Region Syddanmark
Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
Speciallæge søges til Bedøvelse og Intensiv, Esbjerg og Grindsted Sygehus
- 1 års vikariat med start den 1. november 2025, eller snarest derefter.
Afdelingsledelsen for Bedøvelse og Intensiv ønsker fortsat et stærkt lægefagligt fællesskab under hensyntagen til den enkeltes interesser og ønsker. Med fokus på vigtigheden af relationer imellem medarbejderne der skaber en forståelse for helheden og et godt arbejdsmiljø, lægges der vægt på at ansøgerne er personer med ønske om at deltage i et aktivt fællesskab.
Stillingen som speciallæge omfatter deltagelse i alle aspekter af anæstesi og fordrer således en bred faglig kompetence på generalist niveau, men med plads til særinteresser.
Vi tilbyder
- En afdeling med et godt fællesskab og gode kolleger
- Tillid frem for kontrol
- En flad ledelsesstruktur
- Fleksibel vagtplan
- En afdeling med høj faglig standard og med fokus på udvikling
Vi forventer af dig
- Uddannet speciallæge i anæstesiologi
- Kvalificeret inden for alle 7 lægeroller
- Har grundlæggende kendskab til det kliniske speciale og kvalitetssikring
- Er fagligt inspirerende og initiativrig
- Besidder gode samarbejdsevner
- Handlekraftig, beslutningsdygtig og gode kommunikationsevner
Hvem er vi
Anæstesien hører organisatorisk under Afdeling for Bedøvelse og Intensiv. Vi håndterer samtlige skærende specialer på Esbjerg og Grindsted sygehus såvel planlagte som akutte operationer. Herudover betjenes Psykiatricenter Vest (psykiatriske afdelinger) med anæstesi til ECT-behandlinger.
Aktiviteten i vores afdeling er som helhed præget af hospitalets status som akutsygehus med ca. 17.000 anæstesier pr. år. Bedøvelse og Intensiv varetager desuden driften af sygehusets Intensiv afsnit med 10 højintensive pladser samt den døgndækkede akutlægebil, som dækkes af afdelingens egne læger.
Lægestaben består aktuelt af 27 speciallæger og 12 læger på intro- og hoveduddannelsesniveau. Der er 6 oversygeplejersker, der tilsammen leder ca. 260 sygeplejersker.
Dit hovedarbejdssted vil være på Esbjerg og Grindsted Sygehus
Bedøvelse og Intensiv består af:
Anæstesi afsnit (Esbjerg, Grindsted og Brørup). Der udføres samlet ca.17.000 anæstesier årligt. Der ydes anæstesi inden for gynækologi/obstetrik, urologi, øre-næse-hals-, ortopæd-, organ-, kar-, kæbe og plastikkirurgi.
Central booking har bookingansvaret i samtlige specialer for elektive operationer på Esbjerg og Grindsted Sygehus
Intensiv afsnit har 10 pladser. Der indlægges per år er ca. 850 patienter.
Planlagt Kirurgi Esbjerg modtager alle central elektive operationspatienter samt varetager dagkirurgi fra specialerne parenkymkirurgi, ortopædkirurgi, gynækologisk kirurgi, urologi, mammakirurgi, øre-næse-hals kirurgi samt plastikkirurgi.
Planlagt Kirurgi Grindsted varetager elektiv ortopæd- og parenkymkirurgi.
Præhospital afsnit har en døgnbemandet lægebil, der dækkes af afdelingens egne læger.
Uddannelse vi er normeret til 5 introduktionsstillinger og 4 hoveduddannelsesforløb årligt. Der pågår et tæt tværfagligt samarbejde mellem afdelingens uddannelsesansvarlige medarbejdere. Læs gerne vores seneste Inspektorrapport.
Afdelingen har tilknyttet medicinstuderende som en del af ”stamafdelingskonceptet” i relation til medicinstudiet på Esbjerg Sygehus, Syddansk Universitets Hospital. Der er afsat en klinisk lektor til dette formål
Forskning i afdelingen prioriteres højt og det tilstræbes, at der så vidt muligt til en hver tid er 2-3 læger indrulleret i et ph.d. forløb. Der er desuden tilknyttet en forskningsansvarlig overlæge med relevante forskningskvalifikationer, der faciliterer og supporterer forskning der udgår fra afdelingen. Sygehusets forskningsafdeling yder støtte i form af frikøb i en afgrænset periode til forskningsaktiviteter, som f.eks. protokolskrivning
Er du interesseret?
Vil du høre mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Cheflæge Morten Lund Christiansen på tlf.: 2151 3056 eller sende en mail Morten.Lund.Christiansen@rsyd.dk
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten for Yngre Læger.
Send din motiverede ansøgning og CV senest søndag d. 19. oktober 2025.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler onsdag d. 22. oktober 2025, formiddag.
Dokumentation for opnået autorisation som læge skal vedlægges ansøgningen.
Fakta
- Arbejdssted
Sydvestjysk Sygehus -
Kontaktperson
Morten Lund Christiansen
morten.lund.christiansen@rsyd.dk
2151 3056 - Adresse
Finsensgade 35, 6700 Esbjerg - Stillingstype
Afdelingslæge - Speciale
Anæstesiologi - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2025 - Regionens jobnr.
233651 - Quick-nr.
481570 - Indrykningsdato
23-09-2025 -
Ansøgningsfrist
19-10-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sydvestjysk Sygehus - Adresse
Finsensgade 35, 6700 Esbjerg -
Kontaktperson
Morten Lund Christiansen
morten.lund.christiansen@rsyd.dk
2151 3056 - Stillingstype
Afdelingslæge - Speciale
Anæstesiologi - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2025 - Regionens jobnr.
233651 - Quick-nr.
481570 - Indrykningsdato
23-09-2025 -
Ansøgningsfrist
19-10-2025