Region Midtjylland

Hjertesygdomme

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Fjernskriver til Hjertesygdomme, Aarhus Universitetshospital

Vi har travlt med dokumentationsopgaven i vores klinik i Hjertesygdomme, hvorfor søger vi en fjernskriver i tidsbegrænset stilling (½-1 år).

Har du lyst til at blive en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor din indsats er med til at gøre en forskel for hjertepatienter? Trives du med at arbejde selvstændigt som fjernskriver, og sætter du en ære i at sikre høj kvalitet i dokumentation og registrering? Så er det måske dig, vi søger som ny kollega til at hjælpe bredt i vores store klinik i Hjertesygdomme på AUH.

Om stillingen
Vi søger en erfaren sundhedsadministrativ medarbejder til fjernskrivning, som en del af vores velfungerende store sekretærgruppe. Som fjernskriver vil du arbejde hjemmefra, men stadig være i tæt kontakt med teamkolleger.

Dine arbejdsopgaver

  • skrivning af ambulante journalnotater 
  • korrekt og tidstro registrering (MidtEPJ)
  • samarbejde primært med sekretærkolleger 
  • bidrage til den administrative understøttelse af patientforløbene

Vi forestiller os, at du

  • er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator (uddannelse er ufravigeligt krav) og erfaring med hjertespecialet foretrækkes
  • har stor erfaring med (fjern-)skrivning og kan arbejde struktureret, effektivt og selvstændigt
  • kan levere skriveopgaven med en høj produktivitet og kvalitet
  • trives med at arbejde hjemmefra, men samtidig værdsætter den daglige kontakt og sparring med kolleger

Vi tilbyder

  • Grundig oplæring og løbende sparring
  • Et spændende speciale i en driftig afdeling
  • Et dedikeret og fagligt stærkt team, hvor vi hjælper hinanden

Du skal/kan forvente

  • Den nødvendige oplæring foregår på matriklen i en kortere periode
  • At du efter oplæring kan blive bedt om fremmøde på matriklen 1-2 gange/md
  • Evt. deltagelse i teammøder, kan ske online

Vi er en stor sundhedsadministrativ medarbejdergruppe – 48 kollegaer. Vi hjælper hinanden på tværs i afdelingen og har også et tæt tværfagligt samarbejde. 
 
Hjertesygdomme er en stor afdeling med 2 store klinikker, 4 sengeafdelinger, Kardiologisk Laboratorium samt 2 dagafsnit foruden en stor forskningsafdeling. I Hjertesygdomme er vi mere end 500 medarbejdere. Vi varetager undersøgelse, behandling, pleje og rehabilitering indenfor alle områder af det hjertemedicinske speciale.  
 
Der er som udgangspunkt tale om en tidsbegrænset fuldtidsstilling, men det kan være til forhandling. Opstart pr. 1. oktober 2025 eller snarest efter aftale.

Ansøgninger behandles løbende. Seneste frist er d. 28. september 2025.

Hvis du vil vide mere, så tøv ikke  med at kontakte sundhedsadministrativ leder Sanne Seiding Roed på 4014 0995. Du er også velkommen til at ringe og lave en aftale om at komme på besøg.

Vi glæder os meget til at høre fra dig!

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende HK overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest. 
 

 

 

 

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Sanne Seiding Roed
    sanne.seiding.roed@rm.dk
    4014 0995
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2025
  • Regionens jobnr.
    62226
  • Quick-nr.
    481463
  • Indrykningsdato
    19-09-2025
  • Ansøgningsfrist
    28-09-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Sanne Seiding Roed
    sanne.seiding.roed@rm.dk
    4014 0995
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2025
  • Regionens jobnr.
    62226
  • Quick-nr.
    481463
  • Indrykningsdato
    19-09-2025
  • Ansøgningsfrist
    28-09-2025
På baggrund af dette job