Region Sjælland

Region Sjælland

Lykkebækvej 2, 4600 Køge

Speciallæge i Klinisk Genetik Sjællands Universitetshospital Køge

Mulighed for at arbejde i et tværfagligt center og chancen for at samarbejde interdiciplinært i en fleksibel stilling med energiske kolleger. 

Stillingen er klar til besættelse fra 1.12.2025 eller snarest derefter.  

Ansættelsen vil starte i Roskilde men enheden flytter til nye rammer i Køge fra Januar 2026

Vi ønsker en speciallæge i Klinisk Genetik, som interesserer sig for at varetage patientforløb i patientkategorier indenfor Kliniske Genetik, som ses i Sjællands Universitetshospital, og som sætter en ære i den gode patientinddragende dialog, det gode respektfulde interdiciplinære samarbejde koblet med et positivt drive som vil sikre, at der løbende opgraderes i både den specialiserede genetiske udredning og de ansvarsområder, der allerede ligger i afsnittet, såvel som at facilitere at de kliniske afdelinger rustes endnu bedre til deres del af opgaven i forhold til at henvise de rette patienter på den bedste måde - og opstarte udredningen selv. .

Vi er en lille enhed beliggende som et afsnit under Klinisk Biokemisk Afdeling. Der er et lille team af genetiske vejledere, 4 sekretærer, to speciallæger, to yngre læger, en molekylærbiologisk enhedsleder, genom fortolkere, en fælles udd.ansvarlig  genetisk vejleder med RH, og to øvrige tilknyttede genetiske læger til tolkning og patientforløb. Der er et samarbejde med den molekylærbiologiske Enhed i Klinisk Biokemisk Afdeling, som leverer nogle af analyserne men også varetager en del logistik. . 

Afdelingen er samlet set fokuseret på at alle bidrager med tre helt nødvendige elementer for at sikre et frugtbart samarbejde, og vi vil løbende skabe de bedst mulige rammer for dette: De tre bidrag er: Engagement for opgaven, gode relations og kommunikationsevner og dygtig fag-faglighed.  Der vil løbende være mulighed for at udvikle fornødne kompetencer med målrettede indsatser og sparring og udveksling. Der er også mulighed for at ansøge om deltagelse i relevante kurser.  

Ansvarsområder i stillingen vil selvstændige genetiske udredninger, supervisioner af andres udredninger og dertil hørende dokumentation og kommunikation,  visitation af alle de genetiske henvisninger og dialog og undervisning med henvisende afdelinger i Regionen. Der er faste læge og tværfaglige konferencer heriblandt faste konferencer med kolleger på Rigshospitalet,  Du kan selv være med til at påvirke af dine kompetencer og dine interesseområder.

Der foregår en blanding af fremmødekonsultationer og telekonsultationer. Læger og tolkere sikrer repræsentation og deltagelse i relevante  regionale eller nationale fora inkl. relevante GENnet. 

Vi håber, at du kommer med et ønske om tværfagligt samarbejde både inden for specialet og mellem specialer. Du skal være imødekommende i forhold til både kolleger og patienter, og være med til at sikre,  at patienter får de rette gode tilbud i bedst muligt samarbejde med de øvrige kliniske specialer og i samarbejde med Genetisk Afdeling på Rigshospitalet,  som vi deler flere funktioner med. Dette gælder både i den nuværende organisation med to regioner, men også som del af den store ØstDanske Region og sundhedsreformen, hvor opgaveløsningen og placeringen af funktioner  skal tilpasses i samarbejde med Region Hovedstaden. Der er allerede gode dialoger imellem de to afdelinger om et endnu tættere samarbejde inden 2027 heriblandt delefunktioner. Og rejsen med en fælles opgaveløsning der påvirker mere lighed i sundhed er allerede begyndt

Genomtolkningsfunktionen og den genetiske enhed bor spredt i flere bygninger i Roskilde i kort tid endnu – men i Januar 2026 flytter centeret  til mere samlede lokaler og nye ambulatorierum i det større Universitetssygehus i Køge. De nye fælles lokaler vil sikrere en tættere dialog og mere samarbejde omkring analysestrategi og tolkning. 

Centeret har et ansvar for  at udvikle udvalgte kliniske specialer til, at de selvstændigt skal kunne tilbyde patienter relevante genetiske udredninger eller informere patienterne grundigt inden henvisning til genetisk udredning i centeret. Dette er en opgave, der med fordel kan løse tværfagligt og opnås gennem tæt dialog.

Ansættelse ved afdelingen sker i henhold til overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger og er som udgangspunkt på 37 timer.

Der er god tradition for at kunne arbejde meget fleksibelt i enheden – både med hensyn til placering af mødetider, hjemmearbejde og hvordan arbejdstiden placeres i ugen. Vi prøver forskellige ting af og skal også lære at benytte os bedst muligt af de nye rammer i Køge. 

Vi bakker så vidt muligt op om deltagelse i relevante kurser/kongresser og videreuddannelse.

Lidt om Center for Klinisk Genetik og Genomisk Diagnostik

Region Sjælland ønskede som den nationale strategi for personlig medicin for at styrke den klinisk genetiske funktion i regionen og samlede derfor 2023 den lille ambulante funktion i klinisk genetik med en ny tolkningsfunktionen i genomisk diagnostik i et nyt regionalt murstensløst center med en samtidig udvidelse af kapaciteten. Centeret er under ledelse fra den tværgeografiske biokemiske afdelingsledelse,  men med en lokal enhedsleder.

Formålet med det nye center som var koblet til National Genom Centers udrulning af helgenomsekventering med formålet at styrke Region Sjællands borgeres tilbud og adgang til genetisk udredning og personlig medicin. Således skulle centeret deltage i og præge at der skete en udvikling både hvad gælder almen genetisk udredning samt udredning for arvelig cancer og men også mere udbredt anvendelse af molekylærbiologiske analyser ved cancer således at patienterne fik samme adgang til tilpassede behandlinger som i resten af landet. Formålet med at samle forskellige specialer og funktioner var at sikre en repræsentation af regionen i de mange nationale fora, der opstået som del af den nationale strategi. .

Der er som beskrevet et tæt fagligt samarbejde med Afdeling for Genetik på Rigshospitalet, som varetager den højt specialiserede udredning for Region Sjællands borgere. Dette samarbejde udvides løbende både i forhold til kliniske forløb og tolkning samt uddannelse. Centeret har også et samarbejde med de øvrige laboratoriespecialer i regionen i forhold til tolkning og viden samt ved at benytte sig af fælles infrastruktur, fælles faciliteter og vidensdeling.  

Klinisk biokemisk afdeling, som det genetiske center er organiseret under, er en meget stor afdeling fordelt med laboratorier og ambulatorier på Sjællands Universitetshospitals geografier i  Køge og Roskilde og Nykøbing F  med ca. 100 personaler på hver matrikel. Sammensætningen i den kliniske biokemiske afdeling er en gruppe læger på forskellige uddannelsestrin, to professorer i klinisk biokemi som arbejder med lungegenetik og reproduktions og cancerimmunologi, et tæt team af kliniske akademikere med forskellige specialområder og en stor gruppe bioanalytikere og andre mindre faggrupper. 

 

 

 

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Køge & Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Kontaktperson
    Lana Al-Zehhawi
    lalz@regionsjaelland.dk
  • Adresse
    Lykkebækvej 2, 4600 Køge
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Klinisk genetik
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2025
  • Regionens jobnr.
    045842
  • Quick-nr.
    481366
  • Indrykningsdato
    17-09-2025
  • Ansøgningsfrist
    08-10-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Køge & Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Adresse
    Lykkebækvej 2, 4600 Køge
  • Kontaktperson
    Lana Al-Zehhawi
    lalz@regionsjaelland.dk
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Klinisk genetik
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2025
  • Regionens jobnr.
    045842
  • Quick-nr.
    481366
  • Indrykningsdato
    17-09-2025
  • Ansøgningsfrist
    08-10-2025
På baggrund af dette job