktiviteten forventes samlet på Nyt Nordsjællands Hospital (NNH) i Hillerød i 2027, med ambulant aktivitet i sundhedshuse i Frederikssund og Helsingør. Vi har ca 7.000 indlæggelser årligt og ca. 17.000 ambulante kontroller.

Der er et stort fokus på yngre lægers videreuddannelse, koordineret af UAO og UKYL, og det forventes at alle speciallæger aktivt deltager i den daglige vejledning af de uddannelsessøgende læger. Afdelingen har et tæt samarbejde med Endokrinologisk-Nefrologisk afdeling (ENA), Lunge- og Infektionsmedicinsk afdeling (LIA), Gastromedicinsk afdeling og Akutafdelingen. For- og mellemvagter indgår på tværs af de medicinske specialer og akutafdelingen i en fællevagt aften-nat, som sikrer en bred intern medicinsk uddannelse.

Afdelingen deltager i hoveduddannelsesforløb inden for intern medicin:kardiologi. Der er etableret ekko ambulatorier for HU læger og dedikerede Introlæger, og iskæmiambulatorier for yngre læger til kontrol af ukomplicerede iskæmipatienter efter endt rehabilitering. Begge med backup fra speciallæger.

Lægestaben omfatter 1 Cheflæge, ca 16 speciallæger, 2 HU-læger i kardiologi, 6-7 HU-læger i almen medicin, 7 introlæger og 6-8 KBU læger.

Ansættelsesvilkår

Ansøger vil få hovedarbejdssted på NOH, Hillerød, men kan få flere tjenestesteder, jf. overenskomst for overlæger §2 stk. 3.

Stillingen ønskes besat med en speciallæge i både intern medicin og kardiologi eller i intern medicin:kardiologi. Der lægges vægt på gode samarbejdsevner. Interesse for forskning vil også blive prioriteret.

Speciallægen skal deltage i afdelingens undervisningsforpligtigelser på lige fod med de øvrige kardiologiske speciallæger. Det forventes at speciallægen deltager i afdelingens generelle kvalitets- og udviklingsarbejde.

Speciallægen kan indgå i en ca. 10 skiftet kardiologisk bagvagt med rådighedsvagt fra bolig, medmindre andet aftales. Herudover kan specialægen fra januar 2026 indgå i en fælles intern medicinsk tilstedeværelses bagvagt, ca 1 vagt om måneden.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsprocedure

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Cheflæge, dr. med. Niels Tønder 2463 2093.

En motiveret ansøgning ønskes udfærdiget i henhold til de 7 lægelige kompetencer og bør indeholde specifikation af specielle interesseområder og ønsker. Der skal vedhæftes CV, autorisationer, publikationsliste samt evt. referencer.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Ansøgningen vil blive fagligt bedømt i henhold til gældende regler i Region Hovedstaden.

Ansøgningsfristen er mandag den 29. september 2025, kl. 12:00

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Kontaktperson
    Majken Lykke Petersen
    majken.lykke.petersen@regionh.dk
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Stillingstype
    Overlæge, Afdelingslæge
  • Speciale
    Intern Medicin & Intern medicin: Kardiologi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    264304
  • Quick-nr.
    481269
  • Indrykningsdato
    15-09-2025
  • Ansøgningsfrist
    29-09-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Majken Lykke Petersen
    majken.lykke.petersen@regionh.dk
  • Stillingstype
    Overlæge & Afdelingslæge
  • Speciale
    Intern Medicin & Intern medicin: Kardiologi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    264304
  • Quick-nr.
    481269
  • Indrykningsdato
    15-09-2025
  • Ansøgningsfrist
    29-09-2025
På baggrund af dette job