Region Hovedstaden
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Vil du være med til at gøre en forskel i kræftpatienters liv – hver dag?
I Afdeling for Kræftbehandling klinik 4222 søger vi en sygeplejerske. I vores ambulatorium møder vi patienter med testikel-, prostata- og blærekræft samt sjældne kræftsygdomme – og vi gør det med faglighed, tryghed og et stærkt tværfagligt samarbejde.
Vi har åbent mandag til fredag mellem kl. 7.30-17 og med primær arbejdstid kl. 8-15.30.
Du skal vælge os hvis du ønsker:
- En grundig introduktion
Du får de første 6 uger ude af normeringen med en fast kontaktsygeplejerske. Vores introduktions- og oplæringssygeplejerske følger dig det første år. Du får både kursus i medicinsk kræftbehandling og grundkursus i kræftsygepleje. - Faglig udvikling
Vi kan gøre dig til en fremragende kræftsygeplejerske! Du kan udvikle dig til ressourceperson for kolleger indenfor f.eks. palliation, ernæring eller børn som pårørende. På sigt kan du tage klinisk vejlederuddannelse, specialuddannelse i kræftsygepleje og relevante kurser. - Arbejdsglæde og fællesskab
Vi er en uformel, humoristisk og seriøs arbejdsplads, hvor vi hjælper hinanden og deler viden. Her er der plads til både nyuddannede og erfarne og vi lærer af hinanden.
Hvem er du?
- Autoriseret sygeplejerske med lyst til at arbejde i et ambulatorium
- En kollega, der prioriterer patientens tryghed og gode relationer
- Klar på at bidrage til både udvikling og fællesskab
Vores patienter og behandlinger
Vi er specialiserede i behandling af prostata- og blærekræft, som udgør en stor del af vores patientgruppe. Derudover behandler vi:
- Testikelkræft, som primært rammer yngre mænd i overgangen til voksenlivet. Her har vi fokus på de særlige problemstillinger, det kan medføre.
- Peniskræft og ukendt primær tumor, hvor vi har landsdelsfunktion.
- Sjældne sygdomme som kræft i binyrebarken og i brislen, hvor patienter kommer fra hele Danmark.
Patientforløbene kan strække sig fra få måneder til flere år. Behandlingerne kan have både kurativt og palliativt sigte og bestå af kemoterapi, immunterapi og stråleterapi.
Hvem er vi?
Vi er en personalegruppe på 15 sygeplejersker, som er forskellige steder i livet. Vi arbejder godt sammen indbyrdes og tværfagligt med vores læger, sekretærer og servicemedarbejder.
Ledelsesstilen i teamet er dialogbaseret og for os er anerkendelse, tillid og humor grundlag for et godt arbejdsmiljø.
Vi har en høj faglighed og udøver sygepleje med udgangspunkt i den enkelte patient og dennes pårørende. Vi yder støtte og eksistentiel omsorg for patienterne, og stræber altid efter at skabe individuelle forløb, så patienterne oplever højst mulig livskvalitet i livet med en kræftsygdom.
Vores kræftbehandlinger og patientforløb er højt specialiserede og stiller krav til sygeplejerskernes kompetencer, hvilket vi imødekommer i vores oplæring af nyt personale.
Din nye hverdag hos os
Vi starter dagen kl. 8 med en fælles gennemgang af patienter og sygeplejeopgaver. Vi arbejder i teams og prioriterer kontinuitet, så vi følger de patienter, vi allerede kender. Fra kl. 9 møder vi dagens patienter og opgaverne består bl.a. i at:
- tage imod nye patienter og informere dem og deres pårørende om behandlingsforløb
- give kræftbehandling samt vurdere bivirkninger, symptomer og compliance
- støtte patienter fysisk og psykisk og henvise til f.eks. socialrådgiver, diætist eller rehabilitering
- modtage og vurdere akutte patienter med sygdomssymptomer eller behandlingsbivirkninger
Tre gange om ugen holder vi sygepleje- og tværfaglige konferencer med undervisning, drøftelser og refleksion.
Vores primære arbejdstid er mandag til fredag – også helligdage – i dagstiden, og vi arbejder hver 12. weekend i vores fælles sengeafsnit i Afdeling for Kræftbehandling.
Hvis du vil være en del af et ambulatorium, hvor patientkontakt, læring og trivsel går hånd i hånd, så glæder vi os til at høre fra dig.
Du er altid velkommen til at kontakte oversygeplejerske Julie Grønning på telefon 3545 1161 eller assisterende oversygeplejerske Debbie Rosa Jørgensen på telefon 3545 8083 for yderligere information. Der er også mulighed for at aftale at komme forbi til en kop kaffe og en snak med sygeplejerskerne.
Stillingen er en fast stilling på 37 t/uge og er til besættelse pr. 1. december 2025 eller efter aftale.
Ansøgningsfrist d. 19. oktober. Samtaler afholdes i uge 43.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej -
Kontaktperson
Julie Freja Grønning
Julie.Freja.Groenning@regionh.dk - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2025 - Regionens jobnr.
264389 - Quick-nr.
481501 - Indrykningsdato
20-09-2025 -
Ansøgningsfrist
19-10-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø -
Kontaktperson
Julie Freja Grønning
Julie.Freja.Groenning@regionh.dk - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2025 - Regionens jobnr.
264389 - Quick-nr.
481501 - Indrykningsdato
20-09-2025 -
Ansøgningsfrist
19-10-2025
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Klinisk sygeplejespecialist til åben børnepsykiatrisk døgnafsnit B201 i Glostrup
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden | Nordstjernevej 6, 2600 Glostrup
Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialfunktion & Sygeplejerske med specialuddannelse & Klinisk vejlederOpslået
05-09-2025Ansøgningsfrist
21-09-2025 -
Sygeplejerske - Vil du være en del af et stærkt tværfagligt team i Ambulatorium for affektive lidelser med Regionsfunktion?
Psykiatrisk Center København | Hovedvejen 17, 2000 Frederiksberg
SygeplejerskeOpslået
08-09-2025Ansøgningsfrist
28-09-2025 -
Sygeplejerske søges til spændende stilling i Gastroenhedens kirurgiske ambulatorium 331 K
Hvidovre Hospital | Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
SygeplejerskeOpslået
12-09-2025Ansøgningsfrist
26-09-2025 -
Er du en empatisk og erfaren sygeplejerske, der brænder for at gøre en forskel i børns og familiers liv under transplantationsforløb?
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
SygeplejerskeOpslået
11-09-2025Ansøgningsfrist
23-09-2025 -
Vil du være med helt fra første skridt i nye kræftbehandlinger?
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
SygeplejerskeOpslået
16-09-2025Ansøgningsfrist
08-10-2025