Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Afdeling for Transplantation og Sygdomme i Fordøjelsessystemet søger en sygeplejerske til Klinik for IBD

Brænder du for at gøre en forskel for patienter med kronisk inflammatorisk tarmsygdom (IBD)? Har du lyst til at blive en del af et engageret team i en klinik i rivende udvikling?

Så er denne stilling måske noget for dig!

Vi søger en dedikeret sygeplejerske til Klinik for IBD, hvor du får en central rolle i at sikre sammenhængende og højt kvalificerede patientforløb for en kompleks patientgruppe, der ofte har behov for livslang støtte.

I klinikken arbejder vi målrettet med udvikling af sygepleje til den ambulante patient, og vi har fokus på, hvordan sygeplejen kan gøre en reel forskel i det samlede patientforløb. Du får mulighed for at præge udviklingen og bidrage til fremtidens IBD-sygepleje.

Har du erfaring med specialet eller ambulatorieområdet, er det en fordel, men ikke et krav. Nyuddannede sygeplejersker er meget velkomne til at søge. Vi tilrettelægger en grundig introduktion og oplæring, så du bliver klædt godt på til opgaven.
Du følges tæt af vores kliniske specialist og en mentor, indtil du er helt tryg i rollen.

Hvad vi tilbyder

  • En spændende stilling i en klinik under udvikling og vækst.
  • Tæt tværfagligt samarbejde med læger, sekretærer, diætister og andre specialister.
  • En meningsfuld hverdag med fokus på kompleks pleje, patientuddannelse og livslang støtte.
  • Mulighed for at bidrage til forskning og udvikling af nye behandlingstilgange.
  • Subspecialisering og certificering i IBD-sygepleje, bl.a. gennem undervisning i afdelingen, eksterne kurser og fyraftensmøder.
  • En arbejdsplads med stærkt socialt fællesskab – Klinik for IBD ligger side om side med klinik for tarmsvigt og sengeafsnittet, så du får både et tæt og specialiseret team samt en stor gruppe kollegaer omkring dig. Vi spiser friskbagte boller sammen to gange om ugen og frokost hver dag – her er plads til både faglighed og hygge.

Dine arbejdsopgaver

  • Koordinering og optimering af patientforløb i samarbejde med det tværfaglige team.
  • Selvstændig varetagelse af patientkontakter, samtaler og opfølgning.
  • Administration og overvågning af medicinindgift.
  • Udarbejdelse og opdatering af instrukser og patientinformationer.
  • Patientundervisning og undervisning af kollegaer.
  • Deltagelse i tværfaglige konferencer.

Vi søger en sygeplejerske, der

  • Har erfaring med – eller interesse for – IBD og komplekse patientforløb.
  • Arbejder selvstændigt og tager ansvar.
  • Trives i et tværfagligt samarbejde og bidrager til fælles løsninger.
  • Har lyst til at præge udviklingen af klinikken og bidrage med nye idéer.
  • Møder patienter med empati og stærke kommunikative evner.

Om Klinik for IBD

Klinik for IBD er en del af Afdeling for Transplantation og Sygdomme i Fordøjelsessystemet.
Vi er en klinik i fuld udvikling og er i gang med at implementere nye arbejdsgange, der skal sikre et sundt arbejdsmiljø og høj kvalitet i patientbehandlingen.

Vi behandler patienter med komplekse sygdomsforløb, som ofte kræver tæt samarbejde med andre afdelinger på Rigshospitalet samt øvrige hospitaler i landet. I klinikken udfører vi alle typer medicinsk IBD-behandling, tarm-ultralyd samt endoskopier. Vi arbejder tæt sammen med og er en del af afdelingens forskningsenhed, hvor vi tester ny medicin og gennemfører kliniske studier med det formål at udvikle bedre metoder til monitorering og behandling af patienter med IBD.

Vores mission er at skabe de bedste rammer for patienternes behandling, livskvalitet og hverdag gennem et tæt samarbejde mellem sygeplejersker, medicinske læger, kirurger, diætister og andre specialister.

Om Afdelingen

Afdeling for Transplantation og Sygdomme i Fordøjelsessystemet adskiller sig ved at være en tertiær afdeling, der modtager henviste patienter fra hospitaler i hele Danmark, inklusive Færøerne og Grønland. Afdelingen indeholder en kirurgisk og medicinsk sektion med fælles ledelsesstab. Medicinsk søjle har udover IBD, landsfunktionen for patienter med svært tarmsvigt, f.eks. korttarmspatienter med under 50 cm tyndtarm i funktion, samt de svære akutte transplantations truede leversvigt, f.eks. på baggrund af svampe- eller medicinforgiftninger. Vi udreder og indstiller patienter fra hele landet til lever- og tarmtransplantation. Derudover udreder og behandler vi patienter med sjældne gastrointestinale og hepatologiske sygdomme.

Den kirurgiske søjle er også højt specialiseret med landsfunktion for levertransplantationer, nyre-pancreastransplanta­tioner, samt både akutte og elektive pancreas-, lever-, oesophagus- og nedre kirurgiske operationer. Afdelingen har 59 heldøgnssenge fordelt på 4 sengeafsnit, heraf 20 er medicinske døgnsenge. Der er årligt omkring 8.000 indlæggelser, halvdelen kirurgiske, halvdelen medicinske. Vores kerneopgave er at behandle og pleje patienter med kroniske lidelser gennem individualiseret behandling og ambulant opfølgning. Vi støtter og uddanner patienterne i at håndtere deres sygdom og acceptere ændrede livsvilkår. Afdelingen har et stærkt mono- og tværfagligt samarbejde med daglige konferencer, hvor alle faggrupper arbejder tæt sammen om at sikre den bedste behandling og pleje. Vi prioriterer en god omgangstone, som bidrager til et sundt og meningsfuldt arbejdsmiljø.

Du kommer til at refererer til Oversygeplejerske Mikkel Riisager Gustafsen.

Har du eventuelle spørgsmål vedrørende stillingen, så bedes de rettet til oversygeplejerske Mikkel Riisager Gustafsen på 35 45 10 36, chefsygeplejerske Bo Marcel Christensen på 35 45 10 65 eller teamansvarlige overlæge Anja Poulsen 35 45 41 54.

Du er naturligvis velkommen til at besøge afdelingen og hilse på os.

Ansøgningsfrist d. 17.10.25 med tiltrædelse efter aftale. Ansættelsessamtaler afholdes i uge 43.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledere på Sundhedskartellets område mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Løn- og Takstnævn. Arbejdstiden er primært dagstid med weekend vagter som overenskomsten forskriver på afdelingens sengeafsnit.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    mikkel riisager gustafsen
    mikkel.riisager.gustafsen@regionh.dk
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2025
  • Regionens jobnr.
    264387
  • Quick-nr.
    481572
  • Indrykningsdato
    20-09-2025
  • Ansøgningsfrist
    17-10-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    mikkel riisager gustafsen
    mikkel.riisager.gustafsen@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2025
  • Regionens jobnr.
    264387
  • Quick-nr.
    481572
  • Indrykningsdato
    20-09-2025
  • Ansøgningsfrist
    17-10-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Er du klar til at arbejde med kroppens allerstørste kontrolcenter?

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital  |  Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
Sygeplejerske

Opslået
18-09-2025

Ansøgningsfrist
05-10-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Vil du gøre en forskel for patienter med dom til psykiatrisk behandling? Retsligt FACT- team PC Ballerup – søger en sygeplejerske

Psykiatrisk Center Ballerup  |  Maglevænget 16, 2750 Ballerup
Sygeplejerske

Opslået
02-09-2025

Ansøgningsfrist
25-09-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Er du en empatisk og erfaren sygeplejerske, der brænder for at gøre en forskel i børns og familiers liv under transplantationsforløb?

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Sygeplejerske

Opslået
11-09-2025

Ansøgningsfrist
23-09-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske til Ældresygdomme, sengeafsnit 1 på Herlev Hospital - kun dagvagter eller dag- og aftenvagter

Herlev Hospital  |  Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
Sygeplejerske

Opslået
15-09-2025

Ansøgningsfrist
06-10-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Vil du som sygeplejerske arbejde et sted med fokus på helhed, nærvær og faglighed?

Psykiatrisk Center Ballerup  |  Maglevænget 14, 2750 Ballerup
Sygeplejerske

Opslået
15-09-2025

Ansøgningsfrist
30-09-2025