Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Telegrafvej 5, 2750 Ballerup

Overlæge med funktionsledelse af nyt Indsatsleder-SUND beredskab

Vil du være en del af en særdeles velfungerende ledergruppe i Ambulanceafdelingen i Akutberedskabet? Så skal du overveje at søge stillingen som overlæge med lægeligt funktionsansvar for specialistfunktionen Indsatsleder-SUND (ISL-SUND).

Akutberedskabet er ca. 700.000 gange om året borgernes første kontakt til Sundhedsvæsenet og deres tryghed, når de bliver akut syge eller kommer til skade.

Akutberedskabet er en virksomhed i rivende positiv udvikling. Vi sigter højt og mod at være fagligt fyrtårn – både nationalt og internationalt.

Der er højt til loftet og kort fra idé til handling, samtidig med at virksomheden drives ud fra forsvarlige, solide principper. Ledergruppen har fælles retning og et forrygende samarbejde på tværs af alle afdelinger. Mulighederne for at udvikle sig; både fagligt og som leder ligger derfor ligefor.

Om stillingen

Stillingen indeholder funktionsledelse. Arbejdstiden er fordelt mellem ledelsesopgaven og operativ drift på ISL-SUND, akutlægebil og AMK-læge funktionen i Akutberedskabet.

Som lægelig funktionsleder skal du sammen med resten af ledergruppen samt de dedikerede medarbejdere faciliterer og lede fra opstartsfasen og videre ind i operativ drift.

Stillingen er uden personaleansvar, da personalet tilknyttet funktionen allerede har personaleleder i organisationen. Omvendt vil du naturligt være omdrejningspunkt for medarbejderne i funktionen, hvorfor et nært samarbejde med de respektive personaleledere er essentielt.

Dine væsentligste arbejdsopgaver i stillingen består i

  • deltagelse i operativ drift
  • udvikling og integration af funktionen ISL-SUND
  • faglig ledelse af de tilknyttede læger og lægeassistenter
  • deltagelse i rekruttering og fastholdelse
  • faglig sparring
  • koordinere samarbejde med øvrige sektorer ift. funktionen
  • deltagelse i ledelsesmøder i Akutlægebils-ledergruppen i Ambulance

Vi tror på, at vi alle yder bedst med høj indflydelse på egen arbejdstilrettelæggelse og frihed i opgaveløsningen. Derfor er du i høj grad selv ansvarlig for at planlægge dine arbejdsopgaver, så du når i mål til tiden, selvfølgelig med mulighed for sparring med Cheflæge Ambulance.

Din profil

  • Du er speciallæge i anæstesiologi
  • Du er erfaren akutlæge og har gennemgået Tværfaglig Indsatslederuddannelse
  • Du brænder for at udvikle og præge indsatsledelse, både ift. det individuelle niveau og det samlede funktionsområde
  • Du kan sætte retningen for høj faglighed i en stærk personalegruppe
  • Du evner at medinddrage relevante samarbejdspartnere og kolleger i opgaveløsningen
  • Du tænker i sammenhænge og helheder og evner at se og prioritere indsatser på tværs af opgaver og enheder
  • Du har personlig gennemslagskraft, en diplomatisk tilgang og evner at skabe rammerne for det gode samarbejde med kolleger og samarbejdspartnere
  • Du har gode kommunikations- og formidlingsevner i skrift og tale
  • Du interesserer dig for ledelse og har måske allerede erfaringer med dette
  • Da ledelsesområdet er velafgrænset, kan stillingen også besættes med en kandidat med rette indstilling og interesse i ledelse, hvor netop karriereudvikling i ledelse kan skræddersyes

Din nye arbejdsplads

Din arbejdsplads vil fortrinsvis være i Ballerup med lejlighedsvist fremmøde på Akutberedskabets øvrige baselokationer.

Ambulanceafdelingen er Akutberedskabets største afdeling og drifter ambulancer, akutlægebiler, akutbiler, TEMS, AMK-læge funktionen, Psykiatrisk Akutberedskab, Sociolance, Babylance etc. Høj faglighed og samarbejde vægtes højt. Men også arbejdsmiljø og høje emotionelle krav til uforudsigeligt og til tider travlt arbejde er i fokus og får opmærksomhed.

Løn og personalevilkår

Ansættelsen sker som overlæge. Stillingen udgør 60% af en fuldtidsstilling (37 timer) og er pga. nyoprettelse af ISL-funktionen tidsbegrænset til 1 år (med mulighed for forlængelse). Evaluering vil ske efter 6-8 mdr. Ansættelsen skal koordineres med cheflægen på den anæstesiafdeling i Region H, hvor kandidaten leverer resterende arbejdstid. Løn følger gældende overenskomst. Stillingen ønskes besat pr. 1. december 2025 eller efter aftale. Du vil i stillingen referere til Cheflæge Ambulance. Ansøger skal kunne sikkerhedsgodkendes til HEMMELIGT og opretholde sikkerhedsgodkendelse under hele ansættelsen.

Se funktionsbeskrivelsen her

Yderligere information

For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte Cheflæge Anders Damm-Hejmdal på telefon 4244 4484.

Yderligere oplysninger om Akutberedskabet kan findes på www.regionh.dk/akut

Ansøgningsfrist

Upload din motiverede ansøgning, CV samt relevante bilag via vores rekrutteringssystem senest 6. oktober 2025 kl. 12.00.

Relevante bilag kan uploades under ”øvrige dokumenter”.

Samtaler forventes afholdt løbende.

Hvis du bliver indkaldt til samtale, beder vi dig venligst medbringe en gyldig straffeattest, som del af vores rekrutteringsprocedure.

Indholdet i den afleverede straffeattest skal være foreneligt med stillingen. Dette vil bero på en konkret, individuel og saglig vurdering foretaget af den ansættende leder.

Der gøres opmærksom på, at ansøgere skal forholde sig til alle 7 lægeroller. Formelle og faglige kompetencer skal dokumenteres og vedlægges som bilag til ansøgningen. Der vil i forbindelse med ansættelsen blive nedsat et lægefagligt bedømmelsesudvalg.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Den Præhospitale Virksomhed
  • Kontaktperson
    Anders Damm-Hejmdal
    anders.damm-hejmdal@regionh.dk
  • Adresse
    Telegrafvej 5, 2750 Ballerup
  • Stillingstype
    Specialeansvarlig overlæge
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-12-2025
  • Regionens jobnr.
    264405
  • Quick-nr.
    481588
  • Indrykningsdato
    23-09-2025
  • Ansøgningsfrist
    06-10-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Den Præhospitale Virksomhed
  • Adresse
    Telegrafvej 5, 2750 Ballerup
  • Kontaktperson
    Anders Damm-Hejmdal
    anders.damm-hejmdal@regionh.dk
  • Stillingstype
    Specialeansvarlig overlæge
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-12-2025
  • Regionens jobnr.
    264405
  • Quick-nr.
    481588
  • Indrykningsdato
    23-09-2025
  • Ansøgningsfrist
    06-10-2025
På baggrund af dette job