Akutafdelingen
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Psykolog til Center for Voldtægtsofre, Aarhus Universitetshospital
Erfaren psykolog søges til et barselsvikariat i Center for Voldtægtsofre ved Akutafdelingen, Aarhus Universitetshospital
Med tiltrædelse den 1.december 2025 eller snarest derefter søger vi en erfaren autoriseret psykolog til Center for Voldtægtsofre (CfV). Der er tale om et barselsvikariat i en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge, i perioden 1. december 2025 til den 30. november 2026.
Vi leder efter en dedikeret psykolog, som brænder for det terapeutiske arbejde, er i stand til at arbejde selvstændig, og som vil være med til at skabe de bedste vilkår og rammer for løsning af centrets kerneopgaver til gavn for klienterne.
Kerneopgaven er at sikre, at personer, der har været udsat for seksuelle overgreb, tilbydes tilstrækkelig, professionel og kompetent hjælp med fokus på at mindske personlige og samfundsmæssige negative konsekvenser.
CfV er organiseret under Akutafdelingen og er tværfaglig modtagefunktion for personer fra 12 år og op, der har været udsat for voldtægt, voldtægtsforsøg eller seksuel krænkelse. Centret tilbyder akut lægeundersøgelse og sporsikring samt opfølgende psykologbehandling og socialrådgivning.
Den psykologiske behandling består primært af traumebehandling målrettet krise- og traumereaktioner som følge af enkeltstående seksuelle overgreb. Centret har valgt at arbejde henimod CFT som fælles forståelse og tilgang for mødet med klienter og hinanden.
Der bruges også andre evidensbaserede metoder, som fx CBT og EMDR.
Dine arbejdsopgaver er
- psykologfaglig vurdering og udredning af traumereaktioner
- varetagelse af psykologisk traumefokuseret behandling i relativt korte og afgrænsede behandlingsforløb
- pårørendesamtaler
- rådgivningsopgaver til eksterne samarbejdspartnere og interessenter
Vi tilbyder dig
- en afdeling hvor vi glæder os til at få dig som kollega
- et spændende og meningsfuldt arbejde med stort fokus på det terapeutiske arbejde
- et arbejdsfællesskab bestående af psykologer, socialrådgiver og sekretær, hvor vi er tværfagligt engageret i at gøre en forskel for en sårbar klientgruppe
- ekstern supervision og relevant kursusdeltagelse
- en attraktiv og central placering i Aarhus med gode kontor- og behandlingsfaciliteter
- en selvledende arbejdsplads, der refererer til Akutafdelingens ledelse.
Vi ønsker en psykolog som
- har en psykologisk kandidatuddannelse
- er autoriseret og gerne med erfaring inden for psykotraumatologi eller psykoterapi
- har erfaring med og relevant videreuddannelse inden for udredning og traumefokuseret klinisk behandling i forhold til kriseramte og traumatiserede klienter – også gerne sexologisk rådgivning
- gerne har erfaring med arbejde på et hospital og gerne med EPJ-journalisering
Vi lægger vægt på, at du
- brænder for kerneopgaven og evner at bevare et refleksivt fagligt engement
- kan se dig selv arbejde ind i de vilkår og dynamikker som en klientgruppe med stor politisk bevågenhed og centrets placering i en politisk ledet organisation kræver
- har lyst til og trives med at arbejde selvstændigt
- er empatisk, troværdig og lyttende
- har et positivt sind og humor
Hvis ovenstående har vagt din interesse ser vi frem til at modtage en motiveret ansøgning, hvor du lægger vægt på hvordan du vil kunne bidrage til løsning af kerneopgaven i CfV.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.
Du kan læse mere om CfV på www.voldtaegt.dk. Yderligere oplysninger om stillingen fås ved at kontakte chefsygeplejerske Mette Haahr, på mail: mette.haahr@rm.dk .
Ansøgningsfristen er tirsdag den 14. oktober og der afholdes ansættelsessamtaler tirsdag den 21. oktober efter kl. 14.00
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital -
Kontaktperson
Jeannie Rumph
Jeannie.Rumph@stab.rm.dk
7845 0299 - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2025 - Regionens jobnr.
62243 - Quick-nr.
481542 - Indrykningsdato
22-09-2025 -
Ansøgningsfrist
14-10-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N -
Kontaktperson
Jeannie Rumph
Jeannie.Rumph@stab.rm.dk
7845 0299 - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2025 - Regionens jobnr.
62243 - Quick-nr.
481542 - Indrykningsdato
22-09-2025 -
Ansøgningsfrist
14-10-2025