Urinvejskirurgi
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
To overlægestillinger i Urinvejskirurgi med tilknytning til Blæreteam, Aarhus Universitetshospital
Til dig som søger en overlægestilling i Urinvejskirurgi med rige muligheder for at bidrage til forskning og udvikling inden for malign - og/eller benign urologi. Din primære tilknytning vil være i Blæreteamet. Du vil skulle bidrage ind i forløb på tværs af teams med særligt fokus på urothelsygdom og peniskræft.
To overlægestillinger i Urinvejskirurgi ved Region Midtjylland med tjeneste ved Urinvejskirurgi, Aarhus Universitetshospital og på tilhørende satellitter i Horsens og Randers er ledig til besættelse 1. november 2025 eller efter aftale.
Urinvejskirurgi på Aarhus Universitetshospital varetager udredning og behandling af patienter med nyre-, øvre urothel-, blære-, penis-, prostata- og testikelkræft samt benign voksen - og børneurologi på hovedfunktions-, regions- og højt specialiseret niveau.
Urinvejskirurgi varetager højt specialiserede funktioner inden for avanceret urologi, børneurologi, dialyse- og transplantationskirurgi i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning. Afdelingen dækker endvidere alle områder af basisurologien.
Der ønskes ansøger, som er speciallæge i urologi med kompetence- og interesseområder inden for udredning og behandling af voksne patienter med maligne og benigne urologiske lidelser. Erfaring med kræft i urinblæren og peniskræft vil blive vægtet , men er ikke et krav.
Du vil primært være tilknyttet Blæreteamet og varetage teamspecifikke højtspecialiserede opgaver. En del af opgaveløsningen vil også være basisurologi og oplæring af kolleger.
Du vil kunne medvirke til at konsolidere og præge retning og implementering af fremtidig strategi for udredning og behandling af ovennævnte patientgrupper. Sammen med afdelingsledelsen og øvrige speciallæger i teamet vil du have ansvaret for udvikling og organiseringen af patientforløbene. Vi vil vægte ansøgere med fokus på oplæring, uddannelse og kompetenceløft til yngre kolleger, og det er altafgørende, at du ser dig selv som en holdspiller, der deltager både i specialiserede og mere rutinemæssige opgaver samt fungere godt i tværfagligt samarbejde.
Urinvejskirurgi er førende inden for den ambulante kirurgi, og en stor del af den kirurgiske aktivitet ligger placeret i vores dagkirurgiske afdeling. Din operative aktivitet vil både være i stationært OP afsnit og på dagkirurgisk afdeling. Dine ambulante opgaver vil være både på AUH og på tilhørende satellitter i Horsens og Randers med hovedvægt på én af de to efter koordination i teamet.
Forskningsinteresse vil være et plus. Kendskab til inklusion og drift af kliniske forsøg vil være en fordel. Du vil skulle bidrage aktivt ind i rekruttering af patienter til kliniske forsøg. Der vil være mulighed for at bidrage med egen forskningsaktivitet i form af ideudvikling og supervision af yngre kolleger. Det forventes at tæt interaktion med Forskningsenheden tænkes ind i daglig drift.
Du skal være villig til at indgå i et travlt og dynamisk team, hvor udredning, behandling, palliation, forskning og udvikling går op i en højere enhed. Drivkraften skal være ønsket om, altid at gøre det bedste for vores patienter ift. udredning, behandling og opfølgning samt bidrage til kvalitetsforbedrende tiltag og undervisning.
Stillingerne ønskes besat med en speciallæge, som bidrager til et godt arbejdsmiljø og gode samarbejdsrelationer såvel internt som eksternt.
I forhold til personlige egenskaber lægges vægt på evnen til dialogbaseret samarbejde, loyalitet, engagement, ansvarlighed, åbenhed og beslutningsdygtighed.
Stillingerne er forbundet med bagvagtsfunktion som afvikles som vagt på tjenestestedet efterfulgt af vagt uden for tjenestestedet. Bagvagtsfunktionen deles for øjeblikket mellem 15 speciallæger.
Ansøgeren bedømmes ud fra De 7 lægeroller
Ansættelsen sker med hovedtjeneste ved Århus Universitetshospital, Urinvejskirurgi og med ambulant udetjeneste i Horsens eller Randers.
Stillingen er omfattet af de nye lønformer, således at lønnen er sammensat af grundløn, evt. kvalifikationsløn og evt. funktionsløn.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til cheflæge Jakob Kristian Jakobsen på tlf. 2624 8583 og mail jakjak@rm.dk
Ansøgningsfrist 15. oktober 2025
Funktionsbeskrivelse: https://rm.emply.com/api-v2/shared-files/481b3ec3-3a5f-424b-ae80-884899aff736/shared-access-keys/mz8acpm0gibr61ho580u9l1gjo49tymaitmkuoyzh5jkha001gjbdn8j3jfqy0f8
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital -
Kontaktperson
Jakob Kristian Jakobsen
JAKJAK@rm.dk
2624 8583 - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Urologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2025 - Regionens jobnr.
62043 - Quick-nr.
481354 - Indrykningsdato
17-09-2025 -
Ansøgningsfrist
15-10-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N -
Kontaktperson
Jakob Kristian Jakobsen
JAKJAK@rm.dk
2624 8583 - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Urologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2025 - Regionens jobnr.
62043 - Quick-nr.
481354 - Indrykningsdato
17-09-2025 -
Ansøgningsfrist
15-10-2025