Medicinsk Læger
Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ
Kom til Medicinsk Afdeling i Randers og bliv en del af vores fantastiske lungemedicinske team som lungemedicinsk speciallæge
Kom til Medicinsk Afdeling i Randers og bliv en del af vores fantastiske lungemedicinske team som lungemedicinsk speciallæge
Medicinsk Afdeling søger en speciallæge i Lungesygdomme fra 1/3-2026 eller efter aftale.
Vi søger en speciallæge, som har lyst til at være en del af et velfungerende tværfagligt team, hvor aktiv og positiv udvikling fokuserer på patientbehandling, innovation og godt arbejdsmiljø.
Vores nye speciallæge skal have lyst og vilje til ikke blot egen faglig udvikling, men også til at tage del i udviklingen af det lungemedicinske team og resten af den medicinske afdeling. Det er vigtigt for os, at man ønsker at deltage i ledelsen og driften af Medicinsk Afdeling som et hele.
Værdierne ordentlighed, ansvarlighed og faglighed anser vi som grundværdier i samarbejdet med vores patienter, kollegaer og eksterne samarbejdspartnere. Værdierne er sammen med kontinuerlig udvikling af det lungemedicinske fagområde vores fokus både i vores daglige arbejde og i udviklingen af vores langsigtede strategi. Vi værner om et godt arbejdsmiljø, hvor den gode tone og samarbejde på tværs er i fokus.
Som lungemediciner i Randers vil du deltage i driften af Lungeklinikken, hvor vi ud over de lungemedicinske basisfunktioner inkl. bronkoskopi også varetager kræftpakker - både lungekræftpakke og diagnostisk pakkeforløb. Derudover varetages stuegang på Medicinsk Sengeafsnit B (MSB) inkl. weekendstuegang og der deltages i speciallægevagter, hvor man ser medicinske patienter i Akutafdelingen, samt leder det medicinske vagthold.
I det lungemedicinske team værner vi om den gode interkollegiale relation, hvor vi i vid udstrækning arbejder med fælles opgaveløsning. Vi leder derfor efter en kollega, som er indstillet på en dagligdag, hvor vi løfter i flok og har lyst til at bidrage til teamets fortsatte udvikling.
Aktuelt er der ansat 5 lungemedicinske speciallæger og 3 HU-læger i lungesygdomme.
Regionshospitalet Randers er et af regionens 5 akuthospitaler. Akutte medicinske patienter modtages via hospitalets Akutafdeling.
Medicinsk Afdeling betjener et optageområde svarende til ca. 230.000 indbyggere. Afdelingen har aktuelt 74 medicinske sengepladser og en stor - og stigende - ambulant virksomhed i de specialespecifikke klinikker, samt stor aktivitet i Akutafdelingen.
Medicinsk Afdeling dækker ud over specialet Lungesygdomme også specialerne Lever-, Mave- og Tarmsygdomme, Diabetes- og Hormonsygdomme, Hjertesygdomme, Ældresygdomme, Gigt- og Bindevævssygdomme, samt Infektionssygdomme.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Yngre Læger.
Stillingen er omfattet af lokal løndannelse. En forudsætning for ansættelse ved hospitalet er i øvrigt, at der gives samtykke til indhentelse af børneattest.
Ansøgning skal være modtaget senest fredag den 17. oktober.
Samtaler på Regionshospitalet Randers efter aftale.
Ved ønske om yderligere oplysninger:
Cheflæge Pernille Sarto, persar@rm.dk
Telefon 78 42 16 01
Ledende overlæge (Lungemedicin) Lene Dahl (Lene.Dahl@rm.dk)
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Randers -
Kontaktperson
Pernille Sarto
Persar@rm.dk
+4578421601 - Adresse
Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ - Stillingstype
Afdelingslæge - Speciale
Intern medicin: Lungesygdomme - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2026 - Regionens jobnr.
62242 - Quick-nr.
481485 - Indrykningsdato
19-09-2025 -
Ansøgningsfrist
17-10-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Randers - Adresse
Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ -
Kontaktperson
Pernille Sarto
Persar@rm.dk
+4578421601 - Stillingstype
Afdelingslæge - Speciale
Intern medicin: Lungesygdomme - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2026 - Regionens jobnr.
62242 - Quick-nr.
481485 - Indrykningsdato
19-09-2025 -
Ansøgningsfrist
17-10-2025