Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Medicinstuderende søges til Psykiatrisk afdeling A1, Dronning Ingrids Hospital – Nuuk
Vi tilbyder stillinger i alle perioder. Aktuelt søger vi især nye ansatte fra D. 1. januar 2026 og ellers efter aftale.
Har du brug for en pause fra studierne? Er du interesseret i psykiatri? Ønsker du praktisk erfaring? Kan du lide afvekslende dage? Drømmer du om at arbejde i og opleve Grønland?
Så har vi et job til dig som medicinstuderende på kandidatniveau (7. semester og op)!
Hvad kan du forvente?
Psykiatrisk afdeling i Nuuk søger medicinstuderende hele året rundt til at varetage flere forskellige funktioner.Du vil indgå i et team med andre medicinstuderende og arbejde tæt sammen med lægegruppen på psykiatriskafdeling. Alle opgaver er superviseret af primært de yngre læger på afdelingen.
Som medicinstuderende har du til opgave at bidrage med konkrete opgaver, som kan variere, alt efter lægebemandingens behov og den medicinstuderendes kompetencer. Du vil blive introduceret til og oplært i opgaverne, ugearbejdsplan og sikkerhed.
Arbejdsopgaverne omfatter bl.a.:
- Somatisk gennemgang inkl. neurologisk undersøgelse samt bivirkningsscreeninger af indlagte patienter
- Klargøre patienter og assistere læge ved ECT-behandling
- Udfærdige administrative oversigtsnotater i form af medicingennemgang, patientresumé, status på
- patientforløb mv.
- Deltager og referent ved udskrivningsmøder og behandlingskonferencer
- Mulighed for at assistere ved indlæggelsesjournal på nyindlagte patienter i dagstid
- Konkrete stuegangsopgaver
- Gennemgå og godkende EKG, blodprøvesvar og øvrige lab-prøver
Hvad forventer vi af dig?
Det er et krav at du er medicinstuderende på kandidatdelen (7. semester og op).
Derudover forventes det at du har mod på faglig udvikling og tæt samarbejde med andre faggrupper. Du besidder et godt overblik og har gode samarbejdsevner, og du er robust og omstillingsparat samt har lyst til at indgå i et kollegialt og fagligt tæt fællesskab.
Grønlandsk herkomst og/eller grønlandske sprogkundskaber er ikke et krav, men en klar fordel.
Psykiatrisk erfaring, bestået psykiatrikursus og –eksamen er heller ikke et krav, men en fordel, ligesom at interesse for psykiatrien også vægtes.
Længere ansættelser bliver prioriteret.
Nuuk
Samtidig med det kliniske arbejde vil du kunne opleve den spektakulære natur og de utallige muligheder for friluftsliv, samt nyde en unik oplevelse i et tosproget samfund. Dyk ned i en spændende kultur og få en oplevelse for livet.
Nuuk er storby og natur samlet ét sted. Her er mange kulturelle og kulinariske oplevelser, og du er hurtigt ude i fjeldet eller inde i fjorden. Om sommeren er der solskin om natten og hvaler i Nuukfjorden, og i vintermånederne er nordlys en del af din hverdag, ligesom du kan stå på både langrend- og alpinski på byens løjper.
Ansøgning
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.dk
Startdato: D. 1. januar 2026 eller efter aftale
Ansøgningsfrist: D. 20. oktober 2025
Ansættelsessamtaler afholdes løbende
Kontakt
Information om stillingen kan indhentes ved stud.med. Kris, e-mail: KRDS@PEQQIK.GL eller administrativ ledelseskoordinator Kulu R. Petersen, e-mail: KURL@PEQQIK.GL
Bolig
Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.
Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.
Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed
Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.
Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.dk
I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl
Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram
Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.
Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.
Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.
Fakta
- Arbejdssted
Grønlands Sundhedsvæsen -
Kontaktperson
Personale Afdelingen
personale@peqqik.gl - Stillingstype
Læge - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2026 - Quick-nr.
481571 - Indrykningsdato
23-09-2025 -
Ansøgningsfrist
20-10-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
Fakta
- Arbejdssted
Grønlands Sundhedsvæsen -
Kontaktperson
Personale Afdelingen
personale@peqqik.gl - Stillingstype
Læge - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2026 - Quick-nr.
481571 - Indrykningsdato
23-09-2025 -
Ansøgningsfrist
20-10-2025
Andre job fra Grønland der minder om dette
-
Funktionsansvarlig speciallæge i psykiatri søges til Nuuk
Grønlands Sundhedsvæsen
Læge & Specialeansvarlig overlæge | Almen medicin & PsykiatriOpslået
23-01-2025Ansøgningsfrist
31-12-2025 -
Speciallæge til Børne- og Ungepsykiatri i Nuuk
Grønlands Sundhedsvæsen
Læge & Specialeansvarlig overlæge | Almen medicin & Gynækologi og obstetrik & Psykiatri & PædiatriOpslået
02-05-2025Ansøgningsfrist
31-12-2025 -
Funktionsansvarlig speciallæge i psykiatri søges til Nuuk
Grønlands Sundhedsvæsen
Læge | PsykiatriOpslået
21-08-2025Ansøgningsfrist
30-09-2025 -
Funktionsansvarlig speciallæge i psykiatri søges til Nuuk
Grønlands Sundhedsvæsen
Læge & Afdelingslæge & Specialeansvarlig overlæge & Tutorlæge til speciallægeuddannelsen | Almen medicin & Intern Medicin & PsykiatriOpslået
02-05-2025Ansøgningsfrist
31-12-2025