Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød

Klinisk vejleder – vær med til at forme og starte ortopædkirurgisk sengeafsnits nye uddannelsesafsnit

Vil du have en helt særlig rolle i at tage imod og arbejde sammen med mange sygeplejestuderende, når vi om et halvt år bliver et uddannelsesafsnit?

Skal du være med til at sikre, at fremtidens sygeplejersker får en god oplæring i at være på et sengeafsnit og i det ortopædkirurgiske fag, med afsæt i principperne for uddannelsesafsnit?

Trives du i et selvstændigt arbejdsmiljø, hvor du kan lide selv at tilrettelægge undervisningsforløb og lære fra dig?

Så er det måske dig, vi søger som klinisk vejleder til en unik mulighed for at opbygge vores uddannelsesafsnit.


Varierede patientforløb og kommende uddannelseshospital

Hos os får du mulighed for at arbejde med spændende og udfordrende patientforløb, hvor du virkelig gør en forskel. Vi behandler blandt andet patienter med hoftefrakturer, sår og amputationer – ofte ældre borgere med komplekse sygdomsbilleder, som både kræver høj faglighed og stor omsorg.

Du bliver en del af et engageret og stærkt tværfagligt fællesskab, hvor social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, læger og terapeuter arbejder tæt sammen. Sammen skaber vi de bedste rammer for vores patienter – og et arbejdsmiljø, hvor vi løfter i flok, lærer af hinanden og har det godt i hverdagen.

Nordsjællands Hospital har fokus på at styrke uddannelsesindsatsen. I dag har vi i gennemsnit 70 studerende årligt, og fra februar 2026 implementerer vi på Ortopædkirurgisk Afdeling principperne fra Nordsjællands Hospitals projekt ”Uddannelseshospital”. Du vil få en central rolle i at etablere uddannelsesafsnittet sammen med dine kollegaer ved at:

  • skabe fundamentet for en levende hverdag med studerende på flere semestre, som deltager på lige fod i vagtplan og daglige opgaver.
  • implementere peer-to-peer læring hos både studerende og ansatte, hvor studerende underviser hinanden, og hvor du og dine kollegaer støtter og guider.
  • sikre en afdeling, hvor patienterne aktivt inddrages i læringssituationer.


Du = bindeled mellem teoretisk uddannelse og praktisk erfaring

Som klinisk vejleder skal du i tæt samarbejde med vores tre andre dygtige kliniske vejledere varetage den kliniske uddannelse for studerende og sikre, at den kliniske uddannelse foregår på et højt fagligt niveau i et udviklende studie- og læringsmiljø. Vi forestiller os, at du til denne opgave er god til at planlægge den daglige kliniske undervisning, herunder introduktion, afslutning, vagtplanlægning, studiesamtaler og dataindsamling til læringsaktiviteter.

Ud over at skulle tilrettelægge vejledning, lære fra dig samt evaluere undervisnings- og læringssituationer får du også til opgave at dokumentere kvaliteten af afdelingens kliniske uddannelse. Men vigtigst af alt skal du fungere som rollemodel og gå foran med hensyn til faglig kvalitet.

Som klinisk vejleder vil du fortrinsvis være i fremmøde i dagstid, men du skal forvente at du skal planlægges til 40 vagter på et år, samt weekend arbejde hver 3 weekend.

Der er mulighed for deltid (mindst 32 timer).

Det er en fordel, hvis du har pædagogisk efteruddannelse svarende til 10 ECTS samt klinisk erfaring fra ortopædkirurgien, men ikke et krav.


Lidt om os

Vi er et engageret tværfagligt afsnit med både erfarne og nyuddannede kolleger. Hos os er der kort vej fra grin til sparring, og vi holder fast i sociale arrangementer, så vi styrker fællesskabet. Som ansat på Nordsjællands Hospital har du desuden mulighed for at træne i arbejdstiden.

Du kan få et indtryk af afdelingen på Instagram og på vores hjemmeside.

I 2027 flytter vi til nye, moderne rammer på Nyt Hospital Nordsjælland, som også ligger i Hillerød.


Lyder stillingen som noget for dig?

Så glæder vi os til at høre fra dig. Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Kristina Løvenslot på tlf. 4829 6860 eller chefsygeplejerske Jessie Hansen på tlf. 4829 3602.

Ansøgningsfristen er 10. oktober 2025, og vi holder samtaler løbende.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Kontaktperson
    Kristina Løvenslot
    kristina.venslev.loevenslot.01@regionh.dk
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Stillingstyper
    Klinisk vejleder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    264340
  • Quick-nr.
    481356
  • Indrykningsdato
    17-09-2025
  • Ansøgningsfrist
    10-10-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Kristina Løvenslot
    kristina.venslev.loevenslot.01@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Klinisk vejleder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    264340
  • Quick-nr.
    481356
  • Indrykningsdato
    17-09-2025
  • Ansøgningsfrist
    10-10-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Vil du være med til at uddanne fremtidens sygeplejersker og SSA’er?

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Klinisk vejleder

Opslået
02-09-2025

Ansøgningsfrist
18-09-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Klinisk vejleder for sygeplejestuderende til neurokirurgisk operationsafsnit 6023, HovedOrtoCentret på Rigshospitalet

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Klinisk vejleder

Opslået
20-08-2025

Ansøgningsfrist
19-09-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Klinisk sygeplejespecialist til åben børnepsykiatrisk døgnafsnit B201 i Glostrup

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden  |  Nordstjernevej 6, 2600 Glostrup
Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialfunktion & Sygeplejerske med specialuddannelse & Klinisk vejleder

Opslået
05-09-2025

Ansøgningsfrist
21-09-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Bliv sygeplejerske på B103 – et åbent psykiatrisk døgnafsnit for børn og unge med forskellige behov

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden  |  Bispebjerg Bakke 30, 2400 København NV
Sygeplejerske & Klinisk vejleder

Opslået
08-09-2025

Ansøgningsfrist
21-09-2025