Region Syddanmark
Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
Sygeplejerske søges til nyoprettet fast stilling i Specialteam/Oligofreniteam, Psykiatrisk Afdeling Aabenraa
”Nu har du chancen for at blive en del af det specialiserede team, Oligofreniteamet, hvor faglighed og arbejdsmiljø er omdrejningspunktet – Vores speciale er voksne udviklings-hæmmede med en psykiatrisk lidelse. Vores arbejdsmiljø er unikt, vi hjælper hinanden.”
I Oligofreniteamet udvides behandlingstilbuddet, med henblik på i højere grad at kunne varetage de mere subakutte psykoseforløb, hvor der er behov for en tættere patientkontakt, ligesom vi fortsat vil varetage de længerevarende patientforløb.
Derfor søger vi en sygeplejerske per 01.12.2025 eller efter aftale.
Stillingen er på 37 timer ugentligt eller efter aftale, i dagvagter.
”Har du lyst til at være med til at gøre en forskel for disse patienter?”
”Vi står klar til at tage imod dig og introducere dig til specialet fra første dag.”
Oligofreniteamet er et specialteam, som består af en Overlæge, to Sygeplejersker, Forløbskoordinator/ Socialrådgiver, Sekretær og Oversygeplejerske. Der er et nært tværfagligt samarbejde i teamet samt med sengeafsnit 52, som er det sengeafsnit, der som udgangspunkt modtager oligofrene patienter, og hvor der bl.a. er ansat en medarbejder som bindeled mellem sengeafsnittet og oligofreniteamet.
Målgruppen er voksne udviklingshæmmede med en psykiatrisk lidelse, som er bosiddende i Haderslev, Tønder, Aabenraa og Sønderborg kommuner.
Stillingen veksler mellem selvstændig, selvtilrettelæggende og samarbejdende varetagelse af patientforløb fra visitation til udslusning. Teamet har til huse på Aabenraa Sygehus.
”Du får den bedste introduktion og en dygtig mentor.”
”Som en del af introduktionen følges du med din mentor, hvor du introduceres til patientsamtaler i patientens eget hjem/ bofællesskab, ambulante samtaler samt til det tværsektorielle samarbejde, og du får en grundig oplæring i specialet. Introforløbet tilrettes individuelt på baggrund af evt. erfaringer.”
Vi søger en sygeplejerske, som:
- Har interesse for de oligofrene patienter og pårørendesamarbejdet
- Trives med at arbejde selvstændigt, målrettet, er god til planlægning og medvirker til et positivt arbejdsmiljø
- Er udviklingsorienteret og reflekterende i forhold til egen og kollegaers praksis
- Har gode samarbejdsevner og kan arbejde ligeværdigt i tværfaglige og tværsektorielle samarbejdsrelationer
- Evner at efterleve psykiatriens bærende værdier – respekt, faglighed og ansvar
- Har kørekort
”Vi er et psykiatrisk team, der er tværfagligt godt sammensat”.
”Vores arbejde veksler mellem råderum og samarbejde.”
”Vi hjælper hinanden og når i mål med mange fine resultater.”
Vi tilbyder:
- Du får en mentor og individuelt tilrettelagt introduktion og oplæring
- Du får selvstændige og udviklende arbejdsopgaver, hvor både faglige og personlige kompetencer kommer i spil
- Du bliver en del af et åbent arbejdsmiljø præget af gensidig respekt, opbakning og faglighed
- Du får gode udviklingsmuligheder, herunder bl.a. undervisning, supervision, konflikthåndtering og gode muligheder for kompetenceudvikling i specialet i form af sidemandsoplæring, kollegial sparring m.v.
- Du bliver en del af et godt kollegialt samarbejde præget af gensidig respekt, hjælpsomhed og faglighed
”Vi er en spændende arbejdsplads i udvikling, hvor patientinddragelse, godt kollegialt samarbejde og faglig dygtighed er i fokus. Vi oplever dagligt personlig og faglig udvikling, hvor vores kompetencer kommer i spil.”
Om Psykiatrisk Afdeling Aabenraa
Oligofreniteamet er et af de 4 specialteams i Psykiatrisk Afdeling Aabenraa og er beliggende Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa.
Psykiatrisk Afdeling Aabenraa består af en fælles akut modtagelse (FAM = Psykiatrisk Skadestue), der modtager patienter på døgnbasis. Derudover er der 95 sengepladser fordelt på 4 psykiatriske sengeafsnit, ældrepsykiatrisk sengeafsnit og psykoterapeutisk sengeafsnit med tilhørende ambulatorium.
I Haderslev, Sønderborg, Tønder og Aabenraa ligger afdelingens ambulante enheder. Endvidere er der de 4 specialteams: Oligofreniteam, OPUS, Ældrepsykiatrisk ambulatorium samt Klinik for Selvmordsforebyggelse, som dækker alle 4 kommuner.
Psykiatrien i Region Syddanmark arbejder målrettet med at forebygge og reducere anvendelse af tvang i psykiatrien. Vi har fokus på høj faglighed, kvalitet og udvikling, hvor vi vægter inddragelse, tilgængelighed og tilfredshed både for patient og pårørende. Det er vigtigt, at patienten oplever et sammenhængende forløb, hvor samarbejde på tværs og kvalitetssikring er helt centralt. Relationsarbejdet med patienterne er en del af det fundament, som vi bygger på. Afdelingen arbejder med afsæt i Psykiatrisygehusets udviklingsplan og den Syddanske forbedringsmodel, hvor tavlemøder og datadrevet ledelse indgår.
Oligofreniteamet er en del af Psykiatrisk Afdeling Aabenraa og er beliggende Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa.
Du er velkommen til at kontakte:
Oversygeplejerske Bodil Thomsen 2479 1980, e-mail: Bodil.Thomsen2@rsyd.dk
Sygeplejerske i Oligofreniteamet René Paulsen 2465 0243, e-mail: Rene.Zahn.Paulsen@rsyd.dk
Ansøgningsfrist:
Den 20.10.2025.
Ansættelsessamtaler:
Forventes afholdt den 22.10.2025. Ansøgere indkaldes telefonisk.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien i Region Syddanmark, Aabenraa -
Kontaktperson
Bodil Thomsen
bodil.thomsen2@rsyd.dk - Adresse
Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2025 - Regionens jobnr.
233650 - Quick-nr.
481568 - Indrykningsdato
23-09-2025 -
Ansøgningsfrist
20-10-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien i Region Syddanmark, Aabenraa - Adresse
Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa -
Kontaktperson
Bodil Thomsen
bodil.thomsen2@rsyd.dk - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2025 - Regionens jobnr.
233650 - Quick-nr.
481568 - Indrykningsdato
23-09-2025 -
Ansøgningsfrist
20-10-2025
Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette
-
Sygeplejerske med psykiatri- og misbrugserfaring søges til OPUS-teamet i Esbjerg pr. 1. december 2025 – en stilling med hjerte, faglighed og mulighed for udvikling
Psykiatrien i Region Syddanmark, Esbjerg | Østergade 12, 6700 Esbjerg
SygeplejerskeOpslået
19-09-2025Ansøgningsfrist
16-10-2025 -
Spændende stilling som primærbehandler i Team for personlighedsforstyrrelser og traumer, Lokalpsykiatri Odense
Psykiatrien i Region Syddanmark, Odense | Toldbodhusevej 4, 5000 Odense C
SygeplejerskeOpslået
11-09-2025Ansøgningsfrist
16-10-2025 -
Sygeplejerske med funktion som kvalitetskoordinator søges til Ortopædkirurgisk afdeling
Sygehus Sønderjylland, Aabenraa | Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
SygeplejerskeOpslået
10-09-2025Ansøgningsfrist
25-09-2025 -
Sygeplejerske søges til Retspsykiatrisk Afsnit P6 i Middelfart pr. 1. december 2025
Psykiatrien i Region Syddanmark, Middelfart | Østre Hougvej 70, 5500 Middelfart
SygeplejerskeOpslået
03-09-2025Ansøgningsfrist
12-10-2025 -
Sygeplejerske til fast stilling søges til Hjerne- og nervesygdomme, Esbjerg Sygehus
Sydvestjysk Sygehus Esbjerg | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
SygeplejerskeOpslået
11-09-2025Ansøgningsfrist
19-10-2025