Region Sjælland

Region Sjælland

Fælledvej 13, 4200 Slagelse

Ledende Obstetrisk Overlæge søges til Gynækologisk-Obstetrisk afdeling i Slagelse, Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse (NSR)

Har du lyst til at være med til at reformere sundhedsvæsenet og have stor indflydelse på at sikre at patienterne i Midt- og Vestsjælland får lige og nære sundhedstilbud af høj faglig kvalitet, så er det dig vi leder efter.

Vi er en mindre men ambitiøs afdeling, der sætter den faglige barre højt og er stolte af at levere behandling af høj faglig kvalitet til vores patienter. Vi løfter i flok, løser faglige udfordringer i fællesskab, passer på hinanden og har fokus på et sundt arbejdsmiljø og balance mellem arbejde og fritid.

I nærmeste fremtid står vi overfor 2 fusioner. Den 1/1-26 fusionerer NSR og Psykiatrien på Sjælland organisatorisk. Det er en kærkommen fusion, der åbner for utallige forbedringer af patientforløb for de patienter der oplever både fysisk og psykisk sygdom. Året efter samles Region Sjælland og Hovedstaden i Region Øst. Det er vores klare ambition at stå stærkt som selvstændig afdeling i den nye Region, så patienterne i Midt- og Vestsjælland sikres behandlingstilbud af høj faglig kvalitet leveret af læger og andre sundhedsprofessionelle der er stolte af at bidrage til at udligne uligheden i sundhed i vores optageområde.

Vi tilbyder

Som ledende obstetriker vil du stå i spidsen for det obstetriske team, og vi forventer af dig at du forsætter den kurs afdelingen har lagt med fokus på faglighed, patientsikkerhed og tværfagligt samarbejde. Vi arbejder struktureret og systematisk med kvalitet og patientsikkerhed bla. ved hjælp af RKKP tal, gennemgang af uhensigtsmæssige forløb mhp. læring og vi følger regionale og nationale retningslinjer og guidelines. I foråret indførte vi tværfaglige konferencer med stor succes.

Derudover kan vi tilbyde:

  • Muligheden for at have stor indflydelse på afdelingens udvikling
  • Overordnet ansvar for den obstetriske funktion
  • En central rolle i både den lægefaglige og tværfaglige ledergruppe i afdelingen
  • Ansvar for både faglig og organisatorisk udvikling
  • Tæt samarbejde omkring obstetrik på regionalt og nationalt plan
  • Samarbejde med praktiserende læger
  • Muligheden for sammen med den forskningsansvarlige afdelingslæge at fremme forskningen i afdelingen
  • Delt personaleansvar med cheflægen for de læger, der er tilknyttet det obstetriske team
  • Et tæt samarbejde med de øvrige ledende overlæger og cheflægen

 

Om dig

Vi forventer, at du er speciallæge inden for det gynækologisk-obstetriske speciale med dansk autorisation. Derudover vil der blive lagt vægt på følgende kvalifikationer:

  • Dokumenteret erfaring med ledelse, vægtes men er ikke et krav.
  • Dokumenterede faglige kvalifikationer inden for obstetrik og forskning
  • Du vil gerne bidrage til at løfte ansvaret for hele afdelingen gennem dit engagement
  • Gode kommunikative og organisatoriske evner
  • Du formår at lede et stærkt team, hvor arbejdsopgaver fordeles ligeligt, og alles kompetencer kommer i spil
  • Du er god til og kan se værdien i at indgå i tværfaglige samarbejder
  • Du er en inspiration og et forbillede for andre med din faglige profil, og ønsker at bidrage til afdelingens trivsel og kultur.
  • Du arbejder i overensstemmelse med de nationale faglige anbefalinger og har ønske om at afdelingen holder den kurs - både i forhold til yderligere kvalitetsforbedring af afdelingens resultater, i forhold til patientsikkerhed og i oplæringen af afdelingens uddannelseslæger.

 

Om afdelingen

Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling på Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse er en mindre, men ambitiøs afdeling, der er stolt af at levere behandling af høj faglig kvalitet til vores patienter.

Afdelingen er placeret på Slagelse Sygehus, ca. 1 times kørsel i bil fra Lyngby eller 50 min. fra Hvidovre, hvor du har udsigt til alle de biler der holder i kø ind mod København. Der er også gode forbindelser med tog og bus.

Vi har pt. 3 vakante stillinger og med dem besat vil lægeteamet bestå af 1 cheflæge, 3 ledende overlæger herunder en ledende UAO, 1 specialeansvarlig føtalmedicinsk overlæge, 9 speciallæger/overlæger, 5-7 HU læger i gynækologi/obstetrik og 4 HU læger i almen medicin, 3 introlæger, 2 ph.d.-studerende og reservelæger, hvor antallet varierer. Frem mod 2027 vil vi få mulighed for at supplere lægeteamet yderligere med 2-4 speciallæger.

Afdelingen varetager årligt ca. 1800 fødsler og har, i henhold til Sundhedsstyrelsens Specialeplan obstetrisk funktion inden for blandt andet GDM, immunisering, epilepsi, monochoriotiske gemelli og prænatal diagnostik. Det er planen at afdelingen i løbet af 2026 hjemtager insulinbehandlingen af vores GDM-patienter. Vores fødemodtagelse, fødegang og mor/barn afsnit er velfungerende. Vi har en ugentlig dag til elektive kejsersnit og daglige svangre ambulatorier. Vi har en specialeansvarlig overlæge og en speciallæge tilknyttet vores føtalmedicinske enhed og et erfarent og yderst kompetent sonograf team. Det regionale Familieambulatorium er tilknyttet afdelingen, hvor vi behandler gravide med et forbrug af rusmidler.

Afdelingen varetager det meste inden for benign gynækologi, herunder hysterektomi, laparoskopi, hysteroskopi, prolapskirurgi og robotkirurgi. Afdelingen har et velfungerende gynækologisk ambulatorium, som udover almindelige konsultationer indeholder både en akut og sub-akut funktion, udførelse af mini-hysteroskopi samt flere mindre operative indgreb og et sygeplejestyret abort- og behandler ambulatorium.

Indenfor specialet uddanner vi både medicinstuderende, introlæger og kursister og vi uddanner desuden kolleger til Almen Medicin.

Vi har et forskningsmiljø der er under udvikling og er ledet af en forskningsansvarlig afdelingslæge. Der er i øjeblikket tilknyttet 2 Ph.d.-studerende til afdelingen. Til afdelingen er tilknyttet 3 kliniske lektorer.

Som afdeling løfter vi i flok og passer på hinanden. Sammen tager vi ansvar for at bidrage til et sundt arbejdsmiljø, der er præget af psykologisk tryghed. Vi har også et tæt samarbejde med de øvrige afdelinger i regionen og ikke mindst på sygehuset.

 

Vilkår, løn og ansættelse

Du kommer til at indgå i bagvagtsfunktion med tilstedeværelsesvagt, der lige nu er todelt i hverdagene og døgnvagt i weekender og helligdage. Vagten deles mellem gynækologer og obstetrikere.

Som ledende overlæge deltager du i dækningen af vagter med et reduceret antal og har mellem 20-40% administrationstid. Herudover deltager du i det kliniske arbejde med dage i svangerambulatorium, elektive sectioer og som obstetrisk bagvagt.

Vi indgår gerne i dialog om fleksibel arbejdstilrettelæggelse som fx kan indeholde mulighed for hjemmearbejdsdage, eftermiddags ambulatorier til kl. 18 eller lignende.

Der er mulighed for ledelsesudvikling/uddannelse.

Den faglige bedømmelse af ansøgeren vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer indenfor de syv lægeroller

Ansættelsen sker i henhold til den indgåede overenskomst mellem Danske Regioner og Overlægeforeningen.

Stillingen ønskes besat pr. 1. november 2025 eller efter aftale. Ansættelse sker på overenskomstmæssige vilkår og er betinget af børneattest.

I din ansøgning eller i dit CV bedes du forholde dig til de syv lægeroller. Hvis du har særlige interesser eller ønsker til stillingen, må du også meget gerne beskrive disse i din ansøgning.

Du bedes vedhæfte specialeanerkendelse samt øvrig relevant dokumentation.

Vil du høre mere?

Du er mere end velkommen til at kontakte cheflæge i Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling Louise Vibede på mail lovib@regionsjaelland.dk eller tlf. 23 29 70 60. Eller række ud til andre du kender på afdelingen.

Ansøgningsfrist

Den 3. oktober 2025

Ansættelsessamtaler

Afholdes efter aftale.

På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse sætter vi en ære i at samarbejde på tværs af afdelinger, sygehuse, kommuner og praktiserende læger, fordi det gavner vores patienter. Derfor hedder vores strategi også "Sammen er vi bedst".

Vi har stor tillid til vores medarbejdere og tror på, at åbenhed og frihed skaber udvikling og nytænkning i dagligdagen, så der bliver kortere vej fra ord til handling.

Vi arbejder aktivt med bæredygtighed på flere planer. Både hvad angår miljø, men også omkring vores behandlingsforløb og arbejdsgange. Og kan vi gøre tingene smartere, gør vi det.

 Vi lægger stor vægt på, at vores medarbejdere trives. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.

Alt det mener vi, er med til at skabe arbejdsglæde hos medarbejderne. En arbejdsglæde, der også er med til at skabe tryghed og tilfredshed hos dem, vi er her for - nemlig patienterne.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Slagelse Sygehus
  • Kontaktperson
    Louise Vibede
    lovib@regionsjaelland.dk
    23297060
  • Adresse
    Fælledvej 13, 4200 Slagelse
  • Stillingstype
    Læge, Overlæge, Ledende overlæge
  • Speciale
    Gynækologi og obstetrik
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2025
  • Regionens jobnr.
    045915
  • Quick-nr.
    481464
  • Indrykningsdato
    19-09-2025
  • Ansøgningsfrist
    03-10-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Slagelse Sygehus
  • Adresse
    Fælledvej 13, 4200 Slagelse
  • Kontaktperson
    Louise Vibede
    lovib@regionsjaelland.dk
    23297060
  • Stillingstype
    Læge & Overlæge & Ledende overlæge
  • Speciale
    Gynækologi og obstetrik
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2025
  • Regionens jobnr.
    045915
  • Quick-nr.
    481464
  • Indrykningsdato
    19-09-2025
  • Ansøgningsfrist
    03-10-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Sjælland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Sjælland

Speciallæge i gynækologi og obstetrik til Gynækologisk-Obstetrisk afdeling, Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus  |  Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
Læge  |  Gynækologi og obstetrik

Opslået
10-09-2025

Ansøgningsfrist
17-10-2025