Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Gentofte Hospitalsvej 1, 2900 Hellerup

Danmarks største dagkirurgiske enhed søger klinisk sygeplejespecialist til anæstesiafsnittet

Gentofte Hospital er Region Hovedstadens udviklingshospital for elektiv kirurgi med fokus på kvalitet og udvikling af de bedste patientforløb. Vi har fokus på uddannelse og høj faglighed samt stabil produktion. Brystkirurgi for Region Hovedstaden er samlet på Gentofte Hospital, der nu er regionens flagskib for området.

Til november åbner Center for Elektiv Ortopædkirurgi på Gentofte Hospital. Her samles de ukomplicerede elektive operationer fra Region Hovedstaden. Centret skal medvirke til udvikling og innovation af elektive forløb i hele regionen.

Med udgangspunkt i hospitalets vision ”Godt behandlet” bestræber vi os på at skabe det ypperste patientforløb for patienter i korte behandlingsforløb. Vi har derfor stort fokus på kontinuerlig faglige udvikling, høj kvalitet og tværfagligt samarbejde i det samlede patientforløb.

Afdeling for Bedøvelse, Operation og Intensiv behandling består af anæstesi-, operations-, og opvågningsafsnit samt sterilforsyning. Vi er ca. 175 medarbejdere i hospitalets nybygning med moderne faciliteter.

Vi er ca. 50 anæstesisygeplejersker, såvel yngre som ældre, der tilsammen har en bred vifte af bredde- og dybde kompetencer. Vi prioriterer synlig ledelse og gensidigt samarbejde højt. Du bliver en del af en organisation med fokus på patienten.

Afdelingen mangler en klinisk specialist i specialet, du vil derfor være meget velkommen.  

Afdelingen er organiseret med fagligt ansvarlige sygeplejersker indenfor alle subspecialer. Dette gælder også indenfor anæstesispecialet. Herudover har afdelingen en klinisk sygeplejespecialist tilknyttet alle afsnit for at løfte sygeplejen og fagligheden igennem hele patientforløbet.

Anæstesiafdelingen varetager langt overvejende elektive anæstesier med høj specialist kompetence indenfor følgende områder:

  • Ortopædkirurgi, herunder Alloplastik, Idræts- og Håndkirurgi
  • Abdominal kirurgi
  • Urologi
  • Brystkirurgi
  • Kardiologiske invasive procedurer  
  • Endoskopiafsnit
  • Akutberedskab for hospitalet (hele døgnet)

Dine nærmeste samarbejdspartnere vil være de mono- og tværfaglige kolleger i afdelingen, de fagligt ansvarlige anæstesisygeplejersker, kliniske sygeplejespecialister, i øvrige afsnit, den uddannelsesansvarlige anæstesisygeplejerske samt oversygeplejersken for anæstesiafsnittet.

Den klinisk sygeplejespecialists opgaver er med reference til oversygeplejersken:

  • Medvirke til at styrke og synliggøre en evidens- og udviklingsbaseret klinisk sygeplejepraksis
  • Samarbejde med de fagligt ansvarlige sygeplejersker om de kvalitets- og udviklingstiltag, der er i gang og i samarbejde med sygeplejeledelsen tage initiativ til udvikling af nye områder indenfor anæstesiologisk sygepleje med fokus på det gode patientforløb på tværs i afdelingen
  • Kompetenceudvikle afdelingens anæstesisygeplejersker
  • Medvirke til at evidens anvendes reflekteret og begrundet i kliniske beslutningstagninger
  • Igangsætte og fastholde undervisnings- og udviklingsaktiviteter
  • Sikre vedligeholdelse af egne kliniske kompetencer, bl.a. ved skemalagte kliniske arbejdsdage

Vi søger en klinisk sygeplejespecialist med følgende personprofil:

  • Specialuddannet i anæstesiologisk sygepleje og med bred klinisk erfaring indenfor specialet
  • Har eller har interesse i at få relevant kandidat /masteruddannelse
  • Erfaring med kvalitetsudvikling af patientforløb
  • Lyst til at ”blande sig” i det konkrete praktiske arbejde 
  • Pædagogiske kompetencer og undervisningserfaring
  • Gode formidlingskompetencer, såvel mundtligt som skriftligt
  • Gode samarbejdsevner og en problemløsende adfærd
  • Organisatorisk forståelse
  • God til at organisere, prioritere og koordinere samt god til at bevare overblik
  • Gode IT-kundskaber

Den kliniske sygeplejespecialist indgår i det kliniske arbejde 2-3 dage om ugen.

Stillingen er en fast stilling på 37 timer om ugen til besættelse 1. januar 2026 eller efter aftale.

Har du lyst til at høre mere om stillingen er du velkommen til at kontakte:
Oversygeplejerske Maria Hartmann på tlf. 3867 2443, hvor også stillingsbeskrivelse kan rekvireres.

Ansøgningsfrist: Den 27. oktober 2025
S
amtaler afholdes i uge 46 - 2025.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Gentofte Hospital
  • Kontaktperson
    Karin Marker
    karin.marker@regionh.dk
  • Adresse
    Gentofte Hospitalsvej 1, 2900 Hellerup
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialuddannelse
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2026
  • Regionens jobnr.
    264375
  • Quick-nr.
    481458
  • Indrykningsdato
    19-09-2025
  • Ansøgningsfrist
    27-10-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Gentofte Hospital
  • Adresse
    Gentofte Hospitalsvej 1, 2900 Hellerup
  • Kontaktperson
    Karin Marker
    karin.marker@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialuddannelse
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2026
  • Regionens jobnr.
    264375
  • Quick-nr.
    481458
  • Indrykningsdato
    19-09-2025
  • Ansøgningsfrist
    27-10-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Klinisk sygeplejespecialist til åben børnepsykiatrisk døgnafsnit B201 i Glostrup

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden  |  Nordstjernevej 6, 2600 Glostrup
Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialfunktion & Sygeplejerske med specialuddannelse & Klinisk vejleder

Opslået
05-09-2025

Ansøgningsfrist
21-09-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Klinisk sygeplejespecialist med anæstesiuddannelse og pædagogiske interesse søges

Herlev Hospital  |  Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
Sygeplejerske med specialuddannelse

Opslået
04-09-2025

Ansøgningsfrist
21-09-2025