Region Hovedstaden
Gl. Kongevej 33, 1610 København v
Erfaren sygeplejerske til et 1-årigt vikariat i ambulatorium på Gammel Kongevej
Har du indgående viden om rusmiddelområdet? Ønsker du at sætte din viden i spil og hjælpe vores patienter der opstarter i integreret dobbeltdiagnose, forløb med at få det bedste behandlingstilbud?
Har du mod og lyst til at arbejde med voksne over 18 år med psykiatriske lidelser indenfor blandt andet skizofreni, psykoser og personlighedsforstyrrelse samt diverse komorbiditeter, herunder forbrug af rusmidler?
Lyder ovenstående interessant? Så synes vi, at du skal læse med her!
Hvem er vi og hvad kan vi tilbyde
Vi er i opstartsfasen med at tilbyde vores patienter, der er i målgruppen for integreret dobbeltdiagnose behandling. Et kvalitetsfyldt forløb, hvor vi både har den psykiske lidelse og misbruget i fokus. Vi vil gerne kunne tale åbent og frit med patienter om det at have et forbrug af rusmidler og sammen finde det rigtige fokus for behandlingen i F-ACT.
Som vores nye kollega, vil du være med til at fastholde det imødekommende og positive miljø blandt patienter og pårørende, som vi er meget stolte af. Du vil være med til at sikre et godt og fagligt arbejdsmiljø blandt kollegaer og samarbejdspartnere.
Vi tilbyder:
- chancen for at udfordre dig selv - få nye kompetencer, ny viden og nye kollegaer.
- gode muligheder for faglig udvikling. Særligt inden for dobbeltdiagnosebehandling.
- en dedikeret afsnitsledelse, der arbejder målrettet for at skabe gode rammer - trivsel og et godt arbejdsmiljø, samt er en fast forankret del af arbejdslivet og kulturen i ambulatoriet.
- et spændende behandlingsmiljø, hvor vi i flok løfter kerneopgaven – at tilbyde den bedste og mest kvalificerede behandling til vores patienter.
Hvordan vil din hverdag se ud?
Du bliver tilknyttet det ene af ambulatoriets to teams. Du vil have kontaktpersonsfunktion i et omfang der matcher omfanget af dine andre opgaver. Du vil samarbejde tæt med hele ambulatoriet og være en del af et spændende fagligt såvel som tværfagligt miljø – bestående af hhv. sygeplejersker, recoverymentorer, psykologer, specialpsykolog, uddannelseslæger, overlæger, ergoterapeuter, socialrådgiver og sekretærer.
Særligt for din stilling vil være, at du på tværs af de to teams vil tilbyde 1-2 samtaler til patienter der indskrives i integreret behandling. Disse samtaler skal bruges til at afdække patientens rusmiddelforbrug (vi benytter screeningsværktøjerne AUDIT og DUDIT), tale om evt. forandringsønsker, udfylde fordel/ulempe skemaer m.m. Herefter skal du støtte den faste kontaktperson i at se den videre opgave frem.
Din dag starter med et møde i teamet, hvor vi planlægger dagen med fokus på de patienter, der aktuelt har brug for en særlig indsats.
Hos os er man som kontaktperson med til at køre Fællesvagt én gang om ugen. Det betyder, at man har sin kalender åben for at kunne varetage opgaver omkring ustabile patienter. Dette sker altid sammen med en kollega.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være at;
- have patientsamtaler ved fremmøde i ambulatoriet eller af opsøgende karakter
- koordinere indsatsen for det individuelle patientforløb i samarbejde med det tværfaglige team, herunder dokumentere og registrere den faglige indsats og udarbejdelse af behandlingsplaner
- pårørendesamarbejde
På vores ambulatorie kommer du også til at samarbejde med døgnafsnittene på Digevej. Vi har derudover en bred vifte af samarbejdspartnere som socialcentre, jobcentre, praktiserende læger, kommunale behandlingstilbud, væresteder og diverse civilsamfunds tilbud
Hvem er du?
For at styrke vores indsats leder vi efter dig der har en indgående viden om rusmidler. Vi forestiller os, du har flere års arbejde i et rusmiddelcenter eller lignende og derigennem har opøvet både viden og erfaring i, at samtale om rusmidler og deres effekt/følger. Vi forestiller os, at du er udannet sygeplejerske og har det sundhedsfaglige perspektiv med ind i opgaven.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er et 1-årigt vikariat på fuld tid med tiltrædelse pr. 1.november 2025 eller efter aftale.
Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område.
Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.
Ambulatoriet har åbent i dagtimerne mandag-fredag.
Som sygeplejerske bliver du knyttet til et specifikt døgnafsnit, hvor du indgår i vagtarbejdet lørdag og søndag hver 6. uge. Vi sørger for at klæde dig godt på til opgaven i form af et individuelt introprogram, vidensdeling og sparring med kolleger. Derudover vil der ske løbende kompetenceudvikling med afsæt i dine erfaringer og behov.
Har vi vakt din interesse?
Er du interesseret i at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Kamma Rubin på 23375027 eller via mail: camilla.kamma.rubin@regionh.dk
Du søger stillingen ved at uploade ansøgning og CV via linket her på siden.
Ansøgningsfristen er den 2. oktober 2025. Vi forventer at holde samtaler den 7. og 8. oktober.
Læs om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på her.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Amager -
Kontaktperson
Camilla Kamma Rubin
camilla.kamma.rubin@regionh.dk - Adresse
Gl. Kongevej 33, 1610 København v - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2025 - Regionens jobnr.
264341 - Quick-nr.
481383 - Indrykningsdato
17-09-2025 -
Ansøgningsfrist
02-10-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Amager - Adresse
Gl. Kongevej 33, 1610 København v -
Kontaktperson
Camilla Kamma Rubin
camilla.kamma.rubin@regionh.dk - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2025 - Regionens jobnr.
264341 - Quick-nr.
481383 - Indrykningsdato
17-09-2025 -
Ansøgningsfrist
02-10-2025
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Drømmer du om en sygeplejerskestilling i et velfungerende afsnit med højt humør?
Psykiatrisk Center København | Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg
SygeplejerskeOpslået
02-09-2025Ansøgningsfrist
23-09-2025 -
Sygeplejerske til et vikariat: Vil du være med til at tilrettelægge og kvalitetssikre akutpsykiatrisk sygepleje?
Psykiatrisk Center København | Esther Ammundsens vej 36, 2400 København
SygeplejerskeOpslået
11-09-2025Ansøgningsfrist
26-09-2025 -
Sygeplejersker søges til stafetordning i Grønland
Region Hovedstadens Psykiatri | Kristineberg 3, 2100 København Ø
SygeplejerskeOpslået
28-08-2025Ansøgningsfrist
08-12-2025 -
Sygeplejerske til åbent psykiatrisk afsnit i Hillerød til 1-årigt barselsvikariat
Psykiatrisk Center Nordsjælland | Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
SygeplejerskeOpslået
28-08-2025Ansøgningsfrist
19-09-2025